Sortedam Dossering

Sortedams Dosseringen er en ca. 2 km lang gade/sti, primært på Østerbro. Den begynder ved Østerbrogade, og løber langs den nordlige side af de to dele af Sortedams Søen mod sydvest, hvor den ender i Nørrebrogade. På den første del fra Østerbrogade til Helgesensgade er den lukket for bilister, og kun fodgængere og – fra 2008 – cyklister, for hvem den indgår i ”Søruten”.

Sortedams Søen omtales så lagt tilbage som 1619, i formen ”Soerte dam”. Man ved ikke med sikkerhed, hvad navnet sigter til: Det kan være ordet dam som betegnelse for en mindre sø, men det kan også være ordet ”dam” i betydning ”dæmning”. Og netop dæmningen ved Østerbrogade var afgørende for søen, da vandet ellers ville løbe ud i Øresund. Navnet dossering kommer fra det franske ord ”dos”, som betyder ”ryg”, og kan bruges om en vej på en dæmning eller skråning ved noget vand. Det var hvad vejen tidligere var, en sti ved en lille skråning ned til søen med et par enkelte både- og fiskebroer.

Sortedamssøen er som de andre søer skabt kunstigt og fik deres nuværende form i slutningen af 1720’erne, da dosseringerne blev lagt helt fast. Det skyldtes hensynet til Københavns befæstning, der gerne skulle have et præcist velafgrænset vandareal foran glaciet, men det var også et forsøg på at undgå oversvømmelser af bl.a. blegedammene ved forårstide, når vandet stod højt. På hjørnet hvor Sortedams Dosseringen og Østerbrogade mødes, ses der på det tidligste kort over bydelen Østerbro fra 1728 at her lå en ”Tobacks-Plantagie”.

I dæmningen ved Østerbrogade var der anbragt et udløb, så kongens fiskedamme og haverne mod øst kunne få frisk vand.

Fra 1894 til 1920’erne kunne man hvert 7. minut tage rutebåden, der gik herfra til Gyldenløvesgade.

I 1929 indrettedes spadserestier på dosseringernes nedre skråning, så man kunne promenere tæt på vandet. De nuværende flotte kastanjetræer blev plantet samtidig, og de er nu altså over 80 år gamle.

I den østlige ende er der altid isfrit langs dosseringen, fordi der her findes et udløb fra Østre Elektricitetsværk. Her holder masser af fugle derfor til om vinteren. Ved det samme Østerbrogadehjørne findes flere caféer og barer med udendørsservering.

Nævneværdige bygninger i gaden

• Nr. 5, 5. sal: Her boede tidligere baronessen Ulla Wedell-Wedellsborg.

• Nr. 17, stuen: Her boede tidligere kunstmaler Asger Riber.

• Nr. 23, 1. sal: Her boede tidligere koncertsangerinde Else Bast.

• Nr. 45, 1. sal: Her boede tidligere operasangerinde Ida Roholm.

• Nr. 51: Her bemærkes det moderne økofuturistiske gavlmaleri fra 2009 i friske farver.

• Nr. 59 A-K: ”Kronprins Frederiks og kronprinsesse Louises stiftelse”, en smuk bygning fra 1901, bag et højt gitter. Der er perlegrus og springvand i gården med nøgent barn og slange. Buster af kongen og dronningen med deres latinske valgsprog. I opgangen er der endnu en buste af Zahle, samt marmorplader med navnene på dem der har modtaget legater 1901-1926, også med angivelse af hvor meget de har fået i legat.

• Nr. 67: ”Børnehjemmet af 1870” med stor, ny legeplads.

• Nr. 69: Markant lyserød bygning som er smykket med bl.a. fire små grønne gekkoer under karnappen. Her boede tidligere nationalbankdirektør Ove Jepsen.

• Nr. 85: ”Soldenfeldts Stiftelse” eller ”Den Soldenfeldstske Stiftelse”, opført 1895, tegnet af professor og arkitekt H. Storck, og brugt som stiftelse for ældre kvinder, særligt tjenestepiger og tyende. Der er meget fine udsmykninger, bl.a. relieffer af kvinder der repræsenterer dyder som mådehold, flid, osv.

• Nr. 101, 4. sal: Her boede tidligere baron P. Wedell-Wedellsborg.

• Nr. 103, 4. sal: Her var der i 50’erne fotostudie for flere fotografer, bl.a. Varvara A/S.