Johannes Hage (godsejer): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidet fra WikiFredensborg
Linje 4:
Han var bror til [[Alfred Hage]] og søn af politikeren og grossereren [[Alfred Anton Hage]] og Wilhelmine (Mine) Hage født Faber, der var stolte over hans lyst til at diskutere politik fra sine allerførste år. Familien var på alle måder engageret i grundlovsskiftet 1849 med [[Orla Lehmann]] og [[Carl Ploug]] blandt de nærmeste familiemedlemmer.
 
Johannes Hage deltog i den [[2. slesvigske krig]], hvor han blev såret under tilbagetrækningen fra [[Als]]. Under samme krig mistede han en bror ved [[Dybbøl]], men fastholdt hele livet, at krigen aldrig skulle have været indledt og derfor heller ikke en sag at gå tilbage til. Da [[Sønderjylland]] i 1920 blev stemt tilbage til Danmark, argumenterede han mod at kræve mere tilbage af Slesvig-Holsten, end lokalbefolkningen selv var indstillet på.
 
Var sagen derimod vigtig, gik han gerne selv i krig livet igennem og meldte sig til krigstjeneste for [[Fremmedlegionen]], da [[Kreta]] søgte løsrivelse fra [[Tyrkiet]] i 1896-97. I krig nåede han dog ikke, eftersom den græske hær allerede var faldet fra hinanden, da han nåede frem, men han arbejdede gennem en livsalder for trængte folk, herunder armenierne, makedonerne og siden også boerne. I [[1914]] var han atter parat til at melde sig som soldat; men familien talte ham fra det, idet han i mellemtiden var blevet 72 år.
 
Han var [[MF|folketingsmand]] for [[Fredensborgkredsen]] [[1876]]-[[1901]] og medlem af [[Frederiksborg amt]]sråd 1879-1907.
Han var [[MF|folketingsmand]] for [[Fredensborgkredsen]] [[1876]]-[[1901]] og medlem af [[Frederiksborg amt]]sråd 1879-1907. Han oprettede ''Nivaagaards Hospital for Kroniske Syge i Frederiksborg Amt'', der i dag hedder Johannes Hages Hus og er et socialpsykiatisk bosted. Hospitalet åbnede [[2. juni]] [[1891]] i et ombygget stuehus og tog imod de første 8 patienter. Den [[8. juni]] [[1895]] blev en [[fundats]] for hospitalet, der reelt var Danmarks første [[plejehjem]], stadfæstet af Kong [[Christian 8.]] Hage udviste stor generøsitet mod sit hospital. For at sikre ro og fred omkring institutionen opkøbte han tilgrænsende jordarealer for at sikre den fine beliggenhed og friarealer til patienterne. Han forsynede hospitalet med ny teknik med hensyn til [[centralvarme]] og elforsyning, automatisk vandpumpning m.v. og betalte uden at kny.
 
Han stiftede danmarks første [[sygekasse]], og oprettede oprettede ''Nivaagaards Hospital for Kroniske Syge i Frederiksborg Amt'', der i dag hedder Johannes Hages Hus og er et socialpsykiatisk bosted. Hospitalet var beregnet til mennesker, der ikke længere kunne klare det daglige arbejde. Ordet hospital var ikke oprindeligt synonymt med sygehus, men det var et sted, hvor man tog sig af både gamle og syge, og mennesker der ikke længere kunne klare sig selv.
Også på kunstens domæne var han initiativets mand. I [[1896]] begyndte han at samle malerier fra den tyske, nederlandske og især italienske renæssance, som skulle indgå i [[Statens Museum for Kunst]]. I [[1901]] lagde han dog kursen om og begyndte i stedet at bygge eget hus til samlingen på sit gods i Nivå: [[Nivaagaards Malerisamling]].
 
Han var [[MF|folketingsmand]] for [[Fredensborgkredsen]] [[1876]]-[[1901]] og medlem af [[Frederiksborg amt]]sråd 1879-1907. Han oprettede ''Nivaagaards Hospital for Kroniske Syge i Frederiksborg Amt'', der i dag hedder Johannes Hages Hus og er et socialpsykiatisk bosted. Hospitalet åbnede [[2. juni]] [[1891]] i et ombygget stuehus og tog imod de første 8 patienter. Den [[8. juni]] [[1895]] blev en [[fundats]] for hospitalet, der reelt var Danmarks første [[plejehjem]], stadfæstet af Kong [[Christian 89.]] Hage udviste stor generøsitet mod sit hospital. For at sikre ro og fred omkring institutionen opkøbte han tilgrænsende jordarealer for at sikre den fine beliggenhed og friarealer til patienterne. Han forsynede hospitalet med ny teknik med hensyn til [[centralvarme]] og elforsyning, automatisk vandpumpning m.v. og betalte uden at kny.
 
Faktisk havde Johannes Hage planer om at oprette et hospital for psykisk syge, og han kom så langt som til at få tegnet et hus, men opgav så. Til gengæld blev Nivågårds hovedbygning efter Johannes Hages død brugt som hvilehjem for nervesvækkede kvinder.
 
Også på kunstens domæne var han initiativets mand. Under krigen 1864 var Johannes Hage blevet ven med en ung officer ved navn Frederik Peter Grünwaldt (1840–1923). Han havde drømt om at blive kunstner, men forblev ved [[Hæren]]. I stedet blev han samler af tegninger og grafik. Han blev endvidere rådgiver for Hage, da denne begyndte at samle på kunst. I [[1896]] begyndte hanHage at samle malerier fra den tyske, nederlandske og især italienske renæssance, som skulle indgå i [[Statens Museum for Kunst]]. I [[1901]] lagde han dog kursen om og begyndte i stedet at bygge eget hus til samlingen på sit gods i Nivå: [[Nivaagaards Malerisamling]], en selvstændig institution, oprettet [[1908]].
 
Malerisamlingen åbnede for publikum i [[1903]] i en bygning teget af [[Johan Schrøder]], samme år som han fandt samlingens clou: en ægte [[Rembrandt]]. Siden overvejede han igen at sælge ud af samlingen og var nær at afhænde den i [[1909]] og igen [[1912]] og [[1915]] for at købe nye og måske endnu bedre værker.