Rosenvængets Hovedvej

Er en ca. 200 meter lang vej på Østerbro. Den begynder ved Odensegade, som den fortsætter, og ender selv mod øst, hvor den udmunder i Strandboulevarden.

Rosenvængets Hovedvej blev navngivet omkring 1870, og blev da den vigtigste vej i Rosenvænget.

Rosenvængekvarteret er ikke opkaldt efter blomsten, men efter stedets ejer omkring 1680, en adelsmand Jens von Rosenheim, der siden lagde navn til lystejendommen Rosendal og andre lokaliteter i området. Efter at byggerestriktionerne i 1852 blev trukket ind til Søerens inderside, og det blev tilladt at bygge i større stil, overtog vinhandler Waagepetersen området og udstykkede det til godt 50 store villagrunde. Det udviklede sig til det første egentlige villakvarter i København. Det var meget fashionabelt med placeringen helt ned til stranden, og det tiltrak mange kunstnere og rigmænd.

Den mest kendte var skuespillerinden Johanne Luise Heiberg, der lod arkitekten J. D. Herholdt opføre den villa (nr. 46), som hun flyttede ind i 1862/3. Her boede hun frem til 1874/5. Henrik Ibsen har skrevet et digt, som hedder ”Rimbrev til fru Heiberg” i 1871, hvor hendes udsigt over sundet hyldes. Det har gjort Rosenvængets udsigt kendt også udenfor landets grænser. Her boede hun med sine tre plejedøtre. Da de var flyttet fra hende, flyttede hun til Indre By, og fandt sit sidste hjem i Gothersgade lige ved Søtorvet. Også juristen Adolph L. Drewsen (der har lagt navn til en sidevej), ministeren A. F. Krieger, kunstmalerne Wilhelm Drewsen, P. C. Skovgaard og Wilhelm Marstrand og komponisten J.-P. E. Hartmann har boet i gaden. Reelt var der ikke tale om ret mange kunstnere, men flere velhavende håndværksmestre o.lign.

Der var noget lukket og eksklusivt over kvarteret, og det kan man stadigvæk fornemme. I 1880’erne fik vejen direkte forbindelse ud til Østerbrogade da Odensegade blev anlagt. Den skulle have forbundet Frihavnen med Trianglen, men planerne herom stødte på modstand, og gadeforløbet ud til Østerbrogade blev godt nok anlagt, men bommene i den anden ende aldrig fjernet. Endnu i dag er vejen blind for bilister ved Strandboulevarden og var det tilmed for fodgængere og cyklister indtil for få år siden. På mange måder er Rosenvænget altså også i vore dage en lille eksklusiv oase.

Nævneværdige bygninger i gaden

• Nr. 4: Den Libyske ambassade

• Nr. 6: Er opført 1875 af arkitekt Harald Drewsen efter engelsk forbillede.

• Nr. 21A: Den første villa, der blev opført i Rosenvængekvarteret i 1850’erne af øjenlægen Heinrich Lehmann, bror til den kendte politiker Orla Lehmann.

• Nr. 27A: Opført 1860 af J. D. Herholdt til landskabsmaleren P. C. Skovgaard (bemærk der store vinduer til atelier). Skovgaard har bl.a. malet Rosenvænget i 1860. Senere arvede hans sønner, som også var kunstmalere, bl.a. Joakim Skovgaard, samme villa. Villaen var i familiens eje helt frem til 1971.

• Nr. 37: I 1899 købte lægen Niels Finsen huset, som han fik indrettet til sine berømte lysbehandlinger af hudsygdomme. Siden bredte institutionen sig over flere af de nærliggende villaer, der mere eller mindre er indkapslet i området i dag.

• Nr. 46: Johanne Luise Heiberg boede her i 1860’erne og 1870’erne. I 1990’erne forsøgte Østerbro Bydelsråd at indrette et Guldalderinstitut i huset, men kunne ikke skaffe pengene til formålet, og det blev i stedet indrettet til beboelse.

Læs mere

Rosenvænget