Adolph Frederik Bergsøe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
artiklen ser ud til at være kopieret |
wikificerer |
||
Linje 1:
{{wikify}}
'''Adolf Frederik Bergsøe''', (7. jan 1806 -
== Baggrund ==
Bergsøe var søn af lægen Johan Frederik B. (d.1818) og Ellen f. [[Monrad]].
Bergsøe tog juridisk Examen 1829 og vandt i Aaret 1836 Videnskabernes Selskabs Pris for en Skildring af Grev [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]]s Virksomhed (2 Bind, 1837); han opholdt sig derefter i nogle Aar i Udlandet med offentlig Understøttelse og holdt efter sin Hjemkomst fra 1840-45 Forelæsninger
ved Universitetet over Statsøkonomi
for det statistiske Tabelværk og var fra 1. Jan, 1850 Chef for det statistiske Bureau. I Aaret 1853 blev han Landstingsmand, men kom kun en kort Tid▼
Han blev 24. Dec. 1841 gift med Christiane Marie [[Seidelin]], f. 18. Nov. 1815, Datter af Universitetsbogtrykker A. S.
== Videre karriere ==
▲I Aaret 1845 udnævntes han til Lektor, 1848 til Professor; i 1845 blev han tillige Assistent ved Kommissionen for det statistiske Tabelværk og var fra 1. Jan, 1850 Chef for det statistiske Bureau. I Aaret 1853 blev han Landstingsmand, men kom kun en kort Tid til at deltage i det politiske Liv, idet han døde i begyndelsen af det følgende Aar, 16. Jan. 1854.
== Forfatterskab ==
Bergsøe har udfoldet en betydelig litterær Virksomhed. For ikke at tale om en Del æsthetiske Forsøg, deriblandt en Novelle, «Den hjærteløse skjønne», bearbejdet efter Balzac (1834), og den bekjendte Bog: «Hvormed skal jeg more mig?» (1842), har han udgivet ikke faa statsøkonomiske og statistiske Afhandlinger. Blandt disse kan nævnes hans i 1839 offentliggjorte motiverede «Udkast til en Kreditforening for danske Grundbesiddere». Hans Værk om Reventlow giver et væsentligt Bidrag til danmarks økonomiske udviklingshistorie, særlig landboforholdene i slutningen af forrige Aarhundrede.
Disse Studier bleve atter af Betydning ved Udarbejdelsen af Bergsøes Hovedværk,
«Den danske Stats Statistik» (4 Bind, 1844-53). Dette vidtløftige Arbejde giver en omhyggelig Skildring af Danmarks økonomiske Forhold paa Overgangen fra den absolutistiske til den konstitutionelle Tid tillige med en Fremstilling af den historiske Udvikling. Netop fordi Værket således fremkom i en overgangstid, kom det ikke til at spille den Rolle, som det trods flere «Snurrigheder» havde gyldigt Krav paa at spille, i det alle økonomiske forhold i halvtredserne saa at sige befandt sig i en fuldstændig Revolution, men af denne Grund vil Værket paa den anden Side for senere Forfattere være af stor værdi ved at give et klart Billede af tilstanden, som den var, inden den nyere Udvikling tog Fart.
{{DBL}}
| |||