Huguenot: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SilvonenBot (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: ms:Huguenot
lix
Linje 1:
[[Fil:Huguenot obelisk.jpg|thumb|200px|Huguenotobelisk i [[Fredericia]]]]
'''Huguenot''' er det navn, som det i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede|17. årh.]] efterhåndengradvist blev normalt at brugebrugt om medlemmer af den [[protestantisme|protestantiske]] [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Frankrig]] (''se'' [[Reformerte kirke]]).
 
Huguenotterne ønskede først at reformere den [[katolske kirke]]s tro. En af deres fortalere var [[Jacques Lefevre]]. Senere fulgte huguenotterne den [[lutherdom|lutherske]] bevægelse, og til sidst [[calvinisme]]n. De delte [[Jean Calvin]]s reformatoriske trosbekendelse.
 
De blev forfulgt alle vegne, men [[Frans 1. af Frankrig]] ([[1515]]-[[1547]]) beskyttedesøgte at beskytte dem ved hjælp af love i en periode.
 
I perioden [[1555]]-[[1562]] voksede tilhængerskaren kraftigt - mest blandt [[adelen]] og folk i [[by]]erne. Katolikkerne kaldte dem nu for ''huguenots'', men; de kaldte sig selv for ''reformés'' – de reformerte.
 
Den første [[synode]] blev afholdt i [[1558]] i [[Paris]]. I [[1562]] havdevar der huguenotterne mindst en million medlemmerhuguenotter. De voksede hurtigt i antal til to millioner ud af en katolsk befolkning på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det centrale Frankrigsydlige og modcentrale sydFrankrig. Da mangede af deres tilhængere varkom fra de mere velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af [[pavekirken]].
 
Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter ikkehverken katolikkernes sakramentforståelse, [[præst]]ernes centrale rolle ogeller [[helgen]]ernes betydning. De trængte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge ogvederstyggeligheder fjerne det, de mente var vederstyggeligheder:som tilbedelse af billeder og mennesker. En del kirker fik dengang ødelagt deres [[alter|altre]] og inventar.
 
== De franske religionskrige 1562-1593 ==
Linje 16:
Spændingen mellem katolikkerne og huguenotterne blev stærkere og stærkere. Det førte til otte krige mellem katolikker og huguenotter. Efter hver krig blev hadet til modparten skærpet.
 
Den første var en massakre i [[Vasy]] [[1. marts]] [[1562]], hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 såret. Herefter oprettede huguenottene deres egen hær og rytteri under ledelse af [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Gaspard de Coligny]]. [[Henrik 3. af Navarra]] ([[slægten Bourbon]]) allierede sig med huguenotterne og gavstøttede dem økonomisk. støtteDe tilhavde dem. På deres højdepunkt havde de kontrol over 60 befæstede byer og var da en alvorlig trussel mod den katolske kongemagt og Paris i mere end 30 år.
 
På Skt. Bartholomæus' dag (d. [[24. august]]) i [[1572]] ([[Bartholomæusnatten]]), fandt et massemord sted i Paris. Massakren skete på foranledning af enkedronning [[Katarina af Medici]] og det katolske [[Guiseparti]], som frygtede huguenotternes indflydelse på kongen, [[Karl 9. af Frankrig]] Blandt de 2000 dræbte i Paris var huguenotternes leder Coligny, der sammen med sine trosfæller opholdt sig til
fest, hvor de fejrede den senere kong Henrik 4's bryllup med Katarinas datter. Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20.000 menneskeliv.
 
Linje 25:
[[Ludvig 14. af Frankrig]] ([[1643]]-[[1715]]), som fik kontrol over den franske regering i [[1661]], genoptog forfølgelserne af protestanterne og indsatte soldater til at gøre livet for huguenotterne så utåleligt, at de kun så én udvej: At flygte ud af landet.
 
Han ophævede [[18. oktober]] [[1685]] Nantes-ediktet og udstedte i stedet [[Fontainebleau-ediktet]], som erklærede protestantismen for ulovlig i Frankrig. DetteDet førte til [[kamisarder]]nes opstand i [[Cevennerne]] og igangsatte derudover den store udvandring af huguenotter. 200-500.000 flygtede til lande som [[England]], [[Holland]], [[Schweiz]], [[Danmark]] (særligt [[Fredericia]]) og [[Preussen]]. Den [[31. december]] [[1687]] sejlede en stor gruppe mod syd til [[Kap Det Gode Håb]] i [[Sydafrika]]. Andre flygtede til de 13 engelske kolonier i [[Nordamerika]]. De første var allerede taget af sted i [[1624]]. Den franske forfølgelse af huguenotterne standsede i [[1764]], og efter den [[franske revolution]] i [[1789]] blev de anerkendt som almindelige borgere i landet.
 
== Se også ==