C.L. Ibsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
lidt mere |
udvidet |
||
Linje 1:
[[Fil:Carl Ludvig Ibsen c 1910.jpg|thumb|200px|C.L. Ibsen med sin hund, ca. 1910]]
'''Carl Ludvig Ibsen''' ([[25. august]] [[1837]] i [[København]] - maj [[1917]] i [[Hellerup]]) var [[proprietær]] og [[filantrop]] og regnes for at være forstaden [[Hellerup]]s moderne grundlægger. Han var oprindelig tømmerhandler, men begyndte i [[1880'erne]] at opkøbe store arealer i [[København]]s omegn, især i Hellerup, som han byggemodnede og udstykkede.
Carl Ludvig Ibsen blev født 1837 i Hjertensfrydsgade 91 i [[Nyboder]] som søn af mastemager P.C. Ibsen og Caroline Marie Ibsen. To år senere fik han en bror, Adolf Frederik. Faderen forlod i [[1842]] [[Marinen]] og etablerede en tømmerhandel og købte en af [[Københavns Kommune]]s tømmerpladser i [[Københavns Havn]]. Gamle Ibsen blev ikke umiddelbart velhavende af sit foretagende, og hans børn, de to brødre, måtte have friplads i skolen. Samtidig måtte drengene tage ekstra jobs som bybude for en [[urtekræmmer]] i [[Grønnegade]]. De tjente hver 24 [[skilling]] om ugen, hvoraf de - belært af faderens sparsommelighed - satte de 22 i banken og kun brugte de resterende 2 skilling.
C.L. Ibsen var ejer af bl.a. en del af Smakkegårdens jorder. Han var oprindelig tømmerhandler, men begyndte i [[1880'erne]] at opkøbe store arealer i [[København]]s omegn, især i Hellerup, som han byggemodnede og udstykkede. [[1887]] købte han [[Hellerupgård]] og i [[1906]] Stengårdens 47 tdr. land. [[1902]] udstykkede han Rygårds tidligere jorder og var også aktiv i [[Søllerød]] (Kofoeds Minde). Han indførte klausuler om, at de nye byggerier, der skød op på Strandvejen, ikke måtte bebos af folk fra arbejderklassen.▼
Brødrene havde begge forretningstalent, og særligt den ældre bror blev efterhånden den ledende kraft i faderens forretning, som fik navnet P.C. Ibsens Sønner. Under C.L. Ibsens ledelse specialiserede firmaet sig i køb af tømmer fra [[Finland]] i [[konsignation]], som Ibsen som noget nyt satte på auktion på tømmerpladserne i København, fx [[Asiatisk Plads]] eller [[Wilders Plads]]. Men byens etablerede tømmerhandlere var vrede over konkurrencen fra auktionsprincippet, og de forviste Ibsen fra det gode selskab.
Ibsen tjente en formue, blev millionær, men fastholdt den beskedne levevis, som han var vokset op med. Hans private velgørenhed var legendarisk, og han testamenterede hele sin formue til velgørende formål og oprettede [[legat]]er.▼
Den [[28. maj]] [[1870]] ægtede C.L. Ibsen Petra Anna, født Jørgensen (1837 - 15. maj 1916). Ægteskabet var barnløst, men hustruen havde stor interesse for børns ve og vel. Ægtefællerne drev således et børnehjem i [[Taastrup]], hvorfra de til tidere hvervede tjenestepiger. Ibsen-parret betalte gerne pigernes konfirmations- eller bryllupsfest.
Efter at Ibsen havde grundlagt sin store formue på tømmerhandlen, meldte spørgsmålet sig, hvorledes pengene skulle investeres. Ibsen drejede derfor sin næse for forretning i retning af grundspekulation og udstykning af grunde. Han kom i årenes løb til at eje 75 tønder land omkranset af Rygårdens jorder mod vest, [[Øresund]] mod øst og Hellerupvej og Onsgårdens jorder mod nord.
▲C.L. Ibsen var ejer af bl.a. en del af Smakkegårdens jorder.
Ibsen begyndte på et opfyldt område langs Øresund og anlagde Frederikkevej ([[1891]]), Marievej ([[1892]]) og Carolinevej ([[1890]], begge sidstnævnte opkaldt efter Ibsens mor, Caroline Marie, f. Nyebølle). I midten af 1890'erne tog han fat på områderne vest for Strandvejen, hvor [[Ryvangs Allé]], [[Svanemøllevej]], Callisensvej, Ehlersvej og [[Tuborgvej]] opstod. Han opkaldte [[1899]] A.F. Ibsens Vej efter sin bror, men vejnavnet er senere ændret for at undgå forvekslinger, fordi C.L. Ibsens Vej i [[Gentofte]] i [[1903]] blev navngivet efter C.L. Ibsen. Ehlersvej opkaldte Ibsen efter Københavns daværende tekniske borgmester, [[E.D. Ehlers]].
Ibsen fortsatte, og omkring 1900 opstod vest for [[Kystbanen]] de bibelske veje Ruthsvej, Rebekkavej, Rakelsvej og Judithsvej og Sarahsvej, der siden blev Tuborgvejs forlængelse. Bebyggelsen her blev anderledes end på Strandvejen: Toetages huse med [[mansardtag]]e og forhaver med typisk 6 lejligheder i hver husblok.
▲Ibsen
''"Ibsen var en mærkelig dobbelt person, der vandrede omkring i Hellerup i en slidt, grøn frakke. Med den ene hånd forbød han jævne folk adgang til Hellerup og med den anden delte han almisser ud til »sine« fattige og lod tikronesedler falde i fattigt udseende mennerskers skød, når han passerede dem i sporvognen ind mod byen. Den majdag i 1917, hvor han død alene i sin spartanske stuelighed [sic] på Callisensvej, lå der blandt dagens post 79 breve fra folk, der bad om hjælp."''<ref>Markus Bernsen & [[Pernille Steensgaard]], "»Skrækkeligt tiltrækkende, ikke?«, ''[[Weekendavisen]]'', 4.-10. juni 2010.</ref>
Ibsen blev tilbudt en [[etatsråd]]stitel og optagelse i ''[[Kraks Blå Bog]]'', men afslog begge dele.
{{citat|
Du vil mig ei ledig have<br>
Arbeid er din Naadegave<br>
Herre hvor jeg takker dig<br>
Som til Arbeid kaldte mig.}}
== Noter ==
Line 14 ⟶ 32:
== Kilder ==
* Hasse Neerbek, ''Strøget i Hellerup'', [[København]]: [[Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck]] 1999, s. 40-45. ISBN 8717069114
* [http://www.gentoftehistorie.dk/leksikon/?&cclfield1=&cclterm1=&cclfield2=&cclterm2=C&cclfield3=&cclterm3=&cclfield4=&cclterm4=&cclfield5=&cclterm5=&cclfield6=&cclterm6=&cclfield7=&cclterm7=&display_mode=overview&number=30&display_mode=detail&offset=1&number=1&old_offset=1&search_help=detail Om C.L. Ibsens Vej]
{{FD|1837|1917|Ibsen, C.L.}}
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark]]
[[Kategori:Personer fra Hellerup]]
| |||