Rudolf 4. af Østrig: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Rudolf IV.jpg|thumb|Rudolf IV af Østrig. Dette portræt er det første halvfrontale fra [[Vesten]]. Det var at finde over hans grav i [[Stephansdom]], i Wien i flere årtier efter hans død, men kan nu ses på museet for det romersk-katolske ærkestift i Wien.]]

Rudolf blev født i [[Wien]] og var den ældste søn af [[Albrecht II (Østrig)]] og [[Johanna von Pfirt]]. Som en af den tredje generation af Habsburgskehabsburgske hertuger i Østrig var han den første, tilder rent faktisk at bliveblev født i landet. DerforHan betragtede han Østrig som hjemmesit hjem, hvilketog givetdet visgav ogsåham havde en indvirken på hans storestor popularitet. Han var en af de mest aktive og energiske Østrigske herskere fra den sene [[middelalderen|middelalder]], og detsom blevung sagt om ham allerede dahavde han var ganske ung, at han havde hvad der skulle til for at blive en god konge.

Han blev gift med [[Katharina af Luxemburg]] datter af kejser [[Karl 4. (Tysk-romerske rige)|Karl IV]]. Ivrig efter at konkurrere mod sin svigerfar, som havde gjort [[Prag]] til et modent center for kultur, higede Rudolf efter at hæve Wiens vigtighed til en sammenligneligsamme højde eller enddog til en mere betydelig by.

I mere end et århundrede havdevar Habsburgernehabsburgerne irriteret sig over, at paverne ikke havde fejlet i at gøregjort Wien til et selvstændigt stift, hvilket kun var passendepassede for et hertugsæde. Biskopperne af [[Passau]], stiftet som inkluderedemed Wien, havde fremragende kontakter til paven, men dette gik tydeligvisvar imodmod Wiens ønske om at blive selvstændigselvstændigt. Rudolf tog sitinitiativet egettil initiativ ogat påbegyndte opførslenopførelsen af katedralen [[Stephansdom]] (hvilken ifølge navnet skulle blive tildelt en biskop), hvis melemmer bar røde kapper som [[Kardinal (katolske kirke)|kardinaler]] gør. [[Provst]]en for afdelingen modtog titlen ''Ærkestiftsfuldmægtig af Østrig''.

Rudolf udvidede [[Stephansdom]] med konstruktionen af detset [[gotik|gotiske]] [[kirkeskib (bygningsdel)|kirkeskib]]. Rudolf havde fåetladet sigselvsig afbilledetafbilde på katedralens indgang. Anstrengelserne med at få konstruktionen i gangByggeriet kan ses som et forsøg på at konkurrere med [[St. Vitus Katedral]] i Prag.

Ligeledes medVed grundlæggelsen af [[Wien Universitet]] i [[1365]] søgte Rudolf at matchekonkurrere med Karl IV's grundlæggelse af [[Karlsuniversitetet]] i [[1348]]. Stadig, kendt som ''Alma Mater Rudolphina''. iI dag er WienWiens UniversitetUniversit det ældste stadigt fungerende universitet i de tysktalende lande. DogDet blet et teologiskteologiske fakultet ikkeblev oprettet før 20 år efter Rudolf død, hvilket var enormt vigtigt på den tid.

For at forbedre Wiens økonomi introducerede Rudolf mange tiltag som foreksempelfx overvågning af hussalg af borgmesteren. Han fik også etableret en relativt stabil [[valuta]], den såkaldte ''Wiener Pfennig''.

Rudolf er mest kendt for et bluf, nemlig [[forfalskning]]en af privilegier: [[Privilegium Minus]] til [[Privilegium Maius]],. derHan fik ham til atkom kommenu på højde med [[kurfyrste]]rne i det [[Tysk-romerske rige]],. hvilketDet kunne kompensere for, at Østrig ikke havde fået en stemme i den [[gyldne bulle]]. Titlen [[ærkehertug]], opfundet af Rudolf, blev titlen for alle mandlige medlemmer af Husethuset Habsburg i det [[16. århundrede]].

I [[1363]] komsikrede Rudolf indsig iarveret en kontrakt om arv medefter grevinde [[Margrete Maultasch]] af [[Tyrol]], hvilket bragte Tyrol under østrigsk herredømme efter hendes død i 1369, fordida hendes svoger [[Stephan II (Bayern)|Stephan II]] havde invaderet landet. Året efter gik han ind i en ny aftale om arv med sin svigerfar, kejser Karl, hvilket gav samarv mellem [[Huset Habsburg]] og [[Huset Luxemburg]].

På trods af hans tiltider højtflyvende planer og ideer klaredemodernisere han at modernisere sin by og sine territorier, hvorved han hævede agtelsen af disse betydeligt. Hans pludselige død hæmmede dog lidtsinkede den videre proces. Hans brødre [[Albrecht III (Østrig)|Albrecht III]] og [[Leopold III (Habsburg)|Leopold III]], som skulle dømme forenet under ''Rudolfinische Hausordnung'' (Rudolfiske Husregler), begyndteblev at toppes ustoppeligtuenige og blev til sidst enigeenedes om at dele Habsburg-territorierne mellem demsig i [[1379]].