Andreas Gottlob Rudelbach: Forskelle mellem versioner

 

Han gik først i det Basedowske Undervisningsinstitut for at uddannes til handelen; men 1805 kom han i [[Metropolitanskolen]], hvorfra han dimitteredes 1810. Efter at have taget [[Anden Eksamen]] kastede han sig over studiet af de klassiske sprog og vandt 1817 universitetets guldmedalje for besvarelsen af en æstetisk prisopgave ''om den dithyrambiske Digtarts Væsen og Værd''. Året efter tog han del i kampen mod [[Jens Baggesen]] som en af ''[[Tylvten]]''. 1820 underkastede han sig den teologiske embedsprøve, og to år efter fik han den filosofiske doktorgrad for en afhandling om etikkens principper, der røbede påvirkning af [[Friedrich Schleiermacher]]. I foråret 1823 tiltrådte han en rejse til [[Tyskland]], [[Schweiz]] og [[Frankrig]], på hvilken han navnlig fordybede sig i [[Middelalderen]]s uudgivne litterære efterladenskaber; han afskrev blandt andet [[Peter Abelard]]s ''Sic et non'' og hans ''Decalogus inter Christianum et Judæum'', som senere blev udgivet af andre. Efter sin hjemkomst holdt han forelæsninger over indledningen til den symbolske teologi og over den augsburgske konfession og var tillige sysselsat med forskellige litterære arbejder. Til Kieler-Universitetets teologiske fakultet indleverede han en afhandling ''De typis ac symbolis Scripturæ S.'', der blev antagen; men han fik alligevel ikke den teologiske doktorgrad, fordi han ikke "beklædte et anseligt gejstligt Embede".1825 begyndte han i forening med [[N.F.S. Grundtvig]] udgivelsen af ''Theologisk Maanedsskrift'', som han fortsatte indtil 1828 (bind I-XIII), fra bind VI af alene, da Grundtvig var kommet under [[censur]]. I dette tidsskrift, der var ortodoksiens og [[Lutheranisme|lutherdommen]]s faste borg, skrev han en mængde anmeldelser, som i regelen indeholdt [[polemik]] mod den herskende rationalisme. Samtidig udgav han flere prædikener og andagtsbøger og oversatte J. da Costas (João da Costa ?) ''Aandeligt Feltraab i Kirkens Trængselsdage'' (1825) som et Sidestykke til [[J.P. Mynster]]s prædiken om den kristelige visdom (XII, 12). da færdedes han mest i den kreds, der omgav Grundtvig, og han imponerede unge studenter, som [[Hans Lassen Martensen]], ved sit udseende med den ejendommelige forening af alvor og skarphed, men især ved "sin uhyre Lærdom og sit uhyre Bibliothek".

|Side nr=408

}}

 

{{Reflist}}