Wikipedia

Louis-Sébastien Mercier: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Sætter i FD ; kosmetiske ændringer
Mere om Mercier.
Linje 1:
[[Fil:Louis-Sébastien Mercier.jpg|thumb|Louis-Sébastien Mercier.]]
'''Louis-Sébastien Mercier''' ([[6. juni]] [[1740]] - [[25. april]] [[1814]]) var en fransk forfatter, født i en lejlighed på Quai de l'Ecole mellem [[Louvre]] og Pont-Neuf i [[Paris]]. Hans far var våbensmed, og sønnen fik nok skolegang til at blive en ivrig skribent.
 
Mercier var stærkt påvirket af [[Rousseau]]; hans reformatoriske hidsighed fikgav sig især udslag i paradokser, og han kaldtes i den litterære debat for "Rousseau’sRousseaus abekat". HansMen vershvor gjordeRousseau ingenfordømte lykkestorbylivet, hvoreftervar han fattede afsky for den bundne form. Under påvirkning af engelske og tyske dramaer forfattede hanMercier en del skuespil (''L’habitant de la Guadeloupe'' ([[1791]])urbanist, ''Leder déserteur''så ([[1793]]),storbyens ''L’indigent''skønhed og flere),dens dermuligheder samledesnetop i ''Théâtre complet'' (4 bind, [[Amsterdam]] [[1778]]—[[1784]]); da [[Théâtre francais]] forhalede opførelsen af et af dem, anlagde han proces og blev selv advokat for at føre sin sag; på [[Comédie italienne]] gjorde flere af dem lykkemangfoldet.
 
Hans vers gjorde ingen lykke, hvorefter han fattede afsky for den bundne form. Under påvirkning af engelske og tyske dramaer forfattede han en del [[skuespil]] (''L’habitant de la Guadeloupe'' ([[1791]]), ''Le déserteur'' ([[1793]]), ''L’indigent'' og flere), der samledes i ''Théâtre complet'' (4 bind, [[Amsterdam]] [[1778]]—[[1784]]); da Théâtre francais forhalede opførelsen af et af dem, anlagde han proces og blev selv [[advokat]] for at føre sin sag; på Comédie italienne gjorde flere af stykkerne lykke.
[[1767]] udgav han romanen ''L’homme sauvage'', der blev en art forbillede for [[Chateaubriand]]s ''Atala''. ▼
 
▲I [[1767]] udgav han romanen ''L’homme sauvage'', der blev enet artslags forbillede for [[Chateaubriand]]s ''Atala''.
[[1770]] skrev han en [[science fiction]] [[utopi]]-roman ''L’an 2440, réve s’il en fut jamais'', hvori de sociale fornuftideer tænktes gennemførte. Bogen blev en af de mest populære "filosofiske" bøger i tiden før [[den Franske Revolution]].<ref>Robert Darnton, ''The Forbidden Best-Sellers of pre-revolutionary France'', W.W. Norton, 1996, s. 115ff. Indeholder desuden en længere gennemgang, samt et længere uddrag oversat til engelsk af Merciers roman.</ref> [[1773]] angreb han i ''Essai sur Vart dramatique'' det franske teater og dets æstetiske tradition.
 
I [[1770]] skrev han en [[utopi|utopisk]] [[science fiction]]-roman ''L’an 2440, réve s’il en fut jamais'', hvori de sociale fornuftidéer tænktes gennemførte. Bogen blev en af de mest populære "filosofiske" bøger i tiden før [[den Franske Revolution]], <ref>Robert Darnton, ''The Forbidden Best-Sellers of pre-revolutionary France'', W.W. Norton, 1996, s. 115ff. Indeholder desuden en længere gennemgang, samt et længere uddrag oversat til engelsk af Merciers roman.</ref> og gjorde Mercier viden kendt i læsende kredse i [[Europa]]. I romanen vågner hovedpersonen op i fremtidens Paris, hvor [[Bastillen]] er fjernet, og de overbefolkende smøger erstattet af brede boulevarder. [[Katolicisme]]ns overtro er fortrængt af en oplyst fornuftsreligion, og kongen opdrages som en almindelig borger efter Rousseaus [[pædagogik]]. En så tydelig kritik af regimet blev naturligvis ikke tålt, og for at omgå [[censur]]en, fik Mercier de fleste af sine bøger trykket i [[Neuchâtel]] i [[Schweiz]]. Derfra blev de smuglet ind i [[Frankrig]]. Censuren virkede positivt på salget, da en forfatters succes på den tid nærmest afhang af, at hans værker var forbudt. <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 10), forlaget Unipub, 2010, ISBN 978-82-7477-336-3</ref>
Stor opsigt vakte hans folke- og gadelivsbilleder ''Tableau de Paris'' (12 bind, Amsterdam [[1781]]—[[1789|89]]), hvis krasse og rammende skildringer forargede og tvang ham til nogen tids Flugt. Dette værk var sandynligvis et af de store forbilleder for den danske forfatter [[Niels Ditlev Riegels]] ''Kiøbenhavns Skilderie'' der igen var inspirationen til [[Peter Andreas Heiberg]]s ''Rigsdalerseddelens Hændelser''.<ref>Morten Petersen, ''Oplysningens gale hund'', Aschehoug, 2003, s. 164.</ref><ref>H. Schwanenflügel, ''Peter Andreas Heiberg'', I.H. Schubothe, 1891, s. 137.</ref>▼
 
I [[1773]] angreb han i ''Essai sur Vart dramatique'' det franske teater og dets æstetiske tradition.
Under revolutionen var han medlem af [[Nationalkonventet]],- stemte imod [[Ludvig 16. af Frankrig]]s henrettelse, blev fængslet, men kom fri ved 9. thermidor. Senere trådte han ind i de 500s råd og blev professor i historie ved Centralskolen. I ''Le nouveau Paris'' (5 bind, [[1800]]) gav han hensynsløse og træffende kulturhistoriske billeder fra revolutionstiden. ▼
 
▲Stor opsigt vakte hans folke- og gadelivsbilleder ''Tableau de Paris'' (12 bind, Amsterdam [[1781]]—[[1789|89]]), hvis krasse og rammende skildringer forargede og tvang ham til nogen tids Flugtflugt. Dette værk var sandynligvissandsynligvis et af de store forbilleder for den danske forfatter [[Niels Ditlev Riegels]] ''Kiøbenhavns Skilderie'', der igen var inspirationen til [[Peter Andreas Heiberg]]s ''Rigsdalerseddelens Hændelser''.<ref>Morten Petersen, ''Oplysningens gale hund'', Aschehoug, 2003, s. 164.</ref><ref>H. Schwanenflügel, ''Peter Andreas Heiberg'', I.H. Schubothe, 1891, s. 137.</ref> I Tableau-bøgerne fortæller Mercier fra sit venskab med Rousseau, om engang de gik tur langsmed [[Seinen]], og fik øje på en neger, der bar på en sæk [[kul]]. Rousseau brast i latter og erklærede: "Den mand har fundet det rigtige job, han vil ikke behøve at vaske sig! Hvis bare alle var ligeså heldige som han!" <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 141), forlaget Unipub, 2010, ISBN 978-82-7477-336-3</ref>
Mercier udfoldede i hele sit liv en skarp og bizar originalitet. Med Brizade og de L’Aulnaye udgav han 1778—93 Rousseau’s værker i 38 bind. Han oversatte [[1802]] for første gang
 
[[Friedrich Schiller]]s ''Jomfruen fra Orléans'' på fransk. Sin opposition mod den klassiske æstetik fortsatte han med ''Mon honnet de nuit'' og ''Mon bonnel de matin''.
▲Under revolutionen var han medlem af [[Nationalkonventet]],- og stemte imod [[Ludvig 16. af Frankrig]]s henrettelse, blev fængslet, men komsat fri vedden 9. thermidor. Senere trådte han ind i de 500s råd og blev professor i historie ved Centralskolen. I ''Le nouveau Paris'' (5 bind, [[1800]]) gav han hensynsløse og træffende kulturhistoriske billeder fra revolutionstiden.
 
Mercier udfoldede i hele sit liv en skarp og bizar originalitet. Han blev kaldt fanatiker, provokatør og kværulant, symboliseret ved navnet Mercier, der på fransk betyder "forhandler af herretøj". <ref>http://translate.google.no/?hl=no&tab=wT#fr|da|mercier%0D%0A</ref> Med Brizade og de L’Aulnaye udgav han 1778—93 Rousseaus værker i 38 bind. Han oversatte i [[1802]] for første gang [[Friedrich Schiller]]s ''Jomfruen fra Orléans'' til fransk. Sin opposition mod den klassiske æstetik fortsatte han med ''Mon honnet de nuit'' og ''Mon bonnel de matin''.
 
== Henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Louis-Sébastien_Mercier"