Østbanegade: Forskelle mellem versioner

236 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
udvidet
(udvidet)
'''Østbanegade''' er en ca. 2 km lang gade på [[Østerbro (København)|Østerbro]]. Den begynder ved [[Oslo Plads]]/[[ØsterbroØsterport Station]] og fortsætter mod nord langs skinnerne til [[Middelfartsgade]]. Efter at bydelsgrænsen blev flyttet, ligger en del af Østbanegade formelt set i Indre By.
 
Det blev i [[1893]] vedtaget at anlægge Østbanegade. Jernbanedæmningen blev taget i brug [[1897]].
Gadens navn stammer fra samme år. Det skyldes beliggenheden ved Københavns Østbanegård – i dag kaldet Østerport Station – som åbnede samme år. Gaden var så småt anlagt to år forinden, samtidig med anlæggelsen af jernbanen fra [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] over [[Svanemøllen]] til den nye [[Københavns Frihavn|frihavn]] i [[1895]]. Banen blev forlænget til Østerport 1897 og videre til [[Københavns Hovedbanegård]] i [[1917]].
Østerport St. er opført som endestation for kystbanen[[Kystbanen]]. Arkitekten er DSBs chefarkitekt [[Heinrich Wenck]], også manden bag [[Københavns Hovedbanegård|hovedbanegården]] samt den lille, charmerende Frihavn[[Frihavnens Station]]. Østerport St. hed frem til [[1934]] Østbanegaarden, naturligvis fordi Østerport er opkaldt efter byporten, der indtil 1857 lå tæt på, hvor stationen ligger i dag.
 
Omtrent hvor den nuværende Nordhavn Station ligger i dag, lå det første kalkbrænderi, der i [[1731]] blev anlagt på en kunstig odde.
 
Siden [[1859]] lå [[Kryolitfabrikken]] på Østbanegade, helt præcist mellem [[Strandboulevarden]], Østbanegade, Hjørringsgade[[Hjørringgade]] og Gl.[[Gammel KalkbrænderivejKalkbrænderi Vej]] på et 300 x 300 meter stort areal. Lokalt kaldet '''”Kryolitten”''', som lukkede i [[1990]]. [[Kryolit]]ten, der kom sejlende hertil fra Ivigtut[[Ivittut]] i [[Grønland]], brugtes til fremstilling af [[soda]]. På grunden lå der bl.a. en Sodafabrik og Svovlsyrefabrik. Da affaldet fra fremstillingen blev kørt ud og pøst i havet ved strandlinien, blev grunden hele tiden større og større. På den enorme grund – der tidligere havde været en del af den såkaldte ”De fattiges Dyrehave” – blev [[Tietgens Have]] opført i 1990’erne. Bebyggelsen blev opkaldt efter den allestedsnærværende finansmand [[C. F. Tietgen]], der også var involveret i kryoliteventyret. Her ligger i dag også [[Charlottehaven]].
 
Østbanegade danner sammen med den forhøjede jernbane en afgrænsning mod Havnen. Man kan sige, at det er Østerbros ”bymur”, der beskytter østerbroerne mod den kraftige trafik fra [[Kalkbrænderihavnsgade]]. En gennemgang ud til en temmelig overflødig bro over Kalkbrænderihavnsgade ved Nordre Frihavnsgade er udsmykket af [[Ib Spang Olsen]] med motiver fra hans barndoms Østerbro.
En af Østbanegades mest markante bygninger er højhuset [[Domus Portus]] (Østbanegade 103). Bygningen er opført i 1961 ved [[Ole Hagen]] og er Danmarks 27. højeste bygning (55 meter). Der er 16 etager i beboelsesejendommen. Plesner-bygningen på [[Amerika Plads]] og Domus Portus på Østbanegade er de klart højeste i kvarteret og kan ses langvejs fra.
 
Østbanegade har altid været skarpt opdelt mellem den eksklusive sydende, og den mere folkelige nordende.
*Nr. 111: Dette hus blev ramt og beskadiget i forbindelse med [[befrielsen]], da det tyske orlogsfartøj ''Nürnberg'' pludselig gav sig til at skyde løs. Skibet lå i [[Frihavnen]] og ramte de øverste etager af huset her ved [[Nordre Frihavnsgade]].
 
*Nr. 121: [[Tietgens Have]], opført 1992-94 af [[KHR arkitekter]]. Her lå tidligere, indtil 1990, [[Øresund's chemiske Fabriker]] og Kryolith Mine og Handelsselskabet.
 
*Nr. 145-161: Boligbebyggelsen ''Nordhavnsgården'' (1934 af [[Sven Risom]] og [[Christian Tyge Tillisch]], vinduer ændret)
111.163

redigeringer