Emil Slomann: Forskelle mellem versioner

'''Emil Slomann''' ([[24. juli]] [[1855]] i [[København]] ([[Vor Frue Sogn (Københavns Kommune)|Frue Sogn]])–[[26. maj]] [[1904]] i [[Middelfart]]) var skolemand og leder af [[Slomanns Skole]] i København.

 

 

Slomann blev student i 1872 fra [[Det von Westenske Institut]] og studerede en tid [[Egyptisk (sprog)|ægyptisk]]. Stærkt påvirket af [[Georg Brandes]] kastede han sig derefter ud i friere humanistiske studier af historie, litteratur og sprog. Han tilhørte en snæver kreds af unge, hvortil bl.a. hørte [[Niels Neergaard]] (1854-1936), Julius Hoffory (1855-1897) og [[Kristian Bahnson]] (1855-1897). Samtidig med studierne underviste han privat og på skoler, således i Hauchs Skole 1874-1878 og efter en studierejse i Italien 1879-1880 igen 1880-1882. De følgende tre år var han lærer ved Vejle Latin- og Realskole. Han deltog i byens offentlige liv, fik oprettet undervisning for arbejdere, fik indrettet et svendeherberg og blev medlem af Venstrevælgerforeningens bestyrelse. Denne sociale og politiske virksomhed syntes en del vejleborgere ikke om, og den gav anledning til, at han forlod skolen. I skolens årsskrift 1884-85 takker rektor Krarup Emil Slomann for »hans udprægede Interesse for Skolegerningen og skarpe pædagogiske Blik. Disciplene vil ikke glemme hans ualmindelig vækkende Undervisning og venlige Imødekommenhed«.