Catilinariske sammensværgelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
Den '''catiliniskecatilinske sammensværgelse''' var en sammensværgelse i det gamle [[Rom]] ([[63 f.Kr.]]), der er os bedst kendt igennem [[Cicero]]s taler og [[Sallusts]] historieskrivning. Den var et led i den senrepublikanske kamp imellem [[optimater]] og [[popularer]].
 
Sammensværgelsen tager sit navn fra dens hovedmand, [[Lucius Sergius Catilina]], der oprindeligt stod på optimaternes side. Efter at have tabt to valg til [[consul]] på grund af manglende støtte fra optimaternes toppolitikere og deres [[clientela]] stillede han sig imidlertid på popularernes side og begyndte at holde hemmelige, natlige møder. En af sammensværgelsens deltagere talte imidlertid over sig til sin elskerinde, der straks henvendte sig til den siddende consul, [[Cicero]], og adviserede ham om, hvad de sammensvorne planlagde: at myrde consulerne, sætte senatet ud af kraft og tage magten over [[stat]]en. Ifølge Cicero havde de sammensvorne også planer om at sætte ild til Rom, men denne oplysning kan være propaganda fra consulens side - der var intet romere frygtede mere, end at deres tætbyggede by skulle bryde i brand.