Christian Michael Rottbøll (biskop): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m Flertydige WL: Frue Kirke → Vor Frue Kirke (Århus), Trinitatis Kirke → Trinitatis Kirke (Københavns Kommune) |
||
Linje 3:
Familienavnet hidrører fra den gamle [[herregård]] ''Rotbøl'' i [[Lodbjærg Sogn]] i [[Thy]]; gården havde i flere slægtled været i familiens eje. Hans fader døde 2 måneder før hans fødsel, hvorfor han i dåben fik hans navn. Sammen med sin ældre broder blev han efter 5 års skoletid [[student]] fra [[Roskilde]] [[1745]] og tog [[attestats]] [[1747]]. Han var derefter i 4 år huslærer hos en købmand i Nyborg og blev [[1752]] [[hører]] ved [[Nyborg Skole]]. Denne stilling opgav han [[1755]] og drog til [[København]], hvor han blev [[alumn]] på [[Borchs Kollegium]] og [[dekan]] på [[Kommunitetet]].
[[1756]]-[[1757|57]] var han medredaktør af ''Lærde Tidender''. [[1759]] blev han [[professor theologiæ]] i [[Sorø]] og [[sognepræst]] sammesteds samt [[herredsprovst]]. Han tiltrådte disse embeder i foråret [[1760]], men forflyttedes allerede samme år til [[Århus]] som sognepræst ved [[Vor Frue Kirke (Århus)|Frue Kirke]] og provst i [[Ning Herred]]; tillige måtte han bistå [[stiftsprovst]] [[Christian Pontoppidan]] i hans embedsgerning på grund af hans svagelighed.
Efter Pontoppidans død [[1765]] overtog han hans embede ved [[Århus domkirke|domkirken i Århus]]; men 3 måneder efter ([[1766]]) forflyttedes han til København som sognepræst ved [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]]. Ved den store [[promotion]] i anledning af [[Christian VII]]’s [[salving]] fik han den teologiske [[doktorgrad]] ved en [[afhandling]] om [[Johannes' Andet Brev|2. og]] [[3. Johannes’ Brev]]. Endelig kom han [[1770]] som biskop til [[viborg Stift|Viborg]].
Rottbøll viste sig i alle sine embeder som en kundskabsrig, dygtig og samvittighedsfuld mand. I København var han den første, som brugte hver uge at lade dispositionerne til sine søndagsprædikener trykke og uddele. Han fik udgivet 3 1/2 årgang (1768-71). Som biskop forefandt han megen gammel slendrian i stiftet at råde bod på og havde adskillige bryderier ved embedets overtagelse; men han tog fat både i kirke- og [[skole]]væsen med fast og myndig hånd, hvorved han dog ikke lod det mangle på venlighed og imødekommenhed, hvor han ikke traf på vitterlig trods eller dorskhed.
| |||