C.F. Aagaard: Forskelle mellem versioner

'''Carl Frederik Aagaard''' ([[29. januar]] [[1833]] i [[Odense]] – [[2. november]] [[1895]]) var en dansk [[landskabsmaler]].

Aagaard, der var søn af skomager Ole Aagaard og Anna Ursula født Winchler, lærte malerhåndværket i Odense; men da han ønskede at uddanne sig til kunstner, kom han i [[1852]] til [[København]], hvor hans bror [[Johan Peter Aagaard]] var [[xylograf]]. Hos denne lærte han at tegne på træ og at radere, hos dekorationsmaler [[Georg Hilker]] øvede han sig i dekoration, medens han samtidig gik på [[Kunstakademiet]]. Uagtet han snart lagde sig efter landskabsmaleriet under [[P.C. Skovgaard]]s vejledning og har gjort dette til sit hovedfag, har han dog ikke alene i sine yngre år, men også senere udført anselige dekorationer. I forening med Hilker deltog han i den maleriske udsmykning af [[Landbohøjskolen]] og Universitetets vestibule, hvilken sidste han i de senere år har restaureret; med [[Heinrich Hansen (maler)|Heinrich Hansen]] deltog han i udførelsen af demalede omgivelser omkring [[Wilhelm Marstrand]]s billeder i Christian 4.'s kapel i [[Roskilde Domkirke]], selvstændig dekorerede han [[Studenterforeningen]], [[Frijsenborg]], tilskuerpladsen i [[Dagmarteatret]], koncertsalen i "[[National Scala|National]]" med mere. Som landskabsmaler begyndte han at udstille i 1857 med ''Fritvoxende Markblomster'', der havde vundet [[De Neuhausenske Præmier|den Neuhausenske Præmie]]. I [[1865]] fik han den sødringske opmuntringspræmie for et stort landskab, ''Efteraarsmorgen i [[Dyrehaven]]'', som blev købt til [[Den Kongelige Malerisamling]]; i [[1870]]-[[1871|71]] og [[1875]]-[[1876|76]] var han på længere udenlandsrejser, begge gange til [[Italien]], hvis natur han har gengivet i store billeder, for eksempel ''Udsigt fra Theatret i [[Taormina]]'' (tilhørende [[kammerherre]] Treschow), medens han ikke forsømte i [[Pompeji]]og andetsteds at foretage dekorationsstudier. I tiden mellem de to rejser var han i [[1874]] blevei medlem af Kunstakademiet. Aagaard dvæler ikke med forkærlighed ved en enkelt naturstemning eller formation. ''Bjærglandskab fra [[Schweits]]'' (H.M. Kongen) veksler med ''Skovsø fra [[Hellebæk]]'', ''[[Møns Klint|Møens Klint]]'' i strålende solskin med ''Optrækkende Tordenvejr'', gråvejr med måneskin, blomstrende haver med vilde skovpartier. Aagaard blev i [[1858]] gift med Anna Emilie Eline Pio, datter af violinist Pierre Theodore Pio og Hansine Vilhelmine født Thomsen. Han blev titulær [[professor]] [[1892]] og [[Ridder af Dannebrog]] [[1879]].