Bryggervangen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Kosmetiske ændringer
No edit summary
Linje 1:
Er en ca. 700 meter lang vej på [[Ydre Østerbro]]. Den begynder ved [[Australiensvej]], hvor den omtrent overtager [[Samsøgade]]s retning, og fortsætter mod nord henover Sankt Kjelds Plads til [[Kildevældsparken]].
Oprindeligt var tanken, at gadeforløbet skulle udgå fra [[Vibenshus Runddel]], som en sjette tilslutningsvej herfra, men det lykkedes aldrig at fjerne bebyggelsen på nordøstsiden af runddelen, så Bryggervangen forblev en sekundær vej.
 
Der er strengt taget tale om tre forskellige gadeforløb. Bryggervangens navngivning har været omskiftelig: Stykket mellem Australiensvej og Sankt Kjelds Plads blev navngivet allerede i 1906. Først i 1959 blev det udstrakt til at omfatte den del, der ligger nord for Sankt Kjelds Plads.
Det sydlige gadeforløb hed frem til 1906 Niels Finsens Allé (opkaldt efter nobelpristageren [[Niels Finsen]]), hvorimod den nordlige del indtil 1959 hed Frijsenborg Allé.
Navnet Frijsenborg Allé hører til et forsøg på at opkalde gaderne i området efter danske herregårde. Således hed Landskronagade oprindeligt Adelersborggade, og Vennemindevej hed Wedellsborggade. Navnene blev dog opgivet, da man valgte at lægge herregårdsnavnene i Vanløse og Brønshøj. De navne, der blev opgivet på Østerbro, blev dog ikke genbrugt i Vanløse og Brønshøj.
 
Bryggervangen er egentlig navn på det område, som blev brugt af Københavns bryggere til græsning og høstning af hø. Navnet kendes helt tilbage fra 1682 (”Brygger wangen”).
'''Bryggervangen''' er området i [[København]] mellem [[Strandvejen (København)|Strandvejen]] ([[Østerbrogade (København)|Østerbrogade]]), [[Jagtvej (København)|Jagtvejen]], [[Lyngbyvej (København)|Lyngbyvej]] og [[Vognmandsmarken]].
 
I [[middelalderen]] dækkede [[landsby]]en [[Serridslev]]s marker området . Dens jorder blev i [[1530'erne]] skænket København og stillet til rådighed for Københavns [[brygger]]e. Og dem var der mange af, dengang.
 
Bryggerne brugte vangen til græsning og høstning. Men efter [[Københavns brand 1795]] manglede hovedstaden penge. Derfor blev man nødt til at udstykke. Man havde da svært ved at komme ud af den kontrakt man havde bundet sig til. Det samme gjaldt for [[Vognmandsmarken]].
 
I betragtning af, at Bryggervangen burde være hovedgaden i det kvarter, der kaldes Bryggervangen, gør den ikke meget væsen af sig. Der er karrébebyggelse og industribebyggelse, som først blev påbegyndt efter år 1900 og afsluttet i 1930’erne. På den østlige side af Bryggervangen er der primært beboelse i 3-4 etager. I kælderniveau er der dog enkelte butikker; et solcenter, en thailandsk takeaway m.m. På den vestlige side er der også kontorer, samt et kolossalt supermarked, SuperBest.
Karakteren af Bryggervang-området har gennem flere år været under kraftig forvandling fra et meget blandt bolig- og erhvervsområde til hjemsted for en lang række domiciler for store virksomheder, bl.a. langs Lyngbyvej.
 
Gaden er ret uensartet. Mod nord er det faktisk en allé med nogle kraftigt beskårne allétræer. Her ligger også kirken, Kildevældskirken, samt overfor den Frederik d. 8’s stiftelse for frimurere (indgang nr. 68). Bygningen er kronet med en pudsigt lille kobberpavillon med en karakteristisk vejrhane. På facaden finder man også symbolet for Frimurerne, som har præget flere bygninger i området.
 
I 1950’erne lå her bl.a. en kiosk og vaskeri (i nr. 1), en cigarhandler (i nr. 2), redaktionen til bladet ”Ungdom i dag” (nr. 4), ”Dansk boltevarelager” (i nr. 22, kælderen), ”Bankekompagniet” (i nr. 24, kælderen). Her boede også det pænere borgerskab, især i de nederste lejligheder, mens man i de øverste godt kan finde folk som skorstensfejere og massøser mv.
 
== Nævneværdige bygninger i gaden ==
 
*Nr. 2: Bemærk den arkitektonisk fiffige, runde opgang i hjørnehuset.
 
*Nr. 18-24: Opført 1933 af arkitekt Thor Veegenfeldt.
 
*Nr. 38-40: Ejet af ”Aktieselskabet Byggeselskabet af 17.2.1931”.
 
== Eksterne henvisninger ==