Plantefysiologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
Linje 4:
== Videnskabens historie ==
 
Den engelske filosof og videnskabsmand, [[Francis Bacon (filosof)|Francis Bacon]], offentliggjorde ét af de første plantefysiologiske forsøg i bogen ''Sylva Sylvarum'' (1627). Bacon dyrkede forskellige landplanter i vand, og han konkluderede, at jord kun var nødvendigt for at holde planten opret. I 1648 offentliggjorde [[Jan Baptist van Helmont]] det, som betragtes som det første nøjagtigt opmålte forsøg indenfor plantefysiologi. Han havde dyrket et [[Pil|piletræ]] i en krukke, der rummede 100 kg ovntørret jord. Jorden mistede kun nogle få gram tørvægt under forsøget, og van Helmont konkluderede, at planter får al deres vægtforøgelse fra vand og ikke jord. I 1699 offentliggjorde [[John Woodward]] nogle forsøg over vækst hos [[Grøn Mynte]], når den blev dyrket i forskellige slags vand. Han opdagede, at planterne voksede meget bedre i vand med tilsat jord end i [[destillation|destilleret]] vand. [[Stephen Hales]] betragtes som plantefysiologiens fader på grund af de mange forsøg, han omtaler i bogen ''Vegetable Staticks'' fra <ref>''Vegetable Staticks'' [http://www.illustratedgarden.org/mobot/rarebooks/title.asp?relation=QK711H341727]</ref>.
 
[[Julius von Sachs]] samlede de løsrevne stumper af plantefysiologien og skabte faget som en videnskabelig disciplin. Hans lærebog, ''Lehrbuch der Botanik'' blev tidens faglige bibel.
Linje 49:
Blomsterne dannes ved den proces i knopperne, som hedder [[blomsterinduktion]]. Under forhold omdannes [[vækstpunkt]]et fra at producere forstadier til skud og blade til i stedet at danne blomsterforstadier. Blomsterinduktionen forudsætter bestemte hormonelle og næringsmæssige tilstande i planten, men den igangsættes ved nogle faktorer i miljøet, som udløser den senere blomstring på det rette tidspunkt. Hos nogle arter udløses blomsterdannelsen af korte dage (efterår), hos andre af lange dage (forår). Hos atter andre er det kulde (vinter), og hos nogle er det tørtid (vandmangel).
 
Når pollenet er overført til støvfanget, sker befrugtningen ved, at pollenkornet sender en spire ned gennem griflen, sådan at der dannes en kanal, som sædcellen kan trænge ned gennem. I frugtknuden forenes sæd- og ægcelle, [[befrugtning]]en er gennemført, og frødannelsen tager fart. Den befrugtede ægcelle danner en [[Kimplante|kim]], som moderplanten derefter omgiver med oplagsnæring og en passende frøkappe. Frøene spredes så ved modenhed ved udnyttelse af miljøfaktorer: vind, vand, dyr osv.
 
== Livsprocesser ==