Nikolaus von Falkenhorst: Forskelle mellem versioner

Falkenhorst var født i [[Wrocław|Breslau]] ind i en gammel [[Schlesien|schlesisk]] militærfamilie ved navn Jastrzembski. Han ændrede dette [[slaverne|slavisk]]e navn til det mere tyske Falkenhorst tidligt i sin karriere. Han gik ind i den tyske hær i [[1907]], og under [[1. verdenskrig]] fik han forskellige poster i [[regiment]]er og [[stabsofficer|stabe]]. Som medlem af et [[frikorps]] blev han i [[1919]] overført til [[Reichswehr]], og mellem [[1925]] og [[1927]] gjorde han tjeneste i operationsafdelingen i krigsministeriet.

Falkenhorst blev forfremmet til [[brigadegeneral]] den [[1. oktober]] [[1932]], og var derefter militærattaché ved de tyske ambassader i [[Prag]], [[Beograd]] og [[Bukarest]] mellem [[1933]] og [[1935]]. Den [[1. juli]] [[1935]] blev han forfremmet til [[generalmajor]] og stabschef for 3. Arme, og i [[1937]] blev han [[generalløjtnant]]. I [[1939]] havde han kommandoen over det 21. [[Armekorps]] under [[Felttoget i Polen (1939)|invasionen af Polen]] og blev forfremmet til General af Infanteriet.

Falkenhorst fik ansvaret for den militære planlægning af [[Operation Weserübung]] i 1940. Denne invasion af [[Danmark]] og [[Norge]] var top-hemmeligtophemmelig, og Falkenhorst fik end ikke adgang til miltæretmiltærets kortsamling, da han udformede planen. I stedet planlagde han operationen i et hotelværelse ved hjælp af kort, som han havde købt i en papirhandel i [[Berlin]]. Alligevel blev operationen en succes. Det eneste større tyske tab var sænkningen af den svære krydser ''[[Blücher (svær krydser)|Blücher]]'' i [[Oslofjorden]].

En [[apokryf]] historie, som blev troet af mange på begge sider, fortalte om en norsk kvinde, som klagede over, at en tysk soldat havde stjålet noget af hendes syltetøj. Den næste morgen blev hun inviteret til at komme til den lokale militærforlægning og se manden blive henrettet.

Falkenhorst blev frataget sin kommando den [[18. december]] [[1944]], efter modstand mod den rigsbefuldmægtigede [[Josef Terboven]]s politik. Efter krigen blev Falkenhorst stillet for et fælles britisk-norsk militærtribunal anklaget for at have overtrådt reglerne for krigsførelse. Han havde videresendt den ''Førerordre'' til sine tropper, som fastlagde, at tilfangetagne sabotører skulle henrettes, og det var der adskillige, som blev. Derfor blev han dømt til døden i [[1946]]. Dommen blev senere ændret til 20 års fængsel, og den [[23. juli]] [[1953]] blev han løsladt på grund af dårligt helbred. Han døde i [[Holzminden]] i 1968. Hans datter var gift med Generalgeneral [[Erich Dethleffsen]].