Tokharere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
RibotBOT (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: ja:トハラ人 |
m Flertydige WL: blomme → blomme (frugt), transskription → Transskription (sprog) |
||
Linje 25:
Der har næsten aldrig været nogen samlet statsdannelse i området på grund af dets store udstrækning og besværlighederne med at rejse fra oase til oase. Byerne langs den nordlige rute svarer til fortidens kongeriger, og også langs sydsiden af Tarim fandtes der nogle kongeriger i det 1. årtusinde, men de sygnede hen, efterhånden som ørkenen bredte sig.
Det er klart, at tokharerne drog fordel af den handel, som silkevejen bragte med sig, men de udnyttede også de goder, som kunne dyrkes på stedet. Den berømte kinesiske munk, [[Xuanzang]], der drog til Indien i sommeren [[629]] for at studere [[buddhisme]]n i dens oprindelsesland, skrev om Kucha: "Jorden er velegnet til dyrkning af [[Rød Hirse]] og [[Hvede]]. Desuden kan der dyrkes [[ris]] af den type, som kaldes ''gengtao'', [[vindrue]]r, [[granatæble]]r og store mængder af [[pære]]r, [[blomme (frugt)|blomme]]r, [[fersken]]er og [[mandel|mandler]]. I landet findes miner med [[guld]], [[kobber]], [[jern]], [[bly]] og [[tin]]". Syd for Karashar var der desuden sølvminer, som leverede det [[sølv]], der blev brugt til udmøntning.
Kort efter år [[400]] berettede en anden kinesisk rejsende, Zhimeng, at "i byen Kucha findes der høje tårne og pavilloner i flere etager. De er udsmykket med guld eller sølv". Kineserne var imponerede over det vældige kongeslot, hvor rummene var "store og imponerende og udstyret med ''langgan'', guld og jade". ''Langgan'' var en rød variant af jade, som folkene i Tarimbækkenet leverede til kineserne i oldtiden. Der er absolut intet tilbage af disse strålende byer, og det var snarere udpining af de naturlige ressourcer end afmatning af trafikken langs silkevejen, som førte til Tarimbækkenets nedgang.
Linje 47:
De er taget fra en tekst, som ser ud til at beskrive udviklingen af et foster, og de betyder: ”Den femogtyvende uge kommer dens [moelle] til syne”.
Et af de væsentligste kendetegn ved tokharisk er manglen på både betonede og aspirerede [[occlusiv|lukkelyde]]: de tre serier af lukkelyde, henholdsvis ''g'', ''d'' og ''b''; ''gh'', ''dh'' og ''bh'' og ''kh'', ''th'' og ''ph'' i det rekonstruerede [[protoindoeuropæisk]] (PIE), der betragtes som det sandsynlige ophav til alle nulevende og uddøde, indoeuropæiske sprog, er blevet reduceret til én eneste serie, nemlig ''k'', ''t'' og ''p''. Tokharerne kunne ikke udtale Buddhas navn rigtigt, og de sagde i stedet ''Poutta''. De skabte ny [[Vokal (sprog)|selvlyd]], som man [[
Her følger til sammenligning en tabel over tallene på henholdsvis PIE, turfansk og kuchask:
| |||