Broderskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
lix
Linje 1:
'''Broderskab''' er dels selve det at være brødre (søskende af hankøn), dels en betegnelse for et selskab, hvis medlemmer beskriverkalder hinanden som brødre. Sådanne broderskaberBroderskaber kendes også som ordener og [[loge]]r. Denne artikel beskriver disse selvvalgte broderskaber.:
 
<!-- I Danmark findes der regulære og irregulære loger. -->
 
== Værdigrundlag ==
De fleste store ordener i Danmark ([[frimureri|Den Danske Frimurerorden]], [[Odd Fellow]], [[Johanniterordenen|Johanniter]], [[OSMTH|Tempelridderne]] m.fl.) bekender sig til et [[kristendom|kristen]]t værdigrundlag.
Andre ordener, har et hovedsagelig [[humanitær]]t sigte.
EndeligDer findes der en kategori afogså mindre ordener, med mere specifikke formål, af hovedsagelig [[esoterisk]] karakter (Tutor, Rosenkors, Druide mfl.).
Ud over de her nævnte regulære ordener eksisterer der en del store og små organisationer (selskaber), der måske i offentligheden opfattes som ordener, men ikke har ordensvæsenets [[hierarki]]ske opbygning ([[Lions Club|Lions]], [[Rotary]], [[Round Table]] m.fl.).
 
== Optagelse ==
Afhængig af ordenens [[Grundlægning|konstitution]], optages nye medlemmer (brødre) på forskellige vilkår.
Nogle ordner indlemmeroptager kun brødre fra bestemte samfundslag, via- anbefalinganbefalet fraaf eksisterende brødre. Sådanne selskaber kan betegnes som lukkede.
Andre ordener rekrutterer mere bredt,bredere og indlemmer nye brødre både via anbefaling, og ved uopfordret henvendelse.
I visse ordener optages kun mænd, men i de fleste kan både mænd og kvinder optages, dog typisk i hver sinderes loge.
 
Fælles for alle ordener er, at nye ansøgere skal godtgøre sin værdighed til optagelse og gennem en godkendelsesproces (prøvelse), hvorigennem [[aspirant]]en godtgør sin værdighed til optagelse. Endvidere fordrer optagelse, atskal manaspiranten godkendes (typisk enstemmigt) af de øvrige brødre.
Nye brødre indlemmes i hierarkiets nederste lag og har herefternu mulighed for at gøre sig værdige til ophøjelser i ordenens øvre grader.
Betingelserne for ophøjelse varierer meget fra orden til orden, men de højeste grader er altid forbeholdt medlemmer med mange års [[anciennitet]] og særlig dedikation for ordenen.
Antallet af grader varierer meget fra orden til orden. Typisk er der 3, 4, 6, 7, 10, 12 eller 33 grader.
 
== Hemmelighedskræmmeri ==
Opfattelsen, af, at ordensvæsnet beskæftiger sig med hemmelige ting og sager, bunder i, at brødrene ikke ønsker at offentliggøre, hvad der foregår bag lukkede døre.
I den henseende afviger aktiviteterne i en orden ikke fra et politisk parti, i en [[fagforening]] eller i bestyrelsen for et privat selskab i erhvervslivetaktieselskab.
Her ønsker medlemmerne ikke nødvendigvis, at enhver forhandling kommer til offentlighedens kendskab. Ikke fordi der foregår noget hemmeligt (lyssky), men fordi de emner, der behandles bag lukkede døre, ikke kommer andre end de tilstedeværende ved.
Visse ordener inden for bl.a. frimureriet er til tider udsat for stor offentlig interesse,. hvorunderDer derer er opstået en del myter om, hvad der egentlig foregår under møderne. Under intenst presBrødrene er brødrene gået med til at løfte sløret lidt herfor, og har derved [[mane]]t de værste misforståelser i jorden.
 
== Størrelse ==
I Danmark har [[frimureri|Den Danske Frimurerorden]], [[frimureri|Det Danske Frimurerlaug]] og [[Odd Fellow]] langt de største loger, med afdelinger (kapitler) i flere af de større byer, og et samlet medlemstal på et par tusinde. De mindste ordener har kun loger i en enkelt by, og et typisk medlemstal på 50-100.
 
==Eksterne henvisninger==