Regnar Westenholz: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m lidt mere
Linje 8:
I det politiske liv tog han gentagne gange del, men altid kun i korte tidsrum, vistnok til dels på grund af sit svage helbred. Han valgtes februar [[1853]] til [[Folketinget]] for [[Skagenskredsen]] og stemte for arvefølgeloven, men søgte ikke genvalg i maj. Derimod lod han sig i december 1854 som modstander af [[ministeriet Ørsted]] vælge i [[Nibekredsen]] og genvælge i juni næste år; han stemte imod [[Fællesforfatningen]] og nedlagde derefter sit valgbrev. [[1856]] valgtes han for Nørrejylland til [[Rigsrådet]], men sad her kun indtil december [[1857]] og spillede ingen særlig rolle. December [[1859]] blev han finansminister i [[C.E. Rotwitt]]s 3 måneders [[Ministeriet Rotwitt|ministerium]] og bragte straks [[den jyske længdebane]] i forslag; det lykkedes vel ikke at føre loven igennem, men den gav dog stødet til det senere baneanlæg i Jylland. Til sidst valgtes han i maj 1865 til Rigsrådets [[Folketing]] i Skanderborg Amts 3. Kreds, valgt ved lodtrækning; han stemte for den gennemsete [[Grundlov]], men havde ønsket et mere konservativt [[Landstinget|Landsting]], og opgav straks derefter sit sæde. Han havde [[1852]] fået [[etatsråd]]s titel. Han døde 12. april 1866.
 
Westenholz havde 1850 ægtet Ingeborg Qwist, datter af [[proprietær]] C. Qwist i [[Aalborg]], men blev november året efter enkemand og ægtede [[7. september]] 1853 Mary Lucinde Hansen (f. 25. juli 1832), datter af [[grosserer]] [[A.N. Hansen]], senere ejerinde af [[Folehavegård]]. [[Mary Westenholz]] og [[Inger Dinesen]] var hans datterdøtre og [[Aage Westenholz]] hans søn.
 
== Kilder ==