Valutacentralen: Forskelle mellem versioner

Nationalbanken skulle være ene om at forsyne danskerne med udenlandsk valuta, og samtidig skulle al import forhåndsgodkendes af Nationalbanken via den nyoprettede valutacentral, der blandt andet blev administreret af nationalbankdirektør [[Schrøder]]. Dermed skulle det være muligt at reducere importen så kraftigt, at valutabeholdningen ikke i fremtiden ville opleve det pres, som man havde set i efteråret 1931.

 

 

De første kriseår betød for England faldende priser på landbrugsvarer og øget konkurrence for de engelske landmænd på grund af øget dansk animalsk produktion, som man søgte at afsætte på det velkendte engelske marked. Dette førte til en aviskampagne i dele af den britiske presse, der vendte sig stærkt mod, at Danmark uhindret kunne afsætte størstedelen af landbrugseksporten på det engelske marked, men kun købte engelske industrivarer for et langt mindre beløb. Man forlangte, at Danmark skulle øge importen fra England i stedet for at købe varer i Tyskland, der med stadig højere toldsatser lagde hindringer i vejen for salget af de danske landbrugsvarer.