Huguenot: Forskelle mellem versioner

'''Huguenot''' er det navn, som det i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede|17. årh.]] efterhåndengradvist blev normalt at brugebrugt om medlemmer af den [[protestantisme|protestantiske]] [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Frankrig]] (''se'' [[Reformerte kirke]]).

De blev forfulgt alle vegne, men [[Frans 1. af Frankrig]] ([[1515]]-[[1547]]) beskyttedesøgte at beskytte dem ved hjælp af love i en periode.

I perioden [[1555]]-[[1562]] voksede tilhængerskaren kraftigt - mest blandt [[adelen]] og folk i [[by]]erne. Katolikkerne kaldte dem nu for ''huguenots'', men; de kaldte sig selv for ''reformés'' – de reformerte.

Den første [[synode]] blev afholdt i [[1558]] i [[Paris]]. I [[1562]] havdevar der huguenotterne mindst en million medlemmerhuguenotter. De voksede hurtigt i antal til to millioner ud af en katolsk befolkning på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det centrale Frankrigsydlige og modcentrale sydFrankrig. Da mangede af deres tilhængere varkom fra de mere velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af [[pavekirken]].

Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter ikkehverken katolikkernes sakramentforståelse, [[præst]]ernes centrale rolle ogeller [[helgen]]ernes betydning. De trængte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge ogvederstyggeligheder fjerne det, de mente var vederstyggeligheder:som tilbedelse af billeder og mennesker. En del kirker fik dengang ødelagt deres [[alter|altre]] og inventar.

Den første var en massakre i [[Vasy]] [[1. marts]] [[1562]], hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 såret. Herefter oprettede huguenottene deres egen hær og rytteri under ledelse af [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Gaspard de Coligny]]. [[Henrik 3. af Navarra]] ([[slægten Bourbon]]) allierede sig med huguenotterne og gavstøttede dem økonomisk. støtteDe tilhavde dem. Påpå deres højdepunkt havde de kontrol over 60 befæstede byer og var da en alvorlig trussel mod den katolske kongemagt og Paris i mere end 30 år.

På Skt. Bartholomæus' dag (d. [[24. august]]) i [[1572]] ([[Bartholomæusnatten]]), fandt et massemord sted i Paris. Massakren skete på foranledning af enkedronning [[Katarina af Medici]] og det katolske [[Guiseparti]], som frygtede huguenotternes indflydelse på kongen, [[Karl 9. af Frankrig]] Blandt de 2000 dræbte i Paris var huguenotternes leder Coligny, der sammen med sine trosfæller opholdt sig til

Han ophævede [[18. oktober]] [[1685]] Nantes-ediktet og udstedte i stedet [[Fontainebleau-ediktet]], som erklærede protestantismen for ulovlig i Frankrig. DetteDet førte til [[kamisarder]]nes opstand i [[Cevennerne]] og igangsatte derudover den store udvandring af huguenotter. 200-500.000 flygtede til lande som [[England]], [[Holland]], [[Schweiz]], [[Danmark]] (særligt [[Fredericia]]) og [[Preussen]]. Den [[31. december]] [[1687]] sejlede en stor gruppe mod syd til [[Kap Det Gode Håb]] i [[Sydafrika]]. Andre flygtede til de 13 engelske kolonier i [[Nordamerika]]. De første var allerede taget af sted i [[1624]]. Den franske forfølgelse af huguenotterne standsede i [[1764]], og efter den [[franske revolution]] i [[1789]] blev de anerkendt som almindelige borgere i landet.