Kapkolonien: Forskelle mellem versioner

Da diamanterne blev opdaget, oplevede Sydafrika depression i økonomien. StrudseopdrettenStrudseopdrættet var i sin startfase, og landbruget var bare lettere udviklet. Boerne, med undtag af dem i den umiddelbare nærhed af Cape Town, levede i primitive forhold. De handlede bare i begrænset grad med kolonien. Selv britiske kolonister var langt fra velstående. Diamantindustrien var derfor svært attraktiv, særlig for kolonister af britisk ophavoprindelse. Den var også et middel til at demonstrere at Sydafrika som så ud til at være øde og fattig på overfladen, var rigt under overfladen. Det tager 40 [[dekar]] af [[Karoo]] at få enet saufår, men det var nu muligt med nogen få kvadratmeter af diamantholdig blå jord at føføde et dusin familier. Inden slutningen af 1871 havde der allerede samlet sig en stor befolkning i diamantgravene, og immigrationen øgede dramatisk. Blandt de første som søgte lykken i diamantgravene, var [[Cecil Rhodes]].

Greys plan for en føderation af alle de forskellige kolonier i Sydafrika blev afslået i 1858 af myndighederne i Storbritannien. [[Henry Howard Molyneux Herbert]], den 4. jarl af Carnarvon, statssekretær for kolonierne, vendte sin opmærksomhed til en føderation i Sydafrika efter at han lykkedes i at oprette en føderation i [[Canada]]. Han så for sig en lignende ordning i Sydafrika. Den repræsentative regering i Kapkolonien blev erstattet i 1872 af en "ansvarlig regering", dvs. selvstyreregering, og det nye parlament i Cape Town modsatte sig måden som lord Carnarvon presenteredepræsenterede sit forslag.

DerMan vedtagedevedtog en resolution den [[11. juni]] [[1875]] som sagde at enhver planlægning af en konføderation måtte have sin oprindelse indenfor selve Sydafrika. [[James Anthony Froude]], en anerkendt [[historie|historiker]], blev sendt af lord Carnarvon for at fremme sin politik i Sydafrika. Men den generelle offentlighed i Sydafrika så på ham som diplomat, og repræsentant for den britiske regering, og han det lykkedes derfor ikke i at få kolonisterne til at acceptere lord Carnarvons plan. [[Fingoland]], [[Idutywa]]–reservatet og andre trakter af landeegne i grænselandet tilxhosaernes xhosaernegrænseland blev i 1876 annekteret af Storbritannien, påud fra den forståelsenforståelse at Kapregeringen skulle sørge for styret af det. Lord Carnarvon var fremdeles fast bestemt på konføderation og udnævnte nånu [[Henry Bartle Frere]] til guvernør i Kapkolonien og som [[højkommisær]] i Sydafrika.

Frere havde ikke førknap indtaget embedet som højkommisær før han blev konfronteret med alvorlige problemer med indfødte i [[Zululand]] og i grænseområdet til Xhosaerne i Kapkolonien. Der var et alvorligalvorligt oprør i 1877 blandt [[galeka]]erne og [[gaika]]erne. Det krævede en betydelig styrke af imperielle og kolonielle tropper for at slåbekæmpe oprøret, og krigen blev senere kendt som den niende [[Xhosa-krigene|xhosakrig]]. Den berømte xhosahøvding Sandili mistede livet under krigen. Efter krigen sluttede blev [[Transkei]], eller territoriet til galekastammen, som var ledet af [[Kreli]], annekteret af briterne. Mens krigen fremdeles foregik, gik lord Carnarvon af fra sin stilling i den britiske regering, og hans planer for konføderation blev opgivet.

Bartle Frere som havde vundet tilliden og respekten til de sydafrikanske kolonister gennem sin energiske og statsmandsagtige holdning til relationerne til de indfødtes stater, blev kaldt tilbage i 1880 af [[John Wodehouse, 1. jarl af Kimberley]], den liberale statssekretær for kolonierne. Bartle Frere blev efterfulgt af [[Hercules Robinson]]. Griqualand West somhvor inkluderede størsteparten af diamantforekomsterne lå, blev også en indlemmet del af Kapkolonien.