Carl Joakim Brandt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
dato
Linje 4:
Carl Joakim Brandt blev født i [[Nyborg]] den [[15. august]] [[1817]]. Hans forældre var købmanden Rasmus Peter Brandt, og den russiske [[vicekonsul]] Louise Esther (født Boesen).
 
Efter at have tilbragt flere år hos sin morfar, [[provst]]en J. F. Boesen, startede han på [[Nyborg Skole]], hvorfra han blev dimitteret i [[1835]]. På vej over [[Store Bælt]], mødte han [[Ludvig Nicolaus Helveg]], og med ham sluttede han et venskab, der satte frugt i et langt og betydningsfuldt samarbejde. Joakim Brandt valgte det [[teolog]]iske studium, og som [[student]] var han i nogle år huslærer. I [[1841]] blev han teologisk kandidat.

To år senere blev han lærer ved [[Waisenhuset]]. Denne stilling havde han i 10 år. I [[1845]] ægtede han Dorothea Louise Elisabeth Henningsen, som var datter af en [[urtekræmmer]]. Samme år den [[5. oktober]], startede han sammen med sin [[svoger]] [[R. T. Fenger]], udgivelsen af ugebladet [[Dansk Kirketidende]], som han senere, med undtagelse af præstetiden på landet, udgav dels ene, og dels sammen med andre (foruden L.N. Helveg]], [[O.J. Sadolin]] og [[Fr. Nielsen]]).
Ludvig Nicolaus Helveg, O. J. Sadolin og Fr. Nielsen).
 
I kandidatårene arbejdede han desuden med kirke- og litteraturhistoriske studier, og i [[1851]] foretog han med offentlig understøttelse en rejse til [[Stockholm]] og [[Upsala]] for at benytte de darværende gammeldanske håndskrifter. I [[1848]] var han medstifter af selskabet for [[Danmark]]s [[kirkehistorie]], af hvis bestyrelse han i mange år var medlem, og i 1853 deltog han i stiftelsen af den danske forening.
Line 12 ⟶ 13:
blev han Grundtvigs efterfølger som præst ved [[Vartov]], hvilket han var resten af sit liv.
 
Joakim Brandt har været en af de betydeligste talsmænd for Grundtvigs kirke- og skoletanker, og han har på møder og ved mangfoldige bidrag til [[litteratur]]en, især i ugebladet Dansk Kirketidende, ført den Grundtvigske retningssag. Som præst på landet og i hovedstaden, samlede han en stor kreds om sin [[prædikestol]], og flere af hans salmer, dels den originale («Vær stille, Hjærte, bi paa Gud»), er blevet menighedens ejendom.

En bibelhistorie («Bibelsk Billedbog med Fortællinger» 5. Opl.oplag 1877), en ledetråd i den kristelige børnelærdom, og hans «Legender», fik han megen påskønnelse for. Også som præst fortsatte han sine historiske studier, og mere værdifulde arbejde. Han har udgivet ''Lucidarius'' ([[1849]]), en gammeldansk læsebog ([[1857]]), et udvalg af ''Ældre danske Digtere'' ([[1862]]), ''Dansk Klosterlæsning'' ([[1865]]), ''Romantisk Digtning fra Middelalderen'' (I-III, 1869-77) og, til dels sammen med R. T. Fenger, femte bind af
læsebog ([[1857]]), et udvalg af ''Ældre danske Digtere'' ([[1862]]), ''Dansk Klosterlæsning'' ([[1865]]), ''Romantisk Digtning fra Middelalderen'' (I-III, 1869-77) og, til dels sammen med R. T. Fenger, femte bind af
[[Christiern Pedersen]]s danske skrifter.