Forskel mellem versioner af "Daa"

21 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Smårettelser
m (Præcisering. Fremsat til concensus under diskussion.)
(Smårettelser)
[[Fil:Farvelagt_kopi_af_Emma_Cecilie_Daa.jpg|thumb|right|Farvelagt kopi, af Emma Cecillie Daae, frit efter [[H.B. Storck]]s version af våbnet, fra starten af det [[20. århundrede]].]]
'''Daa''' eller '''Daae''' er en Dansk[[Danmark|dansk]] [[Adel|uradelslægt]] stammende fra sønderjylland[[Sønderjylland]]. Med [[Generalmajor]] Gregers Daas død [[20. decdecember]] [[1712.]] Ophørteophørte adelskabet. En borgerlig slægt med navnet, og som er efterkommere efter Gregers Daa, findes endnu i Danmark.
 
== Våbenskjold ==
Slægten fører et [[våbenskjold]] med en skråtstående, rød, tretindet mur i et blåt felt. På hjelmen er to af rødt og blåt delte vesselhorn.
 
== Historie ==
[[Fil:Gregers Daas gravmaegle.jpg|250px|thumb|Gregers Daas gravmæle i [[Viborg Domkirke]].]]
Adelsslægten Daa forekommer fra midten af [[14. århundrede]] og delte sig i [[15. århundrede]] i en [[sjælland]]sk og en [[fyn]]sk linje. Slægtens mest kendte er den rige rigsadmiral [[Claus Daa (1579-1641)|Claus Daa]] til [[Ravnstrup]], [[Borreby]] m.m. (1579-1641), der deltog med hæder som rytterofficer i [[Kalmarkrigen]] og [[1625]] blev medlem af [[rigsråd]]et. [[1630]] udnævntes han til rigsadmiral og førte en flåde mod [[Hamburg]], dog ikke til kong [[Christian 4.]]s tilfredshed. Året efter var han kongens udsending til [[Haag]] og blev [[1633]] ridder. Hans ældste søn, [[Oluf Daa]] til [[Holmegård]] (f. 1606), ligesom faderen en ivrig talsmand for adelens rettigheder, blev [[1648]] kong [[Frederik 3.]]s [[rentemester]] og var nøje knyttet til [[Corfitz Ulfeldt]], hvorfor han efter dennes fald [[1651]] mistede sit embede og i nogle år måtte opholde sig i udlandet, hvorfra han tilskrev kongen et trusselsbrev. En yngre søn af Claus Daa, [[Valdemar Daa]] til [[Borreby]] og [[Bonderup]] (1616-1691), var en ivrig [[alkymi]]st og kom ved sit guldmageri i stor armod. Oluf Daas søn, [[Claus Daa (1640-1678)|Claus Daa]] til Daasborg, blev [[1678]] myrdet af en af sin hustrus, [[Sophie Amalie Lindenov]]s elskere (hun fik [[1681]] Daasborg ophøjet til [[Baroniet Lindenborg]]. [[Fil:Gregers Daas gravmaegle.jpg|250px|thumb|Gregers Daas gravmæle i [[Viborg Domkirke]], fotograf Jim Michael Daae]] Valdemar Daas søn, [[oberst]] [[Gregers Daa]] til [[Hald]] (1658-1712), der [[1694]] blev gift med baronesse Jeanne Marie Rüse, faldt som fører af det danske rytteri i [[Slaget ved Gadebusch]] [[20. december]] [[1712]]. Gregers Daa var adelsslægtens sidste mand.
 
Af andre bekendte mænd af denne æt kan nævnes: [[Oluf Daa (biskop)|Oluf Daa]], død 1461 som biskop i [[Roskilde]], hvor han 1452 stiftede de 12 apostles alter i [[Roskilde Domkirke]] med betydeligt jordegods. [[Herluf Trolle Daa]] til [[Snedinge]] (1565-1630) og [[Jørgen Daa]] (død 1619) var begge admiraler under [[Kalmarkrigen]]; den sidstnævnte udmærkede sig [[1611]] ved at erobre 7 svenske skibe ved [[Elfsborg]], hvorfor han forlenedes med [[Holbæk Slot]].
Johan Christopher Haar Daae (1759–1827), sognepræst i [[Veøy]], var far til [[kaptajn]] Ludvig Daae (1792–1879), som købte storgården Solnør i [[Skodje]]. Han var far til ejer av Solnør, toldkasserer, statsråd og politiker [[Ludvig Daae (1829-1893)|Ludvig Daae]] (1829–1893), som var far til ejer af Solnør, lensmand Johan Christopher Daae (1861–1912), hvis søstersøns efterkommere fremdeles ejer Solnør.
 
Iver Munthe Daae (1771–1849), provst og sognepræst i [[Fana]], var far til stiftsprovst i [[Bjørgvin Stift|Bergen]], stortingsmand [[Claus Daae|Claus Nils Holtzrod Daae]] (1806–1896) og sognepræst i [[Bø]], Jens Kobro Daae (1811–1897). SistnævntesSidstnævntes søn var lægen Anders Daae (1852–1924).
 
Ludvig Daae (1774–1843), sognepræst i [[Gloppen]], var farfar til historikeren, [[professor]] [[Ludvig Daae (1834-1910)|Ludvig Ludvigsen Daae]] (1834–1910).
17.508

redigeringer