Forskel mellem versioner af "Palads Teatret (København)"

lidt mere
(lidt mere)
'''Palads biograferne''', også kendt som '''Palads Teatret''' eller bare '''Palads'''. Biograf i [[København]].
 
Palads Teatret havde til huse i den bygning, der tidligere udgjorde hovedbygningen i Københavns 2. hovedbanegård, indtil [[Københavns Hovedbanegård|den nuværende hovedbanegård]] blev taget i brug [[1. december]] [[1911]]. Bygningen, der var tegnet af [[H.Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|J.D. Herholdt]], blev i første omgang overtaget af kommunen, der i vinteren 1911-[[1912|12]] brugte den som varmestue for hjemløse. Men i sommeren 1912 blev den udlejet til [[Constantin Philipsen]], der tidligere havde åbnet en lang række biografer under navnet [[Kosmorama]]. [[18. oktober]] [[1912]] slog Palads Teatret dørene op og var med sine 3000 siddepladser Nordeuropas største biograf.
 
Lejemålet var dog tidsbegrænset, idet bygningen i [[1916]] måtte fjernes for at give plads for anlægget af [[Boulevardbanen]]. I stedet købte biografdirektør [[Sophus Madsen]] grunden ved [[Axeltorv]] og lod [[arkitekt|arkitekterne]] [[Andreas Clemmensen]] og [[Johan Nielsen]] tegne den bygning i [[nybarok]] stil, hvor biografen i dag har til huse. Den blev taget i brug [[25. januar]] [[1918]]. Billedhuggeren [[Kai Nielsen]] udførte en skulptur i [[sandsten]] af ''[[Ursus]] med tyren'', der sammen med et tårn kroner facaden. I interiøret var bygningen organiseret omkring en [[vestibule]] med en pragttrappe i [[italiensk renæssance]]stil. Trapperummet var midtpunktet i en bygning, hvor teatersalen optog den østlige ende og en restaurant den vestlige del.
 
Biografen blev i [[1926]] solgt til [[Carl Bauder]], der sad i [[Nordisk Film]]s bestyrelse, og i 1929 blev biografen indlemmet i Nordisk Film.
 
Palads Teatret havde indtil [[1978]] haft åbent med nogle få perioders undtagelse under [[2. verdenskrig]] og en ombygning i sommeren [[1955]]. Men i [[1970'erne]] gik det dårligt for biograferne i København, og med fire daglige forestillinger og en belægningsprocent på 15, måtte der ske noget. Med inspiration fra Concorde Marignian-biografen i Paris valgte man at erstatte den store sal med en række mindre. Renoveringen blev påbegyndt [[4. juni]] 1978, og allerede [[24. juni]] blev de første seks sale (7-12) taget i brug. Den oprindelige biografsal med sine 1519 pladser blev opdelt i seks mindre biografer – tre på balkonen og tre på gulvet – hvor den største (sal 1) havde 821 plader. [[1. september]] stod biografen færdigrenoveret og kunne fremvise film i tolv sale.
Danske biograffolk havde været skeptiske over for, om det ville være rentabelt med så mange sale i én biograf. Men renoveringen viste sig at være en stor succes, og man valgte at udvide med yderligere fem sale i kælderen, som stod færdige [[1. september]] året efter.
 
I [[1989]] blev hele bygningen malet af [[Poul Gernes]], hvorved den fik den fremtoning, som man kender i dag. Samtidig blev det nederste forløb af den indvendige pragttrappe revet ned til fordel for skranker til billetsalg.
 
I dag har Palads Teatret 17 sale i alle størrelser fra en række helt små med kun omkring 50 pladser til sal 1 med plads til 690 mennesker.
111.163

redigeringer