Forskel mellem versioner af "Ejderen"

3.472 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
historie, kort, geografi, sektioner, mere om Ejdergrænsen
m (robot Tilføjer: ang:Fīfeldor)
(historie, kort, geografi, sektioner, mere om Ejdergrænsen)
[[Fil:EiderbeiTönning.JPG|250px|right|thumb|Ejderen nær [[Tønning (Slesvig)|Tønning]]]]
[[Fil:Nordens Historie - Sønderjylland.gif|250px|right|thumb|Ejderen somi grænsegrænselandet mellem ''[[Danerdaner]]e'', ''og [[Saksersaksere]]e'' ogi ''[[Friser]]e''den tidlige middelalder.]]
 
'''Ejderen''' ([[tysk (sprog)|tysk]] ''Eider'', [[oldnordisk]] ''Egða'', [[latin]] ''Egdor'') er en flod, somi udgør[[Slesvig-Holsten]]. grænsenFloden er ca. 180 km og er den længste flod i delstaten. mellemDen deudspringer historiskesydvest hertugdømmerfor [[Hertugdømmet Slesvig|SlesvigKiel]] og(''Obereider'' eller Øvre Ejder), passerer under et meget bugtet forløb [[HolstenRendsborg]] og også i [[middelalderenFrederiksstad]] statsgrænsen(Nedre mellemEjder), hvor [[DanmarkTrene]] og [[TysklandSorge]]. Ejderenmunder blevud nævnti førstefloden, gangog iden 800-talletudmunder somi ''Egidorae[[Vesterhavet]] fluminis''ved [[Ejderdæmningen]]. Navnet betydervisse strækninger er Ejderen en del af ''[[ÆgirEjderkanalen]]s dør''og [[Kielerkanalen]].
 
==Historie==
Ejderen er ca. 180 km og er den længste flod i den tyske delstat [[Slesvig-Holsten]]. Den udspringer lidt syd for [[Kiel]] (''Øvre Ejder'') og udmunder efter et meget bugtet løb i [[Vesterhavet]] efter blandt andet at have passeret [[Rendsborg]] og [[Frederiksstad]] (''Nedre Ejder''), hvor [[Trenen]] og [[Sorgen]] munder ud i Ejderen. På visse strækninger er den del af [[Ejderkanalen]] og [[Kielerkanalen]].
Ejderen blev nævnt første gang i 800-tallet som ''Egidorae fluminis''. Ifølge legenden betyder navnet [[Ægir]]s dør (oldnordisk ''Ægidyrr''), hvilket næppe kan verificeres.
 
Ifølge sagnet vandt [[Uffe den Spage]] med sit sværd [[Skræp]] Danmarks uafhængighed i en tvekamp vedpå en ø i Ejderen. Historien knytter sig muligvis til den ø, hvor borgen [[Rendsborg]] senere blev anlagt.
Sproggrænsen mellem dansk og tysk gik få kilometer nord for Ejderen. Den startede fra øst ved [[Egernførde]] og foden af halvøen [[Svans (Slesvig)|Svans]], således at hele halvøen hørte til det danske sprogområde. Herefter gik linjen syd om [[Slien]] og byen [[Slesvig By|Slesvig]], og derefter mod vest langs [[Dannevirke]] / [[Rejde Å]] ud til [[Trenen]]. Desuden hørte et smalt bælte fra byen Slesvig og ned til [[Rendsborg]] langs med [[Hærvejen]] til det dansktalende område. Den sidste del af [[Sydslesvig]] syd for denne linje ([[Hytten Bjerge]] og [[Jernved (Slesvig)|Jernved]]) var blandet dansk og tysk, dog med en klar overvægt af tysktalende. I [[Nordfrisland]] samt [[Ejdersted]] taltes [[nordfrisisk]]. Dette er målt ud fra antallet af [[stednavn]]e. <ref>http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3845</ref>
 
== Sagnet =Ejdergrænsen===
Ejderen var det danske riges sydgrænse fra 800-tallet til 1864, men den præcise definition har været omstridt. Ejderen udgjorde i middelalderen grænsen mellem Danmark og det [[Tysk-Romerske Rige]] og senere mellem hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]] samt som nordgrænse for det [[Tyske Forbund]].
Ifølge sagnet vandt [[Uffe den Spage]] med sit sværd [[Skræp]] Danmarks uafhængighed i en tvekamp ved Ejderen.
 
Landskabet [[Sønderjylland]] blev i løbet af middelalderen til hertugdømmet [[Slesvig]], som ikke var en del af kongeriget, men et hertugdømme og dansk [[len]]. Syd for Ejderen lå hertugdømmet [[Holsten]], som ikke var en del af Danmark, men et tysk len under den danske trone. Under [[helstaten]], hvor Danmark, Slesvig og Holsten (og indtil 1814 Norge) var forenet under samme konge, mistede Ejdergrænsen sin betydning. Slesvig og Holsten blev styret på tysk af samme myndighed, det [[Tyske Kancelli]] (senere Slesvig-Holstenske Kancelli) i København. Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten, men hertugdømmerne var ikke formelt slået sammen. Den danske helstat var delt i to toldområder, og toldgrænsen gik ved [[Kongeåen]].
 
I 1800-tallets første del kom nationalitet og demokrati på dagsordenen, og nogle kræfter i hertugdømmerne krævede en forening af Slesvig og Holsten under en fælles forfatning og som del af det tyske forbund. Ved indførelsen af [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlinger]] i 1831 fik Slesvig og Holsten derimod hver sin stænderforsamling. I de følgende årtier blev det diskuteret om grænsen mellem dansk og tysk skulle gå ved Ejderen eller Kongeåen, dvs. nord eller syd for Slesvig/Sønderjylland, eller om helstaten kunne opretholdes med Slesvig som et overgangsområde.
 
[[Treårskrigen]] (1848-50) begyndte som en borgerkrig, hvor tysksindede, slesvig-holstenske oprørere satte sig op mod statsmagten, som de mente var styret af den dansk-nationale folkestemning i København. Krigen fik en vis indblanding fra Preussen, men endte med at opstanden blev bekæmpet, og status quo blev opretholdt.
 
Danmark tabte [[krigen i 1864]], og begge hertugdømmer blev erobret af det Tyske Forbund, repræsenteret ved Preussen og [[Østrig]]. I 1866 mistede Ejdergrænsen sin administrative betydning, da de to hertugdømmer blev annekteret som den [[Preussen|preussisk]]e provins Slesvig-Holsten. Dog gjaldt [[Jyske Lov]] stadig i Slesvig indtil 1900, hvor den tyske borgerlige straffelov blev indført. Nogle få bestemmelser i Jyske Lov gælder den dag i dag i Slesvig.
 
Ejderen (og længere østpå Kielerkanalen) markerer i dag grænsen for landsdelen [[Sydslesvig]] (på tysk oftest kaldet ''Landesteil Schleswig'') og dermed grænsen for det [[danske mindretal]]s arbejdsområde.
 
===Grænseforløbet===
Ejdergrænsen fulgte Ejderen fra vest indtil [[Flemhuder See]] og åen [[Levenså]] mod øst indtil [[Holtenå]] ved [[Kielerfjorden]]. Mellem Levenså og søen fandtes en ca. 2 km lang landegrænse med en jordvold. Efter at Levenså blev uddybet og indgik i den Slesvig-Holstenske Kanal ([[Ejderkanalen]]) fulgte grænsen kanalforløbet.
 
SproggrænsenFolkegrænsen mellem dansk/jyske og tysksaksiske stammer gik i den tidlige middelalder få kilometer nord for Ejderen. DenSproggrænsen holdt sig her indtil ca. 1600-tallet, idet den startedebegyndte fra øst ved [[Egernførde]] og foden af halvøen [[Svans (Slesvig)|SvansSvansø]], således at hele halvøen hørte til det danske sprogområde. Herefter gik linjen syd om [[Slien]] og byen [[Slesvig By|Slesvig]], og derefter mod vest langs [[Dannevirke]] / [[Rejde Å]] ud til [[Trenen]]. Desuden hørte i middelalderen et smalt bælte fra byen Slesvig og ned til [[Rendsborg]] langs med [[Hærvejen]] til det dansktalende område. Den sidste del af [[Sydslesvig]] syd for denne linje ([[Hytten Bjerge]] og [[Jernved (Slesvig)|Jernved]]) var blandetovervejende danskbefolket ogaf tysksaksere fra syd, dog medvar enenkelte klarbyer overvægtdanske, aff.eks. tysktalende[[Gettorp]]. I [[Nordfrisland]] samt [[Ejdersted]] taltes [[nordfrisisk]]. DetteDen erhistoriske måltfolke- udog frasproggrænse antalleter aftydelig i [[stednavn]]eene. <ref>http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3845</ref>
 
[[File:Germany Levensau Karte.png|thumb|centre|600px|Ejderen og Levenså som grænse (punkterede linje) mellem Slesvig og Holsten. Mellem vandløbene er markeret et "landeskel", ''Landescheide.'']]
 
== Se også ==