Bürgerliches Gesetzbuch: Forskelle mellem versioner

Loven blev offentliggjort i 1896 og trådte i kraft den 1. januar 1900. Den er stadigvæk i kraft, og selv om der er blevet vedtaget mange ændringer i løbet af tiden, er dens generelle sprog og struktur ikke blevet ændret meget, hvis man ser bort fra ''BGBs'' anden bog, der blev fuldstændig ændret i 2002 (''Schuldrechtsmodernisierungsgesetz'').

Historien: Den tyske privatret bygger både på romerske retstraditioner og på gamle tyske retstraditioner, men på grund af Tysklands enkelstatshistorie eksisterede der ingen harmoniseret lovgivning i hele det område, der i dag er Tyskland. Områder, der var blevet besat af Napoleon, havde indført den franske ''Code civil,'' mens andre områder havde indført Preußens[[Prøjsen]]s "Allgemeines preußisches Landrecht", en lovgivning, som prøvede at forklare alle sager, der overhovedet kunne tænkes, for at undgå bruget af analogier.

I hele 1800-tallet var spørgsmålet, om der skulle indføres en fælles tysk privatret meget omstridt, til sidst vandt tilhængerne af harmoniseringen.

''BGB'' er et produkt af 1800-tallets juridiske forskning, der benyttede sig af den såkaldte Pandektistik[[pandektistik]], den systematiske strukturering af romersk ret. Samtidig baserer lovens indhold på de fremherskende liberalistiske idealer, der satte privatautonomien som det vigtigste udgangspunkt i privatretten.

Alt dette førte til, at den første udkast af loven, de såkaldte "Motive", blev kritiseret for at være alt for romerretpræget,; samtidig blev den kritiseret for at være meget usocial.

I modsætning til PreußensPrøjsens Landrecht er ''BGB'' meget abstrakt, dens formål er at være et fleksibelt værktøj, der kan beskrive alle privatretlige sager, der kan tænkes.

Loven er inddelt i fem bøger og har i alt 2385 paragraffer. Loven benytter det såkaldte Klammertechnik, parentesis teknikken[[parentesteknik]], dvs. at bog 1, den almene del, gælder for alle andre dele af bogen.

Bog 2, "Schuldrecht" er inddelt i en almen del samt en særlig del. Den almene del behandler debitorrettens almindelige regler der er gældende for alle kontrakter, bl.a. erstatningsansvar ved misligholdelse af kontrakten. Den særlige del behandler bl.a. køberetten (fra §433), lejeretten og andre kontraktsformer. Desuden er erstatningsansvarsreglerne beskrevet, §823I er den vigtigste ansvarskrav mod forvoldede skader, fx. ved trafikuheld. Siden 2002 er også loven mht. almene forretningsbestemmelser, den gamle "AGB-Gesetz", blevet integreret i BGBen. Desuden er mange [[EU-direktiverdirektiv]]er blevet inkorporeret i ''BGB.''

Bog 5, "Erbrecht", behandler arveretten. Arveretten kender ikke det nordiske princip af "uskiftet bo", dog kan dette vedtages ved at skrive et såkaldt "Berliner Testament". Arveretten giver mange friheder, således er det muligt at udelukke børn fra at arve, dog skal de have en såkaldt pligtdel, som er halvdelen af værdien som de ville få hvis de måtte arve.

UdoverUd BGBenover ''BGB'' findes der også andre privatretlige love. For Købmændkøbmænd gælder udoverud over BGBen''BGB'' den såkaldte "HGB", handelsloven, ellers har man indenfor de sidste år forsøgt at inkorporere så mange love som muligt i BGBenBGB'en for at bevare dens betydning som en kodifikation af samtlige privatretlige spørgsmål.

BGBensBGB'ens abstrakte sprog og dens nødvendige abstraktion har ført til, at der tit opstår spørgsmål når loven bliver anvendt på en konkret sag. Derfor indeholder loven paragraffer der gør det muligt for dommeren at finde loven ud fra almindelige regler, for eks.eksempel §§133, 157, 242 BGB.