C.E. Fenger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flertydige WL: medicinLægeuddannelse
Hvilken Halle?
Linje 3:
 
== Uddannelse og rejser ==
Hans fader var [[sognepræst]] [[Rasmus Fenger]], og han fødtes på Christianshavn, hvor han besøgte [[Borgerdydskolen]]. Her viste han navnlig glimrende matematiske anlæg, der vakte læreren Svenningsens særlige opmærksomhed, og her fra dimitteredes han [[1829]], "indkaldt" ligesom sin klassekammerat [[C.C. Hall]]. De derefter påbegyndte lægevidenskabelige studier dyrkede han med en usædvanlig frihed og alsidighed og uddannede sig ikke blot ligelig i [[Lægeuddannelse|medicin]] og [[kirurgi]], men tillige i flere ikke foreskrevne naturvidenskabelige retninger; således fordybede han sig grundig i [[kemi]] ved [[Den polytekniske Læreanstalt]]. Til trods for denne videre førte videnskabelige uddannelse nøjedes han dog med, 21 år gammel, ved akademiet at underkaste sig den kirurgiske eksamen, men også med udmærkelse (1835). Derefter foretog han i selskab med sin ven og studiefælle C.J.H. Kayser en flerårig studierejse, der først gik til [[Berlin]], hvor han fremdeles dyrkede både medicin og kirurgi hos de derværende lærere, ligesom han trådte i nærmere bekendtskabsforhold til [[Henrich Steffens]]. Over [[Halle]]{{hvor}} rejste han videre til [[Wien]], ved hvis universitet den unge Rokitansky netop den gang skabte den [[Patologisk anatomi|patologiske anatomi]]s glimrende nye æra, og der fra til [[Zürich]], hvor den fra [[Tyskland]] bortviste, verdensberømte kliniske [[professor]] Schönlein stod i sin største glans. Det blev dog fornemmelig [[Paris]], der fængslede ham. I medicinen herskede her den banebrydende patologisk-anatomiske skole, hvis strengt naturvidenskabelige, logisk-eksakte tendens passede fuldt til Fengers særlige anlæg. Han uddannede sig hos fysiologen Magendie og hos de fremragende klinikere, men særlig dyrkede han den af Pariserskolen stærkt betonede medicinske statistik, for hvis udvikling hans jævnaldrende, Gavarret, netop dengang brød nye baner, og førte disse studier videre i almindelig statistisk og kameralistisk retning. Efter et slutningsophold i [[England]], hvortil den franske skole dengang var overført i reformeret skikkelse, kom han i [[1839]] tilbage til Danmark.
 
Året efter habiliterede han sig ved at tage den medicinske [[licentiat]]grad netop ved en statistisk afhandling (om alderens og årstidernes indflydelse på de forskellige sygdomme), der ved sin mønsterværdige udførelse også i udlandet vakte fortjent opmærksomhed. Men kirurgien, for hvilken han også gennem sin farbroder generaldirektør [[Christian Fenger]] havde fået særlig interesse, vedblev foreløbig at ligge ham nærmest; i [[1840]] blev han reservekirurg ved det endnu bestående [[Kirurgisk Akademi|Kirurgiske Akademi]], i [[1841]] reservekirurg ved [[Frederiks Hospital]]. 1842 tog han doktorgraden ved en afhandling om den da epidemiske sårrosen på hospitalernes sygestuer. Og da overkirurgen professor Gundelach møllers tiltagende sygdom krævede konstitution af en anden kirurg, overtog Fenger i begyndelsen af [[1844]] denne ansvarsfulde stilling og varetog den i 9 måneder med overordentlig dygtighed, ligesom han samtidig publicerede flere betydningsfulde kirurgiske afhandlinger i tidsskrifterne.