Forskel mellem versioner af "Hagia Sophia"

172 bytes fjernet ,  for 10 år siden
lix
m (robot Ændrer: fa:ایاصوفیه)
(lix)
[[Fil:Haga Sofia RB3.jpg|thumb|200px|Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering.]]
 
'''Hagia Sophia''' ([[græsk]]: Άγια Σοφία betyder ''Den Hellige Visdom'', [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]]: Ayasofya Camii) er det største og mest imponerende [[Byzantinske Rige|byzantinske]] monument i det Byzantinske Riges daværende hovedstad ''Konstantinopel'' (nu [[Istanbul]] i [[Tyrkiet]]).
 
StedetDer, hvor bygningen ligger, har væretder hjemsted for flere tidligereligget bygninger af samme navn. Efter en brand opførtes den nuværende bygning [[532]] - [[537]]. DenneDen blev tegnet af arkitekterne [[Anthemios af Tralles]] og [[Isidor af Milet]], og hele den rumlige udformning leder frem til den næsten svævende midterkuppel. Kuplen har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj.
 
Bygningen er blevet skadet flere gange ved [[jordskælv]]. Kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i [[558]], og der var mindre nedstyrtninger i [[989]] og [[1346]].
Alle indvendige overflader er beklædt med marmor afvekslendevekslende med gyldne [[mosaik]]ker forestillende enten helgen- eller kejserbilleder eller [[tapet]]lignende geometriske mønstre.
Hagia Sophia var hovedkirken i det [[Byzantinske Rige]]. Kirkelige handlinger blev foretaget af [[patriarken af Konstantinopel|Konstantinopels ortodokse patriark]], hvis residens lå i en (nu nedrevet) tilstødende bygning. Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere.
 
Under det 4. [[korstog]] blev Konstantinopel erobret af en frankisk/katolsk hær, og byen blev hovedstad i det såkaldte [[Latinske Kejserrige]] (1204-1261). IBygningen dennevar periode fungerede bygningen som [[romersk-katolsk]] domkirke. Efter grækernes generobring af byen i 1261 blev bygningenden igen [[ortodoks kirke]]. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til [[moske]], og bygningen blev delvist ombygget i de følgende århundreder, bl.a. med tilføjelsen af fire [[minaret]]er og en [[minbar]]. Mosaikker med kristne motiver blev efterhånden malet over, men vesteuropæiske rejsende nævner eksempler på kristne billeder i bygningen i mere end 150 år efter den tyrkiske erobring.
 
En del af mosaikkerne blev genfundet og beskrevet af Gaspare og Giuseppe Fossati, to schweiziske arkitekter, der renoverede bygningen omkring 1847-49. DetteDeres arbejde omfattede ikke en egentlig konservering af mosaikkerne, og som leden idel de toaf brødresderes arbejde blev billederne efterfølgende overmalet igen. På daværende tidspunkt var enEn stor del af den oprindelige udsmykning var allerede gået til grunde, og et større antal mosaikker blev efterfølgede ødelagt af et jordskælv i 1894.<!--bl.a. billeder af en række kirkefædre og biskopper i de to tympana, et billede af kejser Johannes 5., den manglende modpart til det store billede af en ærkeengel samt en stor mosaik af Kristus Pantokrator i kuppelhvælvet. Mosaikkernes bund af mørtel havde været uden vedligeholdelse i århundreder og blev rystet itu under jordskælvet.--> I [[1934]] blev bygningen omdannet til et sekulært museum.
 
Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker konserveret og (med enkelte undtagelser)<!--særligt ansigterne på de to store serafer. Muligvis findes en større korsmosaik og dele af kuplens Kristus Pantokrator (begge beskrevet af Fossatibrødrene) også stadigfortsat.--> afdækket af et hold amerikanske konservatorer. DetteDet arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930'erne.
 
== Eksterne henvisninger ==
Anonym bruger