Transpiration (botanik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: gv:Trooid-ghaalaghey
m Billeder indsat; teksten udvidet en smule
Linje 1:
[[Fil:Tomato leaf stomate 1-color.jpg|thumb|280px|[[Spalteåbning]] i et [[tomat]]blad. Her vist på et farvelagt billede fra et [[elektronmikroskop]].]]
'''Transpiration''' (egentlig ''trans-spiration'' af [[latin]]: ''trans'' ="gennem" + ''spirare'' ="ånde") er i botanikken den [[fordampning]], som sker fra plantens overjordiske dele. Transpirationens omfang afhænger af to ting: dels den [[relative luftfugtighed]] omkring planten og dels af plantens adgang til optagelse af vand gennem rødderne. Transpirationen giver planten en fordel på den måde, at den afkøler planten, men også derved, at den holdergang i den opadgående vandbevægelse gennem planten fra roden til den yderste bladspids. Omvendt betyder vandtabet også, at planten hele tiden er udsat for [[stress]], som den må modvirke ved at optage mere vand fra jorden. Når det ikke slår til, må planten i stedet begrænse fordampningen ved at lukke [[spalteåbning]]erne, som er de steder, hvor vandtabet er størst. Ved mere alvorlig vandmangel vil planten først reagere ved at lade bladene hænge ( de "sover", som det ofte ses hos f.eks. [[Hare-Kløver]]). Ved langvarigt vandstress sætter planten først spidserne af bladene ud af funktion - de visner simpelthen, senere lader den hele blade og til sidst alle blade visne.
'''Transpiration''' (egentlig ''trans-spiration'' af [[latin]]: ''trans'' ="gennem" + ''spirare'' ="ånde") er i botanikken den [[fordampning]], som sker fra plantens overjordiske dele. Det er en proces, som svarer til fordampning fra jordens overflade ([[evaporation]]), og den foregår i blade, stængler og blomster, men også fra blotlagte rødder. Bladenes overflade er forsynet med åbninger, som kaldes [[spalteåbning]]er, og hos de fleste planter er der flest af dem på den skyggefulde underside af bladene. Spalteåbningerne er indrammet af [[læbecelle]]r, som kan ændre form, sådan at spalteåbningen åbnes eller lukkes<ref>Scott Freeman: ''Biological Science'', 3. udg., 2007 side 215</ref>. Transpirationen sker mest fra spalteåbningerne, og den kan betragtes som et ”nødvendigt onde”, der er knyttet til det at holde spalteåbningerne åbne, sådan at der kan foregå den nødvendige tilstrømning af CO<sub><small>2</small></sub>, som skal bruges i [[fotosyntese]].
 
== Transpirationens mængde ==
'''Transpiration''' (egentlig ''trans-spiration'' af [[latin]]: ''trans'' ="gennem" + ''spirare'' ="ånde") er i botanikken den [[fordampning]], som sker fra plantens overjordiske dele. Transpirationens omfang afhænger af totre ting: dels den [[relative luftfugtighed]] omkring planten, dels hastigheden i plantens indre vandbevægelse og dels af plantens adgang til optagelse af vand gennem rødderne. Transpirationen giver planten en fordel på den måde, at den afkølervirker plantenafkølende, men også derved, at den holdergangholder gang i den opadgående vandbevægelse gennem planten fra roden til den yderste bladspids. Omvendt betyder vandtabet også, at planten hele tiden er udsat for [[stress]], som den må modvirke ved at optage mere vand fra jorden. Når det ikke slår til, må planten i stedet begrænse fordampningen ved at lukke [[spalteåbning]]erne, som er de steder, hvor vandtabet er størst. Ved mere alvorlig vandmangel vil planten først reagere ved at lade bladene hænge ( de "sover", som det ofte ses hos f.eks. [[Hare-Kløver]]). Ved langvarigt vandstress sætter planten først spidserne af bladene ud af funktion - de visner simpelthen, senere lader den hele blade og til sidst alle blade visne.
Transpirationsforholdet er forholdet mellem den transpirerede vandmængde og den producerede mængde [[tørstof]]. Transpirationsforholdet hos dyrkede afgrøder vil ofte ligge mellem 200 og 1000 (dvs., at planterne transpirerer 200-1000 l vand for hvert kg tørstof, de producerer) (Martin, Leonard & Stamp 1976, p. 81). Planternes transpirationsrate kan måles ved hjælp af en række teknikker som f.eks. brug af [[potometer|potometre]], [[lysimeter|lysimetre]], [[porometer|porometre]] og saftstrøm-ventiler.
 
[[Fil:Afternoon Clouds over the Amazon Rainforest.jpg|thumb|280px|[[Sky]]erne på dette billede fra [[regnskov]]en i [[Amazonas]] er resultatet af transpiration.]]
Transpirationsforholdet er forholdet mellem den transpirerede vandmængde og den producerede mængde [[tørstof]]. Transpirationsforholdet hos dyrkede afgrøder vil ofte ligge mellem 200 og 1000 (dvs., at planterne transpirerer 200-1000 l vand for hvert kg tørstof, de producerer) (<ref>J. Martin, W.Leonard &og D. Stamp: 1976''Principles of Field Crop Production'', p3. 81)udg.1976 ISBN 0-02-376720-0</ref>. Planternes transpirationsrate kan måles ved hjælp af en række teknikker som f.eks. brug af [[potometer|potometre]], [[lysimeter|lysimetre]], [[porometer|porometre]] og saftstrøm-ventiler.
 
== Tilpasninger til transpiration ==
Line 18 ⟶ 22:
== Transpiration hos dyr ==
Ordet transpiration kan også bruges om den vandafgivelse, som visse dyregrupper bruger til regulering af deres kropstemperatur, i daglig tale: ''[[sved]]''. Da mange af de stoffer, der føres ud af kroppen sammen med sveden, hastigt bliver ildelugtende på grund af [[bakterie]]l nedbrydning, hæfter der en hel del ubehagelige bibetydninger ved dette ord, og mange mennesker foretrækker at undgå det.
 
----
;Noter
{{Reflist}}
 
== Se også ==