Sløjd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner overskrifter for at få en mere fyldig indledning. |
Steenth (diskussion | bidrag) m WikiCleaner 0.99 - Overskrift starter med tre "=" og senere med niveau 2 (Fundet af WP:WPCW) |
||
Linje 6:
Ordet sløjd er fra svensk:"Slöjd", på norsk hedder det:"Sløyd". Det er afledt af ordet "slöghð" (kunstfærdighed, dygtighed), der menes at have en fællesgermansk rod ''sloɣia'', dygtig til at slå eller smede (med en hammer) af ''slaχan'' (slå). Det engelske ord ''craft'' betegner det behændige, dvs. grundbetydningen af sløjd. Ved omtale af skandinaviske forhold eller skolefag kan anvendes fremmedordet ''sloyd'', og ellers ''woodwork(ing)''.
De mest udbredte områder inden for sløjd er træsløjd og metalsløjd, men faktisk er det kun [[materiale]]rs giftighed eller farlighed, der sætter en begrænsning. Også eksempelvis
[[horn (materiale)|horn]], [[tak]], [[ben (materiale)|ben]], [[kunststof]], [[læder]], [[pile-slægten|pil]], ståltråd, hestehår, [[paraffin]], [[tin]], [[sten]] osv. inddrages i sløjdundervisningen. I tidligere tiders [[småsløjd]] var papir et fremtrædende materiale.
»Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra idé over planlægning til udførelse.« (Kilde: Undervisningsministeriet).
Eksempler på emner, man kan tage op, kunne være: [[pil]]efletning, [[læder]]syning, [[grøn sløjd]], [[ståltrådssløjd]] = luffarslöjd, [[kniv]]bygning, [[børste]]nbinding, [[spånsløjd]], [[levende lys|lysestøbning]], [[tin]]støbning, [[intarsia]], [[smykke]]sløjd, fuglehuse, spil, [[smedning]], [[trædrejning]], [[samesløjd]].
I sløjd arbejder man også med [[design]], [[Kulturteknik (sløjd)|kulturteknikker]], [[etnografika]] og [[sløjdteori]] (herunder: [[værktøjslære]] og [[materialelære]]).
[[Fil:Niels_Christian_Rom_1872.jpg|right|150px|thumb|N.C. Rom i 1872.]]Der har været sporadiske tiltag til manuelt arbejde i skoler for flere hundrede år siden, og det var med i skoleloven af 1814, da den almindelige undervisningspligt blev indført; men der kom ikke noget ud af tankerne før end i 1880'erne. I anden halvdel af 1800-tallet opstod [[husflid]]sbevægelsen (blandt hovedpersonerne var lærer [[Niels Christian Rom|N.C. Rom]] (1839-1919) og ritmester [[A. Clauson-Kaas]] (1826-1906)), og i samme periode opstod tanken om sløjd som en pædagogisk funderet værkstedsundervisning.
Linje 26:
Dette er blot eksempler.
Både Melgaard og Mikkelsen deltog i 1880'erne i sløjdlærerkurser på Nääs i Sverige hos sløjdforegangsmanden [[Otto Salomon]] (1849-1907), men den første skolemand, der indførte sløjd, var Uno Cygnaeus (1810-1888) i Finland.
I mange år repræsenterede de to skoler ([[Askov Skolesløjd|Askov Sløjd]] og [[Dansk Skolesløjd]]) forskellige sløjdretninger, der lå i strid med hinanden. Askov-sløjdens [[Sløjdforeningen af 1902]] blev forenet med Dansk Skolesløjds [[Dansk Sløjdlærerforening]] ved foreningssammenlægning i 1978 til [[Danmarks Sløjdlærerforening]], og i dag er der ingen reminiscenser af interne stridigheder.
Dansk Skolesløjd var (indtil sammenlægningen og forsoningen i 1978) langt det mest udbredte af de to sløjdsystemer, men til gengæld ser de senere års sløjdudvikling ud til at stå mere i gæld til Askov-lignende tanker.
Aksel Mikkelsen fra Dansk Skolesløjd var ophavsmand til, at der blev fremstillet værktøj i børnestørrelse, og dette blev solgt fra Dansk Sløjdlærerskoles Værktøjshandel, indtil denne blev nedlagt i begyndelsen af 1990'erne. Der var især tale om børnestørrelser af [[Høvl#Skolehøvle|høvle]] og [[Armsav|rammesave]], men også om den særlige [[Høvlebænk#Kolonneb.C3.A6nk|kolonnehøvlebænk]] til skolernes sløjdsale.
I mange år indtog [[Modeludvalget]]s tegninger en central rolle i sløjdundervisningen efter systemet [[Dansk Skolesløjd]]. De udkom i perioden 1940-1997. Men den såkaldte »modelsløjd« kom i miskredit i slutningen af 1900-tallet. Både Dansk Skolesløjd og [[Askov Skolesløjd]] havde haft deres modelserier. Modellerne kan stadigvæk være til inspiration, men tidligere var de autoritative og satte normer m.h.t. målfasthed, og nu er de udgangspunkt for videre design, udvikling og individuel udførsel.
Linje 81:
*[http://www.duda.dk/Grundfag/Slojd/slojd.html DUDA] Søgeportal for skoleelever (sløjd)
*[http://naas.vastsverige.com/ Nääs Slott & Slöjdseminarium]
*[[:en:
*[http://www.rostra.dk/slojd/historie/personer.html Portrætter] af nogle af sløjdhistoriens personer
*[http://www.rostra.dk/slojd/historie/sloejdpersonoversigt.html Register] over mange sløjdlærere med omtale
|