Mccarthyisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
lix
Linje 1:
[[Fil:Is this tomorrow.jpg|thumb|225px]]
'''Mccarthyismen''' - som i dag måske bedst beskrives som ''kommunistforskrækkelse'' - er et begreb der var med til at karakterisere USA i slutningen af [[1940'erne]] og starten af [[1950'erne]] : mistanken om at kommunister aktivt underminerede det amerikanske samfund. Ved en offentlig lejlighed i 1950 rejste denDen amerikanske senator [[Joseph McCarthy]] rejste i 1950 offentligt mistanke om omfattende kommunistisk infiltration af den amerikanske statsadministration. SidenhenSiden er begrebet blevet brugt i andre sammenhænge der går ud overend McCarthys kampagne.
 
== Anklagerne ==
Baggrunden for McCarthyismen var dels [[Den Kolde Krig]]s udvikling med bl.a. [[Berlinblokaden]] og [[Koreakrigen]], dels afsløringerne af omfattende [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[spionage]] i [[Canada]] og USA af hhv. den sovjetiske afhopper Igor Gouzenko og den tidligere sovjetiske spion Elisabeth Bentley. Da den højtstående embedsmand i det amerikanske centraladministation [[Alger Hiss]] tillige blev afsløret som spion i [[1950]], bredte derfrygten sig en frygt for, at Sovjetunionen bedrevdrev omfattende spionage ved hjælp af ansatte i Udenrigsministeriet, fagforeninger mv.
 
DetteDet fik den amerikanske [[senator]] [[Joseph McCarthy]] til at beskylde en lang række enkeltpersoner for at være kommunistiske spioner. Størstedelen af de anklagede var uskyldige, men det er vanskeligt præcist at sige, hvor mange der præcist blev anklaget under mccarthyismen. Antallet af mistænkte fængslede androg op til et par hundreder, mens flere tusinde blev blacklistet og mistede deres job pga. beskyldningerne.<ref>
{{cite book
| last = Schrecker
Linje 28:
| id = ISBN 0-312-29425-5}}</ref>
 
Mange af dedem, der blev fængslet, eller mistede deres jobarbejde ellerog blev udspurgt af komiteer, havde faktisk en tidligere eller aktuel en forbindelse af slags til enten det amerikanske kommunistparti [[USA's kommunistiske parti|CPUSA]] eller associeredelignende foreninger. Mistanke om [[homoseksualitet]] var imidlertid også en typisk grund for at blive mål fortil anklager.
I filmindustrien blev over 300 skuespillere, forfattere og direktøre nægtet arbejde i USA under den uofficielle Hollywwod [[blackliste]]. Blacklister var i brug overalt i underholdningsindustrien, på universiteter og skoler på alle niveauer og i mange andre områder. Et sikkerhedsprogram sat i værk af den amerikanske kystvagt kort efter [[Koreakrigen]], krævede en gennemgang af alle maritime arbejderehavnearbejdere, som lastede eller arbejdede på alle amerikanske skibe, uanset last og destination. Som ved andre sikkerhedsgennemgange for mccarthyisme, blev beskyldninger og beskyldningernesderes natur blev holdt hemmelige for de pårørte. Næsten 3000 sømænd og havnearbejdere mistede deres job alene på grund af programmet.<ref>
{{cite book
| last = Schrecker
Linje 41:
 
== Afsløringer efter Den Kolde Krig ==
Med den Kolde Krigs afslutning og åbning af arkiver i både Øst og Vest har det vist sig, at en række af de personer, som McCarthy beskyldte for at være kommunister rent faktisk spionerede for Sovjetunionen. Bl.a. åbningen af det såkaldte Venona-arkiv har afsløret, at en række centrale personer, her i blandtheriblandt ægteparret Rosenberg, Alger Hiss samt præsident [[Theodore Roosevelt]]s personlige rådgiver Maurice Halperin var spioner.
 
Nogle personer som blev anklaget under mccartyismen: