Forskel mellem versioner af "Barberen i Sevilla"

10.574 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Udvider artiklen (oversat fra engelsk Wiki)
(Udvider artiklen (oversat fra engelsk Wiki))
{{Rossini operaer}}
'''''Barberen i Sevilla''''' (italiensk originaltitel: '''''Il barbiere di Siviglia''''') er en [[Operaer|opera]] af [[Gioacchino Antonio Rossini|Rossini]], komponeret i [[1816]], baseret på en komedie af [[Beaumarchais]]. Handlingen udspiller sig i den [[Spanien|spanske]] by [[Sevilla]] i det [[18. århundrede]].
 
Operaen'''''Barberen eri RossinisSevilla''''' kendteste(''Il barbiere di Siviglia, ogossia denL'inutile blevprecauzione'') højdepunkteter en [[opera buffa]] i hansto akter af [[Gioachino Rossini]] til en [[libretto]] af [[Cesare karriereSterbini]]. Operaen,Librettoen derer handlerbaseret om barberen[[Pierre FigaroBeaumarchais]]' derkomedie hjælper''[[Le Barbier de ungeSeville]]'' elskende(1775), medder atoprindeligt var hinanden,en går[[opéra stadigcomique]]. overOperaen verdenser operascener,Rossinis idetmest denkendte og har udkonkurreret andre komponisters operaer over samme motiv, samt (uden for Frankrig) Beaumarchais' originale drama. Rossini komponerede sit værk som 23-årig.
 
Premieren under titlen ''Almaviva, ossia L'inutile precauzione'' fandt sted den [[20. februar 1816]] på [[Teatro Argentina]] i [[Rom]]. Værket var en af de første italienske operaer, der blev opført i Amerika. Det fik amerikansk premiere på [[Park Teater (Manhattan)|Park Teater]] i [[New York]] den [[29. november]] [[1825]].<ref>[http://books.google.com/books?id=XHlLAAAAMAAJ&printsec=titlepage&source=gbs_summary_r&cad=0#PPA1,M1 Henry Edward Krehbiel: ''A Book of Operas: Their Histories, Their Plots and Their Music'', New York, The Macmillan Company, 1909, 1. kapitel].</ref> Operaen er en af de mest populære musikalske komedier og er blevet beskrevet som opera buffaen over alle opere buffe.<ref>Fisher, Burton D.: The Barber of Seville (Opera Classics Library Series). Grand Rapids: Opera Journeys, 2005.</ref>
==Kilde/henvisning==
{{Lexopen}}
 
== Historie ==
{{operastub}}
[[Giovanni Paisiello]] havde allerede tidligere komponeret en [[Il barbiere di Siviglia (Paisiello)|en opera baseret på skuespillet]] ligesom [[Nicolas Isouard]] havde lavet sin operaversion af det i 1796. Selv om Paisiellos værk dominerede som den førende udgave i en tid, blev det Rossinis nyere version, der skulle huskes og komme til at udgøre en grundpille i operarepertoiret.
 
Rossinis opera følger det første af Pierre Beaumarchais' skuespil om Figaro, mens [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]]s opera om ''[[Figaros bryllup|Le nozze di Figaro]]'', komponeret 30 år tidligere i 1786, er baseret på anden del af Beaumarchais' trilogi. Beaumarchais' oprindelige version blev uropført i 1775 i Paris på [[Comédie-Française]] på slottet i [[Tuilerierne]].
 
Rossini var kendt for at være bemærkelsesværdigt produktiv, idet han færdiggjorde i gennemsnit på to operaer om året i 19 år, mens han i nogle år nåede op på at skrive så mange som fire. Musikforskere mener, at han komponerede musikken til ''Il Barbiere di Siviglia'' på blot knap tre uger, selv om nogle af temaerne i den berømte [[ouverture]] faktisk er lånt fra to tidligere Rossini-operaer, ''[[Aureliano in Palmira]]'' og ''[[Elisabetta, regina d'Inghilterra]]''.
 
Den første opførelse den 20. februar 1816 blev en katastrofal fiasko: Publikum hvæsede ad og hånede værket hele vejen igennem, og den tekniske gennemførelse var præget af flere uheld. Mange af de tilstedeværende i publikum var dog tilhængere af en af Rossinis rivaler, [[Giovanni Paisiello]], der appellerede til "pøbelmentaliteten" for at provokere resten af publikum til ikke at bryde sig om operaen. Paisiello havde allerede komponeret [[Il barbiere di Siviglia (Paisiello)|sin version af historien]] og mente, at Rossinis nye version var en hån mod hans værk. Bl.a. var Paisiello og hans tilhængere imod brugen af en basso buffa, som ellers var normalt i komisk opera.<ref>Jvf. [http://www.musicwithease.com/rossini-barber-seville.html ''Music With Ease''].</ref> Den anden opførelse fik imidlertid en helt anden skæbne og blev en stor succes. Det er skæbnens ironi, at det oprindelige franske skuespil ''[[Le Barbier de Seville]]'' oplevede noget lignende og gik fra en modvillig modtagelse til at blive publikumsfavorit på blot en uge.
 
Som en fast bestanddel af operarepertoiret, ligger ''Il barbiere di Siviglia'' nummer fem på [[Opera America]]s liste over de 20 mest opførte operaer i Nordamerika.<ref>[http://www.operaamerica.org/Content/Audiences/Programs/Cornerstones/index.shtml OPERA Americas "The Top 20" list of most-performed operas].</ref> Rollen som Rosina skrevet til en [[alt|koloraturalt]],<ref> Myers, Eric, [http://www.metoperafamily.org/operanews/_archive/122896/contraltos.122896.html "Sweet and Low: The case of the vanishing contralto], ''[[Opera News]]'', december 1996.</ref> men bliver oftest sunget af en [[mezzosopran|koloraturmezzo]] og har tidligere og også lejlighedsvis i nyere tid, været sunget i en transponeret version for [[sopran]]; fx har [[Marcella Sembrich]], [[Maria Callas]], [[Roberta Peters]], [[Gianna D'Angelo]], [[Victoria de los Angeles]], [[Beverly Sills]], [[Lily Pons]], [[Diana Damrau]], [[Kathleen Battle]] og [[Luciana Serra]] sunget rollen. Berømte Rosina-mezzosopraner omfatter [[Marilyn Horne]], [[Teresa Berganza]], [[Lucia Valentini Terrani]], [[Cecilia Bartoli]], [[Joyce DiDonato]], [[Jennifer Larmore]], [[Elīna Garanča]] og [[Vesselina Kasarova]]. [[Ewa Podleś]], en berømt alt, har også sunget partiet.
 
== Roller ==
{|Class = "wikitable"
! Rolle
! Stemmetype
! Originalbesætning, 20. februar 1816<br/> ([[Dirigent]]: Gioachino Rossini)
|-
|Rosina, ''Doktor Bartolos protegée''
|[[Mezzosopran]]<ref>Moderne udgaver af partituret har en tendens til at opliste Rosina som mezzosopran, men den faktiske praksis på forskellige operahuse varierer meget. Rollen kan synges af både kontraalter og mezzosopraner, ligesom en transponeret version ofte bruges, hvis en sopran synger rollen. Sangere af alle tre stemmetyper har haft stor succes i rollen.{{cite book
|title= The Barber of Seville
|last= Rossini
|first= Gioacchino
|year= 2006
|publisher= Black Dog & Leventhal Publishers
|isbn=978-1579126186}}</ref>
|[[Geltrude Righetti]]
|-
|Doktor Bartolo, ''Rosinas vogter''
|[[Bas]]
|Bartolomeo Botticelli
|-
|Grev Almaviva, ''en lokal adelsmand''
|[[Tenor]]
|[[Manuel García (tenor)|Manuel Garcia]]
|-
|Figaro, ''factotum, barber i Sevilla''
|[[Baryton]]
|[[Luigi Zamboni]]
|-
|Fiorello, ''grevens tjener''
|Bas
|Paolo Biagelli
|-
|Don Basilio, ''en musiklærer''
|Bas
|Zenobio Vitarelli
|-
|Berta (Marcellina), ''Dr. Bartolos tjener''
|[[Mezzosopran]]
|Elisabetta Loiselet
|-
|Ambrogio,''en tjener til Dr. Bartolo''
|Ubestemt<ref>Den hørehæmmede Ambrogios eneste linje i værket er spørgsmålet "Eh?".</ref>
|
|-
|Colspan = "3"|''Officerer, soldater, en politimand, en notar''
|-
|}
 
== Synopsis<ref>Fra ''The Opera Goer's Complete Guide'' af Leo Melitz (1921).</ref> ==
: ''Sted: [[Sevilla]]''
: ''Tid: [[17. århundrede]]''
 
=== Første akt ===
På en offentlig plads uden for Dr. Bartolos hus spiller nogle musikere, mens en fattig student ved navn Lindoro synger en serenade, til ingen nytte, op mod Rosinas lukkede vindue (''Ecco ridente in cielo''). Lindoro, der i virkeligheden er grev Almaviva i forklædning, håber at få den smukke Rosina, fordi hun elsker ham og ikke på grund af hans penge. Almaviva betaler musikerne, som derefter går og lader ham gruble over sagen alene.
 
Figaro kommer ind (''[[Largo al factotum|Largo al factotum della città]]''). Eftersom Figaro før var ansat af greven, beder greven ham om hjælp til at møde Rosina og tilbyder ham penge, hvis det lykkes (''All'idea di quel metallo''). Figaro råder greven til at forklæde sig som en drukken soldat med ordre om indkvartering hos Doktor Bartolo, så han får adgang til huset. Figaro modtager en rig belønning for dette forslag.
 
Rosina kender kun grev ved navnet Lindoro, som hun nu skriver til (''Una voce poco fa'').<ref>Denne [[cavatina|arie]] var oprindeligt skrevet i [[E-dur]] for en mezzosopran men transponeres undertiden en [[halvtone]] op til [[F-dur]], så den kan synges af en koloratursopran.</ref> Da hun forlader rummet, kommer Bartolo og Basilio ind. Bartolo er mistænksom over for greven, og Basilio tilråder, at han bliver bragt af vejen ved at skabe falske rygter om ham (''La calunnia è un venticello'').<ref>Arien synges ofte en tone lavere end den oprindelige D-dur.</ref>
 
Da de to er gået, kommer Rosina og Figaro ind. Sidstnævnte beder Rosina at skrive et par opmuntrende ord til Lindoro - som hun har faktisk allerede skrevet (''Dunque io son ... tu non m'inganni?''). Selv om hun overraskes af Bartolo, formår Rosina at narre ham, om end han er stadig mistænksom (''A un dottor della mia sorte'').
 
Da Berta forsøger at forlade huset, mødes hun af greven forklædt som beruset soldat. I frygt for den fordrukne mand løber hun til Bartolo for beskyttelse, og han forsøger at fjerne soldaten, men lykkes ikke med det. Greven får en hurtig snak med Rosina og hvisker, at han er Lindoro og giver hende et brev. Det gør Bartolo mistænksom, som kræver at få at at vide, hvad der står på det stykke papir, Rosina har i hænderne, men hun narrer ham ved at udlevere hendes vaskeriseddel. Bartolo og greven begynder at skændes, og Basilio, Figaro og Berta kommer ind. Støjen tiltrækker den vagthavende og hans mænds opmærksomhed. Almaviva behøver dog kun nævne sit navn for at blive frigivet. Bartolo og Basilio er overraskede (''Fredda ed immobile'').
 
=== Anden akt ===
Almaviva dukker igen op ved Doktorens hus, denne gang forklædt som sanglærer, idet han udgiver sig for at fungere som vikar for den angiveligt skrantende Basilio, som normalt underviser Rosina i sang. I første omgang er Bartolo mistænksom, men han lader Almaviva komme ind, da greven giver ham Rosinas brev. Han beskriver sin plan om at bringe Lindoro i miskredit, da han mener, at han er en af grevens tjenere, som er opsat på at forfølge kvinder for sin herre. For ikke at efterlade Lindoro alene med Rosina, beder Doktoren Figaro barbere ham (''Don Basilio! - Cosa veggo!'').
 
Da Basilio pludselig dukker op, bliver han bestukket af Almaviva til at foregive at være syg. Da Bartolo opdager det trick, driver han alle ud af stuen og skynder sig hen til notaren for at få udarbejdet en ægtepagt til sig selv og Rosina. Han viser også Rosina det brev, hun skrev til "Lindoro", og overbeviser hende om, at Lindoro blot er Almavivas lakaj.
 
Det er tordenvejr. Greven og Figaro klatrer op ad en stige til altanen og ind i rummet gennem et vindue. Rosina viser Almaviva brevet og giver udtryk for at være blevet forrådt og for sin hjertesorg. Almaviva afslører sin identitet, og de to forsones. Mens Almaviva og Rosina er henrykte over hinandens selskab, forsøger Figaro at få dem til at forlade stedet. To mennesker høres nærme sig hoveddøren, og parret forsøger at forlade stuen ved hjælp af stigen, men de bliver så klar over, at den er blevet fjernet. De to, der nærmer sig, er Basilio og notar, og Basilio får så valget mellem at acceptere bestikkelse og være vidne eller modtage to kugler i hovedet - et nemt valg, siger han. Han og Figaro bevidner underskrifterne på ægtepagten mellem greven og Rosina. Bartolo braser ind, men for sent. Den perplekse Bartolo (som var den, der havde fjernet stigen) pacificeres ved at få lov til at beholde Rosinas medgift.
 
== Diskografi ==
{{hovedartikel|Diskografi for Il barbiere di Siviglia}}
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Referencer ==
 
== Eksterne links ==
* [http://www.emiclassics.com/phpNewSite/gemini/pdfs/barbiere_ib%202.pdf Libretto]
* [http://opera.stanford.edu/Rossini/Barbiere/main.html Libretto]
 
[[Kategori:Operaer på italiensk]]
[[Kategori:Operaer af Gioacchino Rossini]]
 
{{Link GA |pl}}
 
[[arAr: حلاق إشبيلية]]
[[caCa: Il barbiere di Siviglia]]
[[csCs: Lazebník sevillský]]
[[deDe: Der Barbier von Sevilla]]
[[enEs:The BarberEl ofBarbero Sevillede Sevilla]]
[[eoEo: La barbiro de Sevilo]]
[[esEu:El barberoSevillako de SevillaBizargina]]
[[Fr: Il barbiere di Siviglia (Rossini)]]
[[eu:Sevillako Bizargina]]
[[Ko: 세비야 의 이발사]]
[[fi:Sevillan parturi]]
[[Hr: Seviljski brijač]]
[[fr:Il barbiere di Siviglia (Rossini)]]
[[It: Il barbiere di Siviglia (Rossini)]]
[[he:הספר מסביליה]]
[[He: הספר מסביליה]]
[[hr:Seviljski brijač]]
[[huHu: A sevillai borbélyBORBELY (opera)]]
[[itNl: Il barbiere di Siviglia (Rossini)]]
[[jaJa: セビリア 理髪 師]]
[[Pl: Cyrulik sewilski]]
[[ko:세비야의 이발사]]
[[nlPt: Il barbiere di Siviglia]]
[[Ro: Bărbierul din Sevilla]]
[[pl:Cyrulik sewilski]]
[[Ru: Севильский цирюльник (опера)]]
[[pt:Il barbiere di Siviglia]]
[[roSimple:Bărbierul dinBarberen i Sevilla]]
[[Sl: Seviljski Brivec (opera)]]
[[ru:Севильский цирюльник (опера)]]
[[Sr: Севиљски берберин]]
[[simple:The Barber of Seville]]
[[slFi:Seviljski brivecSevillan (opera)parturi]]
[[Sv: Barberaren i Sevilla]]
[[sr:Севиљски берберин]]
[[svTr:Barberaren iSevil SevillaBerberi]]
[[Zh: 塞维利亚 的 理发师]]
[[tr:Sevil Berberi]]
[[zh:塞維利亞的理髮師]]
315

redigeringer