Odoaker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
No edit summary
Linje 6:
Han er mest kendt som den der afsatte den sidste romerske kejser, [[Romulus Augustulus]], den [[4. september]] [[476]].
 
'''Odoaker''' var den første germanske kejser, han beholdt ikke titlen længe da han pga. strategiske hensyn afsagde sig sin kejsertitel i 476, da han ikke ønskede en unødvendig konfrontation med det Østromerske rige. Odoaker aflæggeraflagde sin titel og sendersendte det kejserlige indsignia til den Østromerske kejser Zeno og bliverblev i stedet konge over Italien, hans tidligere kejsertitel overgårovergik til den tidligere kejser Nepos, som envar gået i eksil i Dalmatia. Kejsertitlen givergav dog ingen synderlig magt i den svækkede position som Nepos stårstod i. Odoaker kæmperkæmpede for at samle riget, og i 477 besejrerbesejrede han Vandalerne i Syditalien og erobrererobrede hele Sicillien. Efter at kejser Nepos bliverblev snigmyrdet i 480, samlersamlede Odoaker en styrke og annektererannekterede Dalmatia. Det lykkedes ham at opnå retten til at danne et styrende råd og at slå mønter. Odoaker laverindgik en pagt med Visigotherne og Frankerne for at sikre riget imod Burgundere, Alamanni og saksere. Hans popularitet ervar støt stigende, og alliancen med Frankerne og Visigotherne styrkerstyrkede hans rige. Dette begynderbegyndte at bekymre den Østromerske kejser Zeno.
Odoaker arbejdede på at udbygge sin indflydelse, og i året 484 sluttersluttede han sig til et internt østromersk oprør, anført at hærførenhærføreren Illus imod kejser Zeno. Kejseren reagerereagerede på dette ved at bede sine vasaller i Noricum (nuværende Østrig) - som var Rugianere, - om at drage imod Italien. Odoaker reagerereagerede dog på dette og førerførte i 487 sin hær imod Rugianerne i Noricum og besejrerbesejrede dem,; de overlevende Rugianere flygtede til Ostrogothernes lejr.
Kejser Zeno starterstartede i 488 en verbal kampagne omkring Odoakers anpart i oprøret anført af Illus i 484. Denne smedekampagne dannede grundlag for, at detder blev skabtskabtes en opposition imod Odoaker. Oppositionen kom primært til at bestå af Ostrogothiske parter, og Zeno puttedelagde ikke fingrene imellem,; han lovede Theodoricc, søn af Amal, at hvis han afsatte Odoaker, så ville han få Italien. I år 488 lederledte Theodoric sin hær over de Jullianske alper og slårslog Odoaker ved Aquileia, og herefter følgerfulgte en række nederlag, hvor den germansk-italienske hær bliverblev slået ataf ostrogotherne ved Verona i 489, og endeligt ved Adda Floden i-floden samme år,. herefterHerefter vælgervalgte Odoaker at trække sig tilbage til Revenna. Theodoric belejrerbelejrede Revenna i tre år, uden at der kommerkom nogen afgørelse i kampene. Men efter denne periode med uro underskrev de to parter i 493 en fredsaftale, hvor der stod at de skulle dele Italien imellemmellem sig. Efter denne aftale blev der afholdt en festbanket til ærerære for fremskridtet, men midt under banketten udbragte Theodoric en skål og herefter dræbte handerefter Odoaker.
 
[[Fil:Odovacar_Ravenna_477.jpg|thumb|left|Mønt slået af Odoaker, Revenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache.]]