Heinz Guderian: Forskelle mellem versioner

'''Heinz Wilhelm Guderian''' ([[17. juni]] [[1888]] - [[14. maj]] [[1954]]) var en tysk militærteoretiker og en innovativ general i den tyske hær under [[2. verdenskrig]]. Tysklands pansrede enheder blev formeret efter og kæmpede som foreskrevet i hans arbejder,bøger blandt hvilke bogensom ''Achtung-Panzer!'' er bedst kendt. Han var chef for pansrede korpspanserkorps, pansrede arméerpanserarmeer, generalinspektør for pansertropperne og stabschef for hæren. Han blev forfremmet til generaloberst (en tysk grad over [[general]]) i juli 1940, og selv om han aldrig blev [[feltmarskal]], regnes han blandt de førende generaler fra 2. verdenskrig.

Guderian blev født i den da tyske [[Preussen|vestpreussiske]] by Kulm, nu Chełmno i [[Polen]]. Fra [[1901]] til [[1907]] var han elev i forskellige militære skoler, og i [[1907]] trådte han ind i hæren som [[kadet]] ved tiende HannoverHannoveranske ''Jäger'' bataljon, som var under kommando af hans far. I [[1911]] kom Guderian til tredje ''Telegraphen-Battalion'' ved telegraftropperne,. og iI oktober [[1913]] giftede han sig med Margarete Goerne, med hvem han fik to sønner.

Under [[1. verdenskrig]] gjorde han tjeneste som signal- og generalstabsofficer. Efter krigen forblev Guderian i den efter [[Versailles-freden]] reorganiserede 100.000 mand store tyske hær, hvor han specialiserede sig i pansret krigsførelsepanserkrigsførelse. Med flydende sprogfærdigheder i både [[engelsk]] og [[fransk]] blev han påvirket af den engelske bevægelig kamp (''manoeuvre warfare'') teoretiker [[J.F.C. Fuller]]s bevægelig kamp (''manoeuvre warfare'') og - i mindre grad - af B.H. Liddell Hart såvel somog den da ukendte [[Charles de Gaulle]]. Deres arbejder blev oversat til tysk af Guderian. ''Achtung-Panzer!'' skrev han i 1936-37 som en redegørelse for kampvognes og flys rolle i den moderne krig. De selvstændige pansrede enheder, han her beskrev, kom til at udgøre kernen i den tyske hærs styrker under [[2. verdenskrig]], og udkæmpede, hvad der senere blev kendt som [[Blitzkriegdoktrinen]].

Under [[2. verdenskrig]] gjorde han først tjeneste som chef for XIX Hærkorps iunder invasionen af Polen og invasionen af Frankrig. Guderian førte personligt angrebet, som gennemskar skovene i [[Ardennerne]], krydsede floden [[Meuse]] og brød gennem de franske linjer ved [[Sedan (Frankrig)|Sedan]]. Guderians pansrede enheder førteledede ''kapløbet mod havet'' som omringede hovedparten af de allierede styrker.

I [[Operation Barbarossa]], den tyske invasion af [[Sovjetunionen]], førte han ''Panzergruppe Guderian'', og modtog i juli [[1941]] [[Jernkorset|ridderkorset med egeløv]]. Fra 5. oktober havdevar han lederskabetchef affor anden panserarmé. Under Barbarossa-kampagnen førte han sine panserstyrker i hurtige fremstød i overensstemmelse med [[blietzkrieg-doktrinen]] og fik herved tilnavnet ''Schneller Heinz'' (hurtige Heinz) af sine tropper. Hans pansrede spydspids erobrede Smolensk på påfaldende kort tid og var klar til at iværksætte det afgørende angreb mod Moskva, da han blev beordret til at dreje mod syd mod Kiev. Han blev frataget kommandoen den [[25. december]] [[1941]] efter at have beordret en tilbagetrækning i strid med [[Hitler]]s ordre om at fastholde erobret land, og herefter overført til overkommandoens reservepuljereserver.

Efter det tyske nederlag ved [[slaget om Stalingrad]] blev Guderian kaldt tilbage til aktiv tjeneste som generalinspektør for pansertropperne. Hans opgave var indenfor træning, produktion og anvendelseindsætning af Tysklands pansrede styrker. Den [[21. juli]] [[1944]] blev han stabschef for hæren. HanHitler blevfratog fratagetham kommandoen af Hitler den [[28. marts]] [[1945]] efter en diskussion om et mislykket modangreb,. hvilketDet satte punktum for en lang række uoverensstemmelser mellem dem.

Trods sovjetiske og polske protester blev Guderian ikke tiltalt for nogen krigsforbrydeler under [[Nürnberg]]-opgøretsagen, idet hans handlinger og opførsel blev anset for at være i overensstemmelse med en professionel soldats. Polen argumenterede med, at Guderian under [[slaget ved Wisna]] havde truet den polske chef med at skyde [[krigsfange]]r, såfremt han ikke beordrede resterende polske enheder til at overgive sig. IDe modsætningvestlige til polakkerne retfærdiggjordesejrherrer vestmagternebetegnede sådanne trusler som harmløst bluff., (Derda blevder rentikke faktisk ikkeblev henrettet krigsfanger.) Guderian havde også modtaget en ejendom i det tyskbesatte Polen i Warthegau-området i det tyskbesatte Polen, hvorfra de polske ejere blev bortvist. Endelig havde han modtaget statspenge fra Hitler efter sin tilbagetræden i 1942.

6.marts 1945 talte han til indbudte tyske og udenlandske [[journalist]]er om [[Den røde armé]]s overgreb i øst. Han præsenterede to tyske officerer, der havde kæmpet sig tilbage fra det belejrede [[Poznan]] og lod dem fortælle, hvad de havde set på vejen. Derefter læste han højt fra en dagsordre fra marskalk [[Georgij Zjukov]] beregnet på at genoprette svigtende sovjetisk disciplin, og afsluttede med at kommentere på [[verdenspressen]]s dækning af fundene i [[koncentrationslejr]]ene [[Auschwitz]] og [[Majdanek]]: "''Jeg har selv kæmpet i [[Sovjetunionen]], men aldrig bemærket nogen djævleovne, gaskamre eller lignende frembringelser af en syg fantasi''", erklærede han, og kaldte presseomtalen af lejrene "sådanne åbenbare løgne". Tjenestemanden Hans-Georg von Studnitz fra det tyske udenrigsministerium noterede betænktbetænkeligt i sin dagbog: "''Indtrykket(..)var ikke godt. Verden kender nu til fotografier, filmefilm og øjenvidneskildringer om Majdanek, Auschwitz og lignende institutioner i de tidligere besatte områder. Det tyske folk ved rigtignok ikke noget. Alligevel bør man kunne antage, at Guderian er underrettet. Desto mærkeligere fremstår det, at han tager spørgsmålet op på denne måde(...)i et militært så vigtigt øjeblik.''" <ref>Niclas Sennerteg: ''Stalins hevn'', forlaget Schibsted, Oslo 2006, ISBN 978-82-516-2303-2</ref>

Hertil kommer, at Guderian har skrevet artikler i samtidens militære tidsskrifter.