'''Anders Christensen Arrebo''' ([[2. januar]] [[1587]] i [[Ærøskøbing]] - [[12. marts]] [[1637]] i [[Vordingborg]]) Bliver kaldt ”den"den danske kunstdigtnings fader”fader", der tog den danske digtning væk fra folkedigtningens formelsprog og skabte et egentlig poetisk sprog.
==Liv==
Arrebo fulgte i sin faders fodspor og læste [[teologi]] ved [[Københavns Universitet]], og allerede som 21-årig blev han ansat ved slotsmeninghedenslotsmenigheden i [[København]]. Hans digteriske ambitioner kom til udtryk i lejlighedsdigte til kongen. Han vandt på den måde hurtigt kongen [[Christian d4. IV']]s gunst og blev i en meget ung alder -– 31 år -– udnævnt som [[biskop]] af [[Trondhjem]] i [[1618]]. Denne stilling fik han ikke lov til at bestride i mange år, menda misterhan detmistede igenembedet i [[1622,]] pga. af rygter om et skødeløst levned.
Efter detroniseringen flytterflyttede han til [[Malmø]], og givergav sig i kast med at oversætte Davids salmer fra det[[Det gamleGamle testamenteTestamente]]. Udgivelsen bliverblev en stor succes, så stor at den genetablerergenetablerede hans renome. Christian d4. IV sendersendte ham i [[1625]] et [[brev]], der eftergivereftergav ham hans forseelser, og givergav ham lov til at bestride et præsteembede igen. Og præst bliverblev han igen i [[Vordingborg]], en post han bestriderbestred til sin død i 1637.
==Værk==
Hans mest kendte værk er den posthumt udgivne ''Hexaëmaron'', et digt over skabelsen på vers. Han nåede aldrig at gøre den færdig; kun seks af de syv dage forelå. [[Barok]]ken, som er den periode Arreboes digtning indvarsler, starterbegynder med Arrebo, og kulminerer med [[Kingo]]. Det Arrebo præstererpræsterede ervar at indføre reglerne for vers på dansk. I folkevisen[[folkevise]]rne og andre tidlige digtninger er versemålet[[versemål]]et ikke fast, men med Arrebo får Danmark faste versemål.
Udover de to hovedværker harskrev han skrevet en mængde lejlighedsdigte til adelen[[adel]]en og kongen, som var den måde tidens digtere ernærede sig på. Lejlighedsdigtning er meget kendetegnene for barokken.
==Bibliografi==
*''Kong Davids psalter'' (1623) revideret i 1627
*''Hexaëmaron'' (1631-1637) udgivet posthumt i 1661
