Forskel mellem versioner af "Ejderen"

57 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
(historie, kort, geografi, sektioner, mere om Ejdergrænsen)
(→‎Ejdergrænsen: betydning)
Ejderen var det danske riges sydgrænse fra 800-tallet til 1864, men den præcise definition har været omstridt. Ejderen udgjorde i middelalderen grænsen mellem Danmark og det [[Tysk-Romerske Rige]] og senere mellem hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]] samt som nordgrænse for det [[Tyske Forbund]].
 
Landskabet [[Sønderjylland]] blev i løbet af middelalderen til hertugdømmet [[Slesvig]], som ikke var en del af kongeriget, men et hertugdømme og dansk [[len]]. Syd for Ejderen lå hertugdømmet [[Holsten]], som ikke var en del af Danmark, men et tysk len under den danske trone. Under [[helstaten]], hvor Danmark, Slesvig og Holsten (og indtil 1814 Norge) var forenet under samme konge, mistede Ejdergrænsen sin betydning. Slesvig og Holsten blev styret på tysk af samme myndighed, det [[Tyske Kancelli]] (senere Slesvig-Holstenske Kancelli) i København. Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten, men hertugdømmerne var ikke formelt slået sammen. Den danske helstat var delt i to toldområder, og toldgrænsen gik ved [[Kongeåen]]. Selve Ejdergrænsen havde ikke megen praktisk betydning.
 
I 1800-tallets første del kom nationalitet og demokrati på dagsordenen, og nogle kræfter i hertugdømmerne krævede en forening af Slesvig og Holsten under en fælles forfatning og som del af det tyske forbund. Ved indførelsen af [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlinger]] i 1831 fik Slesvig og Holsten derimod hver sin stænderforsamling. I de følgende årtier blev det diskuteret om grænsen mellem dansk og tysk skulle gå ved Ejderen eller Kongeåen, dvs. nord eller syd for Slesvig/Sønderjylland, eller om helstaten kunne opretholdes med Slesvig som et overgangsområde.