Forskel mellem versioner af "Regnar Westenholz"

57 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
rettelse
m (rettelse)
{{flertydigperson|Regnar Westenholz (1855-1925)}}
[[Fil:Regnar Westenholz.jpg|thumb|200px|Regnar Westenholz]]
'''Regnar Westenholz''' ([[10. december]] [[1815]] i [[Skagen]] – [[12. april]] [[1866]]) var en dansk [[godsejer]], politiker og minister.
 
Westenholz var broder til [[Anders Peder Westenholz]]. Han lærte handelen i [[Løgstør]] (faderens opholdssted) og senere i [[Aalborg]], blev [[1843]] [[grosserer]] i [[Hamborg]] og trådte [[1845]] i kompagni med [[Henrik Pontoppidan (handelsmand)|Henrik Pontoppidan]]. April [[1848]] blev han konstitueret som dansk generalkonsul, men flyttede endnu samme år til [[London]] og drev kornhandel her indtil [[1852]], i det han søgte at bringe Danmark i umiddelbar handelsforbindelse med [[England]]. [[1853]] købte han hovedgården [[Mattrup]] ved [[Horsens]], hvor han nu tog ophold, med avlsgården [[Løvenholt]]; den sidste bortsolgte han [[1861]], og ligeledes solgte han efterhånden det meste af sit fæstegods. Allerede [[1851]] trådte han i forbindelse med [[Morton Peto]], blev direktør for hans sydslesvigske bane indtil [[1864]] og var hans [[fuldmægtig]] i underhandlingerne med den danske regering om en længdebane gennem [[Nørrejylland]]. Westenholz viste den største iver for [[Jylland]]s opkomst og virkede særlig for kvægudførsel til England. Han var [[1856]] medstifter og senere medbestyrer af [[Horsens Laane- og Diskontobank]], ligeledes [[1862]] af Horsens Landboforening; var [[1865]] medindbyder til [[Hedeselskabet]] og gjorde udkast til dets love; endvidere 1862 medstifter af frihandelsforeningen og 1861 af brandforsikringsselskabet "Danmark". Endelig sad han [[1854]]-65 først som godsejer, siden som valgt medlem i [[Tyrstrup Sogn]]eforstanderskab og [[1862]]-[[1866|66]] i [[Skanderborg Amt]]sråd.
I det politiske liv tog han gentagne gange del, men altid kun i korte tidsrum, vistnok til dels på grund af sit svage helbred. Han valgtes februar [[1853]] til [[Folketinget]] for [[Skagenskredsen]] og stemte for arvefølgeloven, men søgte ikke genvalg i maj. Derimod lod han sig i december 1854 som modstander af [[ministeriet Ørsted]] vælge i [[Nibekredsen]] og genvælge i juni næste år; han stemte imod [[Fællesforfatningen]] og nedlagde derefter sit valgbrev. [[1856]] valgtes han for Nørrejylland til [[Rigsrådet]], men sad her kun indtil december [[1857]] og spillede ingen særlig rolle. December [[1859]] blev han finansminister i [[C.E. Rotwitt]]s 3 måneders [[Ministeriet Rotwitt|ministerium]] og bragte straks [[den jyske længdebane]] i forslag; det lykkedes vel ikke at føre loven igennem, men den gav dog stødet til det senere baneanlæg i Jylland. Til sidst valgtes han i maj 1865 til Rigsrådets [[Folketing]] i Skanderborg Amts 3. Kreds, valgt ved lodtrækning; han stemte for den gennemsete [[Grundlov]], men havde ønsket et mere konservativt [[Landstinget|Landsting]], og opgav straks derefter sit sæde. Han havde [[1852]] fået [[etatsråd]]s titel. Han døde 12. april 1866.
 
Westenholz havde 1850 ægtet Ingeborg Qwist, datter af [[proprietær]] C. Qwist i [[Aalborg]], men blev november året efter enkemand og ægtede [[7. september]] 1853 Mary Lucinde Hansen (f. 25. juli 1832), datter af [[grosserer]] [[A.N. Hansen]], senere ejerinde af [[Folehavegård]]. [[Mary Westenholz]] og [[IngerIngeborg Dinesen]] var hans døtre og [[Aage Westenholz]] hans søn.
 
== Kilder ==
111.163

redigeringer