|
'''Rainer Maria Rilke''' (døbt '''René Karl Wilhelm Johann Josef Maria Rilke''') ([[4. december]] [[1875]] i [[Prag]], det daværendei [[Østrig-Ungarn]] - [[29. december]] [[1926]] i [[Valmont]], [[Schweiz]]) var en [[Tyskland|tysk]] forfatter.
Rilke betragtes somer en af de betydeligste digtere i moderne, tysksproget litteratur. Hans forfatterskab udfolder sig på [[Tysk (sprog)|tysk]], [[Fransk (sprog)|fransk]] og [[Russisk (sprog)|russisk]] og udgårer frainspireret af en omflakkende tilværelse med lange rejser og skiftende statsborgerskaber, ligesom hans digteriske værkdigte fra start til slut præges af stærke kontraster i stil og tematik.
Rilke modtogstuderede universitetsuddannelsepå iuniversiteterne henholdsvisi Prag og [[München]], og debuterede allerede i [[1894]] med ''Leben und Lieder'', der er en række naive kærlighedsdigte, som står i skarp kontrast til det senere forfatterskab. Rilkes tidlige værker ''Das Buch der Bilder I-II'' ([[1902]]-[[1906]]) og ''Stundenbuch'' ([[1905]]) udtrykker en stærk bevidsthed om genstandes visuelle plasticitet. Denne bevidsthed undfanges og næres under et årelangt ophold i [[Paris]] hos billedkunstnerenbilledhuggeren [[Auguste Rodin]] og kulminerer i digtsamlingerne ''Neue Gedichte I-II'' ([[1907]]-[[1908]]), hvis skarpsindige og elegante betragtninger over objekters væren i verden tegner et højdepunkt i Rilkes tidlige forfatterskab.
Opholdet i Paris resulterer ligeledesogså i Rilkes eneste længere prosaværk ''Die Aufzeichnungen des Malte Laurids Brigge'', som færdiggøres ifra [[1910]]. Optegnelserne, der henter en del inspiration fra [[J.P. Jacobsen]], er i nogen grad selvbiografiske og består af erindringer og dagbogsnotater, hvorhvori den fiktive hovedperson, digteren Malte Laurids Brigge, reflekterer over sin egen moderne angst og rodløshed, samt over sit digteriske kald. Refleksionerne i de fragmenterede optegnelser kan ses somer en begyndende overgang fra Rilkes tidlige forfatterskab med dets koncise og elegant beskrivende digte, til de dunkle, metapoetiske overvejelser, der udgør omdrejningspunktet for det sene forfatterskabs grandiose langdigtedigte.
Efter udgivelsen af optegnelserneOptegnelserne følger en af de årelange perioder med digterisk stilstand. Den afløses af kortere perioder med manisk produktivitet i den sidste del af forfatterskabet. I [[1912]] påbegynderbegynder Rilke under et ophold på Duino-slottet i [[Italien]] det svært tilgængelige, lyriske storværk ''Duineser Elegien'', men skrinlægger senere arbejdet ved [[1. verdenskrig]]s indtræden.
Først i [[1921]] genoptager han sin digteriske produktion og fuldfører i løbet af få måneder ''Duineser Elegien'' ([[1912]]-[[1922]]). IndenforInden for samme periode og i løbet af ganske få uger frembringer Rilke endnu et lyrisk storværk, ''Sonette an Orfeus ''(1922). De to værker er begge digteriske mesterstykker, der kredser om digterens kald som en overvindelse af splittelsen mellem individ og verden; gennem den digteriske tolkning af tingenes væsen forvandles de ydre fænomener til indre eksistens, og den tabte sammenhæng genetableres. Dette sene værks metapoetiske og filosofiske overvejelser henter inspiration i den sene, [[Tysk litteratur|tyske romantiks]] ideer om poesiens mulige genskabelse af en tabt enhed med verden, menog fører denneden over i en moderne tankegang ved at fokusere på enheden som noget internaliseret menneskeligt frem for en egentlig, [[Panteisme|panteistisk]] forbindelse.
== Bibliografi ==
|
