Fortolkningsfællesskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Opretter fra den engelske en:Interpretive communities --- "teksten bidrager med ordene, fællesskabet med meningen"
(Ingen forskel)

Versionen fra 28. jul. 2010, 12:12

Fortolkningsfællesskaber (en. Interpretive communities) er et teoretisk koncept inden for den litterære kritik – "læserteori", "læser-response" teori, læserorienteret litteraturteori; det engelske udtryk er reader-response criticism. Det er blandt andet blevet anvendt 1976 af den amerikanske litteraturkritiker Stanley Fish i en artikel "Interpreting the Variorum".[1]

Idéen er at en tekst ikke giver mening uden for et fællesskab, der har et sæt af fælles kulturelle normer. I kort form: "teksten bidrager med ordene, fællesskabet med meningen". Den kulturelle sammenhæng inkluderer ofte forfatterens hensigt, men er dog ikke begrænset hertil. Ifølge Fishs opfattelse på dette tidspunkt fortolker man tekster, fordi man er en del af et fortolkende fællesskab, som giver en særlig måde at læse en tekst på. Desuden hævder han, at man ikke kan vide om en person er en del af et specifikt fortolkende fællesskab eller ej, fordi enhver kommunikation om en sådan afklaring selv skulle fortolkes. Og det betyder, at fordi det er svært eller umuligt at undslippe netop dét fortolkende fællesskab man er en del af, er det også svært at bestemme dets grænser.

Ideen har været meget indflydelsesrig inden for læserorienteret litteraturteori, selv om den også har været meget kontroversiel. Fishs opfattelse har ofte været fortolket som værende relativistisk: "ord har ingen betydning," skønt det ikke er hvad Fish mener. Tværtimod er han en varm fortaler for sine egne læsninger af forskellige tekster. Han vil snarere påpege at læsning af tekster er kulturelt betinget eller konstrueret.

Litteratur

  • Fish, Stanley Eugene: Is There a Text in This Class?, Cambridge: Harvard, 1980.
  • Hans Hauge: Dekonstruktiv teologi, ANIS, 1986, ISBN 87-7457-055-2, bl.a. s. 28, 105

Eksterne henvisninger

  • Opslag "Stanley Fish" i Den Store Danske, DSD

Referencer

  1. ^ Stanley Fish, Is There A Text in This Class, Harvard U. Press, (1980), 147–174 — Variorum : latin for 'af forskellige [personer]', fra udtrykket cum notis variorum ('med noter af adskillige personer') ofte brugt på titelbladet i nederlandske udgaver (Variorum (engelsk))