Forskel mellem versioner af "Den Røde Hær"

105 bytes fjernet ,  for 11 år siden
lix
m (robot Ændrer: ro:Armata Roșie)
(lix)
[[Fil:Red_Army_flag.svg|thumb|Den Røde Hærs flag.]]
 
Den '''Røde Hær''', samt forkortelseneller RKKA, er korte udgaverforkortelser af hærens egentlige navn: ”Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær”. På [[Russisk (sprog)|russisk]] (Рабоче-Крестьянская Красная Армия - '''R'''aboche-'''K'''rest'yanskaja '''K'''rasnaja '''A'''rmija.
Den Røde Hær blev oprindeligt dannet af [[bolsjevik]]kerne under [[den russiske borgerkrig]] i [[1918]] efter sejren over det [[monarki]]ske styre. Den Røde Hær blev denSovjetunionens officielle hær iefter Sovjetunionen efterunionens dannelse af denne i [[1922]]. Ordet ''[[rød]]'' refererer til det blod, arbejderklassen havde udgydt i kampen mod [[kapitalisme]]n.
 
I [[1946]] ændredeændredes hæren navnnavnet til den ’Sovjetiske Hær’. Vesten fortsatte dog med at referere tilkalde den som den ’Røde Hær’ under [[Den Kolde Krig]].
 
== Den tidlige historie ==
 
Den Røde Hær blev dannet den [[15. januar]] [[1918]] på grundlag af den allerede eksisterende [[Den Røde Garde (Rusland)|Røde Garde]]. Den officielle hyldestdag for den Røde Hær, den 23. februar, markerer dagen for den første masseindskrivning i hæren, foretaget i [[Moskva]] og [[Sankt Petersborg]] samt den første egentlige krigshandling mod den tyske besættelse. Denne dagDen blev en vigtig national helligdag i Sovjetunionen og er stadig i dag helligdag i Rusland. DengangDen blev dagen kaldt ”den Røde Hærs Dag”, i dag hedder den ”Dagen for Moderlandets Forsvarere”. Lev Trotskij, der var krigskommissær fra [[1918]] til [[1924]], menes at være den egentlige grundlægger af den Røde hær.
 
[[Fil:Trotzki and Lenin in Petrograd.jpg|thumb|right|250px| [[Lenin]] og [[Lev Trotskij]] ses her sammen med soldater fra den Røde Hær i [[Sankt Petersborg]] ]]
I begyndelsen fungerede den Røde Hær som en frivillig enhed uden [[rang]] ellerog distinktioner. Officererne blev endda valgt på [[demokrati]]sk vis. Men fra den [[29. maj]] [[1918]] blev der indført [[værnepligt]] for alle mænd mellem 18 og 40 år. For at håndtere de mange værnepligtige, blev der oprettet regionale ”militære [[kommissariat]]er” (ikke at forveksle med [[krigskommissariatet]]) rundt omkring i Sovjetunionen.
 
Alle enheder i den Røde Hær fik udpeget en ’politisk [[kommissær]]’, som havde beføjelser til at omstøde enhver ordre, han måtte finde i strid med [[det Russiske Kommunistparti|kommunistpartiets]] principper. Disse kommissærer havde reelt den øverste myndighed i enhederne. SelvomSelv om det i nogle tilfælde medførte en ineffektiv ledelse, mente partilederne, at det var nødvendigt med fuld politisk kontrol over militæret, især fordi den Røde Hær i højere og højere grad bestod af officerer fra den tidligere kejserlige hær.
 
== 2. verdenskrig ==
 
Da [[Tyskland]] gik til angreb på [[Sovjetunionen]] i [[juni]] [[1941]], bestod den Røde Hær af omkring 1.5 millioner mand, men dender var dårligt forberedt på krigen. Politiske udrensninger i hærens officerskorps, især i den øverste ledelse, havde svækket den, og [[soldat]]erne manglede erfaring og træning. I krigens første uger blev det sovjetiske [[luftvåben]] nærmest udslettet, mens detflyene stadig befandt sigstod på jorden. I samme periode blev store, sovjetiske hærenheder, flere hundredetusinde soldater, omringet af de fremrykkende tyske tropper. Mange af dem overgav sig til tyskerne.
 
De sovjetiske soldater blev mejet ned på slagmarken. Det skete somvar et resultat af den dårlige forberedelse, [[statisk]]e militær[[formation]]er, der blev omringet eller løbet over ende, og de sovjetiske [[øverstbefalende]], som sidestillede tilbagetrækning med forræderi – noget, der blev straffet med døden. DetteDet var en medvirkende faktor til, at tabene i den Røde Hær var de højeste, en hær nogensinde har lidt.
 
De lange tyske forsyningslinjer, Hitlers spredning af de tyske tropper og en [[generation]] af dygtige, sovjetiske kommandører blev Sovjets redning. Efter sejrene ved [[Moskva]], [[Stalingrad]] og [[Kursk]] knækkede den Røde Hær ryggen på den stolte tyske hær. Men tabene var enorme for Sovjetunionen. ManNogle regner medsiger, at 7syv millioner soldater døde. Andre siger helt op til 10 millioner.
 
Igennem massiv [[propaganda]] var det lykkedes at vække en voldsom [[patriotisme]] i befolkningen. Soldaterne blev gjort til helte, og mange meldte sig til det, der blev kaldt den ”Store Patriotiske Krig”. Ved slutningen af [[1941]] toppede antallet af soldater i den Røde Hær, idetder denvar det tidspunkt omfattede 20 millioner soldater.
 
== Efter krigen ==
Efter [[2. verdenskrig]] faldt antallet af soldater fra omkring 13 millioner til ca. 5fem millioner.
Gennem hele [[den kolde krig]] forblev antallet af soldater i den sovjetiske hær på mellem 3tre og 5fem millioner. Antallet af soldater blev opretholdt af en [[værnepligt]] på minimum 2to år, som omfattede alle fysisk funktionelle mænd. Det betød, at den sovjetiske hær forblev verdens største i hele perioden mellem [[1945]] og [[1991]].
 
I [[1946]] ændrede den Røde Hær officielt navn til ’Sovjets Hær’.
Den sidste krig, den sovjetiske hær var involveret i, var krigen i [[Afghanistan]] fra [[1979]] og 10 år frem. Her støttede [[Sovjetunionen]] aktivt den siddende pro-sovjetiske regering, mens [[USA]] på den anden side støttede de muslimske oprørere ([[Taliban]]).
 
Den lange krig og opretholdelsen af den 5fem millioner mand store hær var med til at køre den sovjetiske økonomi i sænk og bidrog derved til Sovjetunionens sammenbrud.
 
== Afviklingen ==
 
Fra omkring [[1985]] til [[1990]] begyndte den nye sovjetiske leder, [[Mikhail Gorbatjov]], at indskrænke hæren og de enorme økonomiske resurser, den lagde beslag på. Hæren blev langsomt reduceret, og i [[1989]] havde den sovjetiske hær trukket sig ud af alle [[Warszawapagten|Warszawapagt]]-lande. Samme år trak Sovjetunionen også sine tropper ud af Afghanistan.
 
I [[1990]] erklærede Litauen sin selvstændighed, og [[østblokken]] faldt fra hinanden. Land efter land gennemførte revolutioner. Sovjetunionen var i krise, og [[Gorbatjov]] blev stærkt kritiseret for ikke at sætte hæren ind.
Anonym bruger