Regnar Westenholz: Forskelle mellem versioner

{{flertydigperson|Regnar Westenholz (1855-1925)}}

'''Regnar Westenholz''' ([[10. december]] [[1815]] i [[Skagen]] – [[12. april]] [[1866]]) var en dansk [[godsejer]], politiker og minister.

 

 

Samtidig var Westenholz manden, der bragte [[gas]]sen til Danmark. I 1852 grundlagde han ved hjælp af engelsk kapital, udstyr og kul The Odense Gas Company. Selskabet byggede [[gasværk]]et i [[Odense]] i 1853, som blev den første danske by med gaslygter. Samme år fik Westenholtz tilført kapital, og selskabet blev omdannet til [[Det danske Gaskompagni]]. Dette private selskab kom til at etablere og drive gasværker i mange større danske byer.

I det politiske liv tog han gentagne gange del, men altid kun i korte tidsrum, vistnok til dels på grund af sit svage helbred. Han valgtes februar [[1853]] til [[Folketinget]] for [[Skagenskredsen]] og stemte for arvefølgeloven, men søgte ikke genvalg i maj. Derimod lod han sig i december 1854 som modstander af [[ministeriet Ørsted]] vælge i [[Nibekredsen]] og genvælge i juni næste år; han stemte imod [[Fællesforfatningen]] og nedlagde derefter sit valgbrev. [[1856]] valgtes han for Nørrejylland til [[Rigsrådet]], men sad her kun indtil december [[1857]] og spillede ingen særlig rolle. December [[1859]] blev han finansminister i [[C.E. Rotwitt]]s 3 måneders [[Ministeriet Rotwitt|ministerium]] og bragte straks [[den jyske længdebane]] i forslag; det lykkedes vel ikke at føre loven igennem, men den gav dog stødet til det senere baneanlæg i Jylland. Til sidst valgtes han i maj 1865 til Rigsrådets [[Folketing]] i Skanderborg Amts 3. Kreds, valgt ved lodtrækning; han stemte for den gennemsete [[Grundlov]], men havde ønsket et mere konservativt [[Landstinget|Landsting]], og opgav straks derefter sit sæde. Han havde [[1852]] fået [[etatsråd]]s titel. Han døde 12. april 1866.