Wikipedia

Månen i mytologi: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Indsat starten på afsnit om Hjuke og Bil (en: Jack and Jill) samt billeder
m →‎Månens tilblivelse: rykket noget til wiki: Måne (nordisk gud), samt mindre ændringer
Linje 4:
 
===Månens tilblivelse===
{{Hovedartikel|Måne (nordisk gud)}}
Skabelsen af [[Månen|månen]] i [[Skabelsen (nordisk mytologi)|skabelsesberetningen]]. Denne beskriver, hvorledes alt startede. Før noget andet fandtes, var der mod nord det kolde [[Niflheim]] og mod syd det brændende varme [[Muspelheim]]. Mellem disse var en stor kløft, [[Ginnungagap]], hvori urjætten [[Ymer (nordisk mytologi)|Ymer]] blev dannet. Fra ham stammer alt liv i verden. De tre guder [[Odin (guddom)|Odin]], [[Vile]] og [[Ve]] dræbte Ymer og skabte af hans legeme selve verden: jord, bjerge, sand, have m.m. Hans hjerneskal satte de op som himmelhvælvingen over jorden og på denne kastede de gløder fra Muspelheim op som stjernerne. De to største stykker af Muspelheim fik særlige pladser som henholdsvis sol og måne.▼
'''Måne''' eller '''Máni'''. I [[nordisk mytologi]] skelnes mellem månen som kosmisk fænomen og som egentlig mytisk person. Ifølge [[Snorres Edda]] er personen Måne bror til [[Sol (nordisk gudinde)|Sol]] og begge er de børn af [[Mundilfare]].
[[Nat (nordisk mytologi)|Nat]] var datter af jætten [[Narfe]] og mørk som sin slægt. Hun blev gift med asen [[Delling]] og sammen fik de sønnen [[Dag (nordisk mytologi|Dag]], der var lys som sin far. Nat og Dag blev sat til at trække to vogne med solen og månen over himmelen. Nat går forrest med hesten [[Rimfaxe]] mens Dag trækker efter med hesten [[Skindfaxe]].
Senere skabte guderne menneskene. Blandt menneskene fik et par to børn, en dreng og en pige, som de syntes var så smukke, at de kaldte pigen for [[Sol (nordisk mytologi)|Sol]] og drengen for [[Måne (nordisk mytologi)|Måne]]. Guderne så dette og mente, at det var praleri og udtryk for hovmod, hvorfor de som straf kastede Sol og Måne op i de to vogne, så de kunne styre hestene Skindfaxe og Rimfaxe.▼
De to vogne iler over himmelen for både Sol og Måne er bange. For længst mod øst i [[Jernskoven]] i [[Jotunheim]] føder [[Jætte|jættekvinden]] [[Hyrrokken]] jætter i ulveskikkelse og to af hendes børn jæger oppe på himmelen. De to ulve hedder [[Skoll]] og [[Hate]]. Han, der hedder Skoll løber efter solen og vil sluge den og han, der hedder Hate løber efter månen med åbent gab.▼
Ved [[Ragnarok]] vil solen blive ædt af Skoll, mens månen bliver ædt af Hate.
Når jorden genopstår efter Ragnarok vil Sol og Månes døtre i stedet indtage pladsen på himmelhvælvingen.
 
▲Skabelsen af [[Månen|månen]] beskrives i [[Skabelsen (nordisk mytologi)|skabelsesberetningen]]. Denne beskriverfortæller, hvorledes alt startede. Før noget andet fandtes, var der mod nord det kolde [[Niflheim]] og mod syd det brændende varme [[Muspelheim]]. Mellem disse var en stor kløft, [[Ginnungagap]], hvori urjætten [[Ymer (nordisk mytologi)|Ymer]] blev dannet. Fra ham stammer alt liv i verden. De tre guder [[Odin (guddom)|Odin]], [[Vile]] og [[Ve]] dræbte Ymer og skabte af hans legeme selve verden: jord, bjerge, sand, have m.m. Hans hjerneskal satte de op som himmelhvælvingen over jorden og på denne kastede de gløder fra Muspelheim op som stjernerne. De to største stykker af Muspelheim fik særlige pladser som henholdsvis sol og måne. Både solen og månen trækkes over himmelen i vogne med heste spændt for.
Da den nordiske mytologi oprindeligt ikke var samlet i ét værk og spredt ud over hele [[Norden]] for senere at blive skrevet ned findes der flere versioner end den ovenstående. I en anden version er Sol og Måne fx døtre af jætten [[Mundilfare]] og blev sat på himmelen, fordi de var så smukke, at de skulle skiftes til at stråle over jorden. Andre steder er der ikke tale om hestene Skindfaxe og Rimfaxe, men i stedet om de to andre heste [[Alsin]] og [[Arvak]].
 
▲SenereDen skabtemytiske guderneperson menneskene.Måne Blandtvar menneskenesøn fikaf etmanden parMudilfare, to børn,der enfik drengMåne og enhans pigesøster. Han syntes, somat de syntes var så smukke, at dehan kaldte pigen for [[Sol (nordisk mytologi)|Sol]] og drengen for [[Måne (nordisk mytologi)|Måne]]. Guderne så dette og mente, at det var praleri og udtryk for hovmod, hvorfor de som straf kastede Sol og Måne op i de to vogne, der trak månen og solen over himmelen, så de kunne styre hestene, Skindfaxeder var spændt for og Rimfaxevognene.
 
▲De to vogne iler over himmelen for både Sol og Måne er bange. For længst mod øst i [[Jernskoven]] i [[Jotunheim]] føder [[Jætte|jættekvinden]] [[Hyrrokken]] jætter i ulveskikkelse og to af hendes børn jæger oppe på himmelen. De to ulve hedder [[Skoll]] og [[Hate]]. Han, der hedder Skoll løber efter solenSol og vil sluge denhende og han, der hedder Hate løber efter månenMåne med åbent gab. Hate er muligvis identisk med jætten i ulveskikkelse, der kaldes [[Månegarm]] (måneopslugeren), der ved [[Ragnarok]] vil æde Måne. Når jorden genopstår efter Ragnarok vil Sol og Månes døtre i stedet indtage pladsen på himmelhvælvingen.
 
De to heste, der trækker Sols vogn hedder [[Alsin]] og [[Arvak]], men hvad Månes heste hedder vides ikke. Disse heste skal ikke forveksles med [[Dag (nordisk mytologi|Dags]] hest [[Skindfaxe]] eller [[Nat (nordisk mytologi)|Nats]] hest [[Rimfaxe]].
 
===Månen som handelsobjekt===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Månen_i_mytologi"