Fiktiv person: Forskelle mellem versioner

En gråzone når det gælder fiktive personer er myter[[myte]]r og [[sagn]]. I en del tilfælde er de først nedskrevet flere århundreder efter at begivenhederne angiveligt skal have fundet sted, og hvor det er umuligt at give et sikkert svar på, om personerne overhovedet har eksisteret, og om begivenhederne i øvrigt har udspillet sig som beskrevet. Det gælder f.eks. [[Robin Hood]] og en række [[danske sagnkonger]]. I andre tilfælde har personerne nok eksisteret, men de tilskrives hændelser, som måske slet ikke har fundet sted eller på en helt anden måde. Og i begge tilfælde ses tilknyttede personer, historier og oplysninger, som de ældste kilder slet ikke kender, og i nogle tilfælde med sikkerhed først er kommet til langt senere. Som f.eks. [[De hellige tre Konger|De tre vise mænd]] som [[Bibelen]] hverken sætter antal eller navne på.

En anden gruppe er folketroens[[folketro]]ens [[overnaturlige væsener]]. Det gælder f.eks. [[trold]]e, [[nisse]]r, [[elverelverfolk]]e og [[havfrue]]r, som der er mange historier om, men ingen beviser for. Deres baggrund fortaber sig ofte i det uvisse, og kan være alt fra rester af religiøse forestillinger til bevidst opfindelse til brug for gode historier eller afskrækkensom afskrækkelse. I atter andre tilfælde kan folk vitterligt have set noget, de ikke vidste hvad var, og så have dannet sig en ide om det. Forestillingen om [[kentaur]]er, der er halvt menneske og halvt hest, kan således meget vel stamme fra folk, der har set ryttere for første gang.

En anden gråzone, hvor der dog ikke er så meget tvivl, er, hvor forfattere benytter virkelige personer, afdøde såvel som stadig levende, og sætter dem ind i øvrigt opdigtede historier sammende med ligeså opdigtede personer. Et eksempel på det er det danske skuespil [[Elverhøj]], hvor den i høj grad virkelige Kong [[Christian 4.]] optræder sammen med forskellige fiktive personer, der så igen støder på folketroens elvereelverfolk.