Polyb: Forskelle mellem versioner

Han har et godt omdømme som historiker, pålidelighed og dygtighed fremfor en svungen stil siges at være kendetegnende. Han benyttede sig af arkiver og dokumenter - bl.a. værker af [[Ephorus]], [[Theopompus]], [[Timaeus (historiker)]], [[Callisthenes]] og [[Fabius Pictor]] - og dertil skrev han samtidens historie.<ref>Om Polybius brug af kilder, se [[#P|Introduction,''Loeb classical'' pp.xvi-xix]]. </ref>

Han var i [[168 f.Kr.]] blandt de 1000 gidsler som det [[Akaiske Forbund]] efter slaget i [[Pytna]] måtte sende til [[Rom]]. Her blev han optaget blandt [[Scipio]]erne, en af byens lededeledende slægter. Polyb blev lærer for [[Scipio Æmilianus]] og var på den måde tæt på magtens centrum. Han fik dermed kendskab til romerske forhold og tankesæt, og det gjorde det muligt for ham at skrive sit værk ''Historier'', hvori han søger at beskrive og forklare, hvorledes Rom erhvervede sig herredømmet over Middelhavet.