Peter Eremit: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Sorteringsnøgle rettet fra 'Eremit, Peter' til 'Peter Eremit'.
Mere om hans liv.
Linje 1:
[[Fil:Roman du Chevalier du Cygne f176v Pierre l'Ermite.jpg|thumb|350px|Peter Eremit viser [[Korstog|korsfarere]] vej til Jerusalem (fransk o. [[1270]]).]]
'''Peter Eremit''' var en [[Frankrig|fransk]] [[munk]], der ledede [[korstog|Folkekorstoget]] i [[1096]] (egentlig var det et korstog bestående af mange [[adel]]smænd af lavere rang). Han regnedes for hellig, og havde mange beundrere. Nogle mener, at han var korstogenes ophavsmand, ved at være en inspiration for [[pave]] [[Urban II]].
'''Peter Eremit''' var en omvandrende [[Prædiken|folkeprædikant]] der i [[1095]] samlede tusinder af mennesker til [[korstog]] imod [[Jerusalem]]. De plyndrede sig vej gennem [[Ungarn]] og [[Balkanhalvøen|Balkan]], hvorefter de blev sejlet over [[Bosporus]]strædet af [[kejser]] [[Alexios I]]. Da de ankom til [[Tyrkiet]] blev de hurtigt nedkæmpet og Peter Eremit flygtede tilbage til [[Europa]].
 
Peter forlod tidligt sit [[kloster]] i det nordlige Frankrig, for at forkynde om [[bod]] og omvendelse blandt folk. Han samlede penge ind til de fattige, blandt andet til medgift for [[prostitution|prostituerede]], som ville begynde et anstændigt liv. Han red på et [[æsel]] (som folk tog [[hår]] fra, til at lave lykke[[amulet]]ter af), og klædte sig enkelt.
 
Peter påstod, at han havde modtaget syner ved den hellige grav i [[Jerusalem]], og efter konsilet i [[Clermont]] rejste han rundt i Frankrig og [[Flandern]] med et [[brev]] fra Himlen, der hævdede, at de kristne kunne befri Jesu grav, bare de anstrengte seg. Han opfordrdet vesteuropæere til at tage med på korstoget. Selv ledede han den første gruppe korsfarere mod Jerusalem, gennem [[Balkan]] og [[Byzans]]. En af de tidligste kilder, Albert af [[Aachen]], fortæller, at Peter kom fra Jerusalem og gjorde sådan et indtryk på pave Urban, at det inspirerede sidstnævnte til sin [[prædiken]] i Clermont. I så fald har Peter spillet en afgørende rolle i denne del af [[Europa]]s historie.
 
Da korsfarergruppen under ledelse af Walther Pengeløs nåede frem til [[Ungarn]], måtte de forhindres i at udplyndre lokalbefolkningen. Det skyldtes ren nød, men Peters gruppe opførte sig heller ikke bedre, og da byen Zemun blev angrebet og plyndret, blev en ungarsk hær sat ind mod korsfarerne og slog dem tilbage. Mod slutningen af august 1096 mødtes Walthers og Peters grupper i [[Konstantinopel]]. Disciplinen var ikke blevet bedre, og [[kejser]] Alexios I Komnenos ville have dem raskest muligt videre. En af de vigtigste kilder til oplysninger om Peters liv er i øvrigt kejserens datter, Anna Komnena, der var født i desember [[1083]] og endnu ikke fyldt tretten år, da korsfarerne passerede gennem hendes hjemby.
 
Allerede i oktober 1096 var korsfarerne sejlet over til den [[asia]]tiske del af kejserriget, og rejst i retning Nikea, men 21.oktober blev de angrebet af selsjuk-[[tyrker]]en Kiliq Arslans kamptrænede styrker. De døde lå i bunker, blandt dem Walther Pengeløs, mens Peter Eremitten overlevede; han døde først 8.juli [[1115]] i sit hjemland. I eftertid beklagede han sig højlydt over, at det var de falnes manglende tro, der var årsag til, at Gud lod dem mislykkes i at nå frem til Jesu grav. <ref>Kurt Villads Jensen: ''Korstogene'' (s. 9-14), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>
 
==Referanser==
<References />
 
{{Commonscat|Peter the Hermit}}