Lyngbyvej: Forskelle mellem versioner

Vejen blev anlagt af [[Jean Marmillod]] i årene [[1764]]-[[1776|76]] (dog uden Marmillod som chef det sidste år) som en [[kongevej]] mellem [[Vibenshus]] og [[Kongens Lyngby]], hvor den fortsatte op til kongeslottene i [[Hørsholm]], [[Frederiksborg Slot|Frederiksborg]] og [[Fredensborg]].<ref>[http://runeberg.org/dbl/11/0138.html Dansk Biografisk Lexikon XI. Bind]</ref>.

Lyngbyvej var en del af den gamle kongevej til [[Hillerød]], [[Frederiksborg]] og [[Kronborg]], som kun måtte anvendes af kongen. Bønderne og andre måtte bruge den alfarvej, der løb parallelt med kongevejen. Kongevejen blev anlagt allerede i 1580’erne[[1580'erne]], så kongen let kunne komme til og fra Frederiksborg og Kronborg.

Kongevejen blev i løbet af 1600-årene åbnet for almindelig færdsel, og den blev i 1760’erne[[1760'erne]] genstand for et af de tidligste moderne vejanlæg i Danmark. Det skete, da den franske vejtekniker Jean Marmillod omlagde og udrettede vejen, der blev forsynet med en fin belægning og med grøfter i hver side. Til en ordentlig vej hørte også dengang vejtræer. Denne vej var også åben for almindelig trafik, men man skulle betale en mindre vejafgift (bompenge) for at benytte vejen.

Omtrent hvor Lyngbyvej begynder ses på ældre kort en kro ved navn Tre Flasker Kro markeret. Kroen lå oprindeligt ret isoleret omtrent ved nuværende Lyngbyvej 54, altså omtrent hvor [[F. F. UlriksgadeUlriks Gade]] munder ud i gaden. Kroen var opført 1776 og lå godt for bønder og vognmænd, når de trætte skulle hjem fra staden. Og her blev livet levet: Der optrådte bugtalere, der var en keglebane og små, lukkede lysthuse. Kroen mistede i løbet af 1800-tallet disse kunder, og også attraktioner forsvandt, og bygningerne blev endeligt revet ned omkring 1930.

På stedet for den gamle kro blev biografen Capitol senere opført. Den blev senere til Lyngbyvejens Kino, og senere igen til Øbro Bio. Biografen lukkede i [[1961]] og menigheden Tabor købte siden ejendommen.

Ved Lyngbyvej, hvor den nuværende Sejerøgade ligger, lå der tidligere Kristinebjerg Mølle, hvor der også var brødfabrik. [[Martin Andersen Nexø]] fortæller at han i sin barndom gik ud til møllen fra [[Brumleby]] for at hente brød. Møllen brændte 1881. Det siges at branden opstod fordi møllersvendene var optaget af at kigge på en ballonopstigning, der samtidig foregik i [[Tivoli]].

Området vest for Lyngbyvejen mellem [[Haraldsgade]], [[Studsgaardgade]] og [[Borthigsgade]] er en samling af 324 byggeforeningshuse, opført mellem 1905 og 1919 af Arbejdernes Byggeforening. Byggeforeningshusene i [[Lyngbyvejskvarteret]] er behandlet i bogen ”En''En landsby på Østerbro”Østerbro'' fra 1990.

På chokoladefabrikkens grund lå tidligere en krobygning fra 1700-tallet, som blev overtaget af Galle & Jessen, men som brændte i 1920’erne[[1920'erne]]. Det fortælles, at der på krobygningens loftsbjælker i storstuen var en inskription om at [[Struensee]] havde overnattet på kroen. Det lyder dog som en skrøne – bekræftes kan det i hvert fald ikke.

I 1960’erne[[1960'erne]] var Lyngbyvej udsat for omfattende udvidelser med henblik på anlæggelsen af en motorvej ind gennem København, kendt som [[Søringen]]. Staten projekterede en tunnel fra Hans Knudsens Plads til Vibenshus Runddel, men da det kom til stykket, overlod man udførelsen – og udgifterne – til Københavns Kommune. Kommunen kunne i de fattige 1970’erne[[1970'erne]] ikke finansiere foretagendet, og beboerne i området har derfor måtte døje under en stærk trafikbelastning.