Qeqertarsuatsiaat: Forskelle mellem versioner

Qeqertarsuatsiaat betyder «den ganske store ø» og navnet Fiskenæsset hentyder til de tidligere store lakseforekomster ud for Qeqertarsuatsiaat. Efter Qeqertarsuatsiaat i 1754 blev koloniseret byggede man husene af stenmaterialer. Omkring 1850 bygges et bødkerværksted med lager, samt et smedeværksted og et krudtlager i Qaarsorsuaq, som nu er nedlagt, desuden var der ved siden af udstedsbestyrerboligen en butik der senere blev til bageri. Alle de nævnte er nedrevet, kun det gamle bageri og den gamle skole er bevaret i nutiden.

 

 

Det allerede tidligt af [[inuit]]ter beboede område fik [[1605]] kontakt med europæerne, da den danske søfarer Godske Lindenov anlagde en handelsstation på stedet. Han bortførte endvidere nogle af de indfødte til Danmark. Han troede også, at have fundet sølv, som senere viste sig at være en fejltagelse.

På grund af at der hele året var torsk i udmundingen af Qeqertarsuatsiaat fjorden, ansøgte [[Færøerne|færøske]] fiskere til den danske stat i 1920 om at starte fiskeri i grønlandske farvande, og 1925 fik færingernei fik de tilladelse til at indhandle salttorsk på Takisuup Qeqertarsua, som senere i 1960 blev flyttet til Qassinnguit. Hvert år kom der flere og flere færinger på fisketogter til Grønland. Fiskeindustrien i Nordafar i [[Færingehavn]] blev indhandlingsted for fiskere fra andre nationer, som var med til at fremme udviklingen af fiskeindustrien, hvor man gik fra indhandling fra [[kajak]], joller og små motorbåde til trawlere, samtidig blev indhandlingsmulighederne forbedret, hvor man i 1958 igangsatte bundgarnfiskeriet, som sikrede indhandlingen af torsk i Qeqertarsuatsiaat.

 

 

I forbindelse med befolkningskoncentrationen i 1950-erne og 60-erne blev de fleste af beboerne i udstederne Kangillermiut, Akunnaat, Uugarsiorfik, Kangerluarsussuaq (Grædefjorden) flyttet til Qeqertarsuatsiaat.