Humphrey Bogart: Forskelle mellem versioner

'''Humphrey DeForest Bogart''' ([[25. december]] [[1899]] – [[14. januar]] [[1957]]) var en amerikansk [[skuespiller]] og regnes for en af de største skuespillere gennem tiderne.<ref>''Ontario County Times'' birth announcement, 10 January 1900.</ref><ref>[http://www.snopes.com/movies/actors/bogart2.asp Birthday of Reckoning].</ref> Han opnåede stor popularitet op gennem 30’erne og 40’erne, da han medvirkede i en række klassiske [[film noir]]s og krimier, hvor de mest kendte roller tæller privatdetektiverne ''Sam Spade'' i [[Ridderfalken]] og ''Philip Marlowe'' i [[Sternwood mysteriet]]. Ved siden af de hårdkogte gangster- og kriminalfilm var han også med i flere romantiske film, bl.a. som Rick i [[Casablanca (film)|Casablanca]]. Andre kendte film tæller [[De kører om natten]], [[At have og ikke have (film)|At have og ikke have]], [[Tre mand søger guld]], [[Mytteriet på Caine (film)|Mytteriet på Caine]] og [[Sabrina (film 1954)|Sabrina]]. I [[1952]] vandt han en [[Oscar]] for sin rolle i [[Afrikas dronning]]. ''Bogie'', som han ofte blev kaldt, var gift fire gange. Sidste gang med den amerikanske skuespillerinde [[Lauren Bacall]], med hvem han fik en søn og en datter. Han døde af [[kræft]] i [[1957]].

 

Bogart blev født i [[New York City]], [[USA]] som søn af en [[Manhattan]]-[[kirurg]], og det var også langt hen ad vejen planen, at han selv skulle læse medicin. Han blev uddannet på ''Trinity School'', og gik efterfølgende på Phillips Academy i [[Andover]], [[Massachusetts]], som skulle forberede ham på medicinstudiet på [[Yale]]-universitetet. Det blev dog aldrig aktuelt, da han blev bortvist fra Phillips og i stedet sluttede sig til den amerikanske flådes reserve. I stedet for at læse medicin begyndte han at spille skuespil, og kom gennem en ven af familien til at arbejde på et filmstudie i New York. Bogart fik sin første filmrolle i kortfilmen ''The Dancing Town'' fra [[1926]], en tyve minutter lang amerikansk stumfilm.

 

Den 20. maj [[1926]] blev han gift med [[Helen Menken]], men ægteskabet holdt kun et halvt år. I [[1928]] blev han i stedet gift med den senere skuespillerinde [[Mary Philips]]. Bogart og Philips spillede også sammen i Bogarts anden filmoptræden, kortfilmen ''Broadway's Like That'' fra [[1930]]. Her spillede de et ægtepar, som de også var det udenfor filmen, og ''Broadway's Like That'' regnes af flere for Bogarts egentlige filmdebut. Samme år fik han også sin spillefilmdebut i [[John Ford]]-filmen [[Up the River]] med [[Spencer Tracy]] i hovedrollen. De følgende år spillede han med i flere forskellige mindre film, inden han i [[1936]] fik et gennembrud med det romantiske krimi-drama [[Den forstenede skov]] med [[Bette Davis]] og [[Leslie Howard]]. Rollen var dog ikke oprindeligt tiltænkt Bogart, og han fik den først, da Howard truede filmselskabet med at gå, hvis ikke Bogart fik rollen som ''Duke Mantee'', en rolle Bogart tidligere havde spillet i en Broadway-opsætning af fortællingen. Filmen blev en stor succes, og fra [[1936]] til [[1940]] medvirkede Bogart i intet mindre end 28 film. For det meste var han at finde i gangster-film, men også i westerns og i en enkelt gyser-film(!), nemlig [[Dr. X vender tilbage]] fra [[1939]]. Sidstnævnte havde han dog overhovedet ingen interesse i at spille, og medvirkede kun, fordi han var på kontrakt hos [[Warner Bros.]], og derfor var forpligtet til det. Som han selv siger det, skulle rollen som doktoren, der vækkes til live fra døden, være spillet af [[Bela Lugosi]] eller [[Boris Karloff]], og ikke af Humphrey Bogart.

 

I [[1937]] var Bogart blevet skilt fra sin anden kone, og blev året efter gift for tredje gang, denne gang med skuespillerinden [[Mayo Methot]]. I [[1940]] spillede han rollen som den hårdkogte privatdetektiv ''Sam Spade'' i film-noir klassikeren [[Ridderfalken]] instrueret af [[John Huston]], i dennes instruktørdebut. En rolle som på mange punkter, sammen med den senere rolle som ''Philip Marlowe'', var med til at definere Bogart som karakterskuespiller, i datiden såvel også for eftertiden. En anden rolle som ligeledes har haft enorm betydning for Bogart, og ikke mindst for dennes eftermæle, var som café-ejeren ''Rick'' i [[Casablanca (film)|Casablanca]] fra [[1942]]. Det romantiske drama instrueret af [[Michael Curtiz]] regnes i dag for én af de bedste kærlighedsfilm nogensinde, og forenede to af datidens største stjerner, Bogart og svenske [[Ingrid Bergman]]. [[Casablanca (film)|Casablanca]] udspiller sig under anden verdenskrig i den marokkanske havneby [[Casablanca]], som er styret af den franske [[Vichy-regering]], under Nazi-tyskland. Her driver Richard 'Rick' Blaine (Bogart) en populær beværtning, hvor vennen Sam fungerer som pianist. En dag træder Ricks gamle kærlighed Ilsa Lund (Bergman) ind på cafeen, og beder om Ricks hjælp til at skaffe sig selv og sin nye mand udrejse, da han er eftersøgt af nazisterne. Rick bliver således indhentet af fortiden og den tabte kærlighed, og han må træffe et afgørende valg om, hvordan han skal forholde sig. Filmen fik generelt en god modtagelse, og blev også nomineret til otte [[Oscar]]-statuetter, hvoraf den vandt de tre (bl.a. for bedste film). Den modtagelse, den fik, var dog intet at regne mod den status, filmen har opnået gennem årene, hvor den i dag ligger højt på diverse lister over bedste film. Bogart blev også Oscar-nomineret for sin rolle som Rick, men måtte her se sig slået af ungarske [[Paul Lukas]].

[[Fil:Humphrey Bogart and Sydney Greenstreet in Casablanca crop .jpg|right|thumb|''[[Sydney Greenstreet]] og Bogart i [[Casablanca (film)|Casablanca]]''.]]

I starten af sin karriere blev Bogart ofte ’type-castet’, og spillede næsten udelukkende med i kriminalfilm. Men op gennem 40’erne indspillede han film indenfor mange forskellige genrer. [[Casablanca (film)|Casablanca]] er et godt eksempel herpå, og det samme er krigsdramaet [[Sahara (film 1943)|Sahara]] fra [[1943]] og [[At have og ikke have (film)|At have og ikke have]] fra [[1944]], en filmatisering af [[Ernest Hemingway]]s roman. Under indspilningerne af [[At have og ikke have (film)|At have og ikke have]] blev Bogart forelsket i medspilleren [[Lauren Bacall]], og året efter lod han sig skille fra [[Mayo Methot]], for i stedet at gifte sig med Bacall. De to spillede også overfor hinanden i [[1946]], da Bogart vendte tilbage som privatdetektiv. Denne gang som ''Philip Marlowe'' i [[Sternwood mysteriet]], ''The Big Sleep'', baseret på [[Raymond Chandler]]s populære bog. Bogart og Bacall spillede også overfor hinanden i thrilleren [[Flygtningen (film 1947)|Flygtningen]] fra [[1947]] og [[John Huston]]s populære krimi [[Uvejrsøen Key Largo]] fra [[1948]].

 

I [[1948]] var Bogart også med i en anden John Huston-film, nemlig western-dramaet [[Tre mand søger guld]]. I filmen slår to forhutlede dagdrivere (Bogart og [[Tim Holt]]) sig sammen med en gammel guldgraver ([[Walter Huston]], som var instruktørens far) i håbet om at finde guld i bjergene. Meget forløber som planlagt, og de tre finder guld i bjergene. Men de opdager hurtigt, at med guldet følger også grådighed og paranoia. Især Dobbs (spillet af Bogart) gennemgår en uhyggelig forvandling, fra en sympatisk vagabond til en ubehagelig skurk. [[Tre mand søger guld]] var én af de første Hollywood-film til at blive optaget ’on location’ udenfor USA. Den var således meget dyr at indspille, og havde et budget på over 3,5 millioner dollars, hvilket var uhørt tilbage i [[1948]]. Filmen vandt tre Oscars, og er fortsat populær i dag, hvor den bl.a. ligger på [[Det Amerikanske Filminstitut]]s top-100 liste. [[Manden uden hæmninger]] fra [[1950]] var en spændingsfilm med mange kvaliteter. Her ønskede Bogart endnu engang at spille overfor sin kone, men dette var ikke muligt, da filmselskabet [[Warner Bros.]] afslog at lade hende gå fra sin kontrakt.

I [[1951]] spillede Bogart overfor [[Katharine Hepburn]] i [[Afrikas dronning]], som foregår i [[Belgisk Congo]] under [[1. Verdenskrig]]. Bogart spiller den afdankede skipper, som redder missionæren Rose (Hepburn) fra tyskerne med sin båd ’Afrikas dronning’. Til at begynde med er de to modsætninger, og har ikke meget tilovers for hinanden, men isoleret i en båd kan meget ændre sig og kærligheden indfinde sig. Bogart vandt desuden sin eneste [[Oscar]] for sit portræt af skipperen Charlie Allnut. Han blev endnu engang Oscar-nomineret tre år senere for krigs-dramaet [[Mytteriet på Caine (film)|Mytteriet på Caine]]. Der var dog en del modstand mod at vælge Bogart til rollen, da han var meget ældre end kaptajn Queeg var tænkt som, og desuden var Bogart også allerede ved at blive syg af kræft, selvom han først fik stillet diagnosen i januar [[1956]]. Selv ville han dog meget gerne spille rollen, og accepterede endda at gå ned i løn, i forhold til sit normale salær. Noget han var meget misfornøjet over, og skulle efter sigende have sagt til sin kone: ”Dette sker aldrig for [[Gary Cooper]], eller [[Cary Grant]] eller [[Clark Gable]], men altid for mig.” Han gik altså ned i løn, som selskabet Columbia ønskede det, og filmen blev en stor succes, der modtog intet mindre end syv Oscar-nomineringer. Den måtte dog langt hen ad vejen se sig slået af [[Marlon Brando]]-filmen [[I storbyens havn]], som udkom samme år, og som vandt otte Oscar-statuetter.

Selv om Bogarts sygdom tog til, var han meget produktiv, og indspillede syv film fra [[1954]] til 56. I [[1954]] medvirkede han i [[Billy Wilder]]s søde romantiske komedie [[Sabrina (film 1954)|Sabrina]] med [[William Holden]] og med [[Audrey Hepburn]] i titelrollen. Året efter var han med i [[Michael Curtiz]]’ [[Vi er ikke engle]], som blev genindspillet i [[1989]] med [[Robert De Niro]] og [[Sean Penn]], og i [[1956]] indspillede han sin sidste film; [[Jo hårdere falder de]], naturligvis, fristes man næsten til at sige, et drama i [[film noir]]-stil.

 

* Var bedste ven med instruktøren [[John Huston]].

* Kæmpede i [[1952]] for den Demokratiske præsidentkandidat [[Adlai Stevenson II]], efter oprindeligt at have støttet den republikanske kandidat [[Dwight D. Eisenhower]].

* {{imdb navn|0000007}}

 

 

[[Kategori:Skuespillere fra USA]]

[[Kategori:Oscar for bedste mandlige hovedrolle]]