Kristenforfølgelse: Forskelle mellem versioner

 

{{Romersk religion}}

Det mest kendte eksempel på kristenforfølgelse er kristenforfølgelserne i [[Romerriget]]. De tidligste romerske kristenforfølgelser nåede et højdepunkt i år [[64]], da [[Romerske kejsere|kejser]] [[Nero]] gav de kristne skylden for [[Roms brand]] og lod en mængde kristne henrette. Senere, under kejser [[Domitian]] ([[81]]-[[96]]), blev de kristne igen forfulgt, denne gang både i [[Rom]] og [[Lilleasien]], men disse forfølgelser dæmpedes efter Domitians død.

 

I de følgende omtrent 40 år levede de kristne i forholdsvis fredelig sameksistens med romerne, og det lod til, at magthaverne havde accepteret deres tilstedeværelse. Men i [[303]] igangsatte kejser [[Diocletian]] nye forfølgelser med større styrke end nogensinde. Denne gang var de kristne dog mere standhaftige, og til sidst måtte kejser [[Galerius]] indstille forfølgelserne og anerkende kirken i [[311]].

 

Også i dag finder der kristenforfølgelser sted, især i [[islam]]iske stater. De lande, hvor der i dag foregår de betydeligste kristenforfølgelser er således, ifølge organisationen Open Doors International: [[Nordkorea]], [[Saudiarabien]], [[Iran]], [[Somalia]] og [[Maldiverne]] [http://sb.od.org/index.php?supp_page=wwl_2006&supp_lang=en&PHPSESSID=d6bf7e0c49fb878c21f2109ffc9e2ce7].

Også i lande som [[Irak]] og [[Nigeria]] forfølges de kristne i dag.

 

 

 

 

[[Kategori:Kristendom]]

[[es:Persecución a los cristianos]]

[[fi:Kristittyjen vainot]]

[[id:Penganiayaan terhadap orang Kristen]]

[[it:Persecuzione dei cristiani]]